Neel med augustnummeret af Revolution | Foto: Privat
Så længe jeg kan huske, har jeg altid fået at vide, hvor fantastisk det danske samfund er. Jeg blev undervist i folkeskolen, om hvordan det danske samfund er det mest demokratiske, det grønneste og det mest lige. Men når du kigger ud i samfundet, er det ikke det du ser, i stedet ser du et samfund, hvor almindelige mennesker bukker under for stress, hvor lønningerne ikke engang kan følge med prisstigningerne, ældre mennesker må ligge i deres egen afføring på plejehjem og det eneste, der bliver gjort ved klimakrisen, er greenwashing og papirsugerør.
Jeg prøvede i lang tid at kæmpe imod disse problemer ved at tage til klimademonstrationer, samle ind til velgørenhed og støtte stærkt op om FN’s verdensmål. Men jo mere jeg gjorde dette, jo mere håbløs føltes verden. I stedet for løsninger fik vi tomme løfter fra politikerne og blev derefter brugt i deres kampagner om at være på de unges side, men blot som et middel til, at de kunne få deres ministerpensioner.
Samtidig lukkede samfundet ned under Covid-19, og jeg så, hvordan fabriksarbejderne, de butiksansatte og sundhedsvæsnet gang på gang blev udsat for smittefare, mens deres arbejdsgivere kunne sidde trygt og godt hjemmefra og kigge på. Jeg så, hvordan kun de rigeste lande havde mulighed for at få vacciner, og hvordan patentreglerne for de private firmaers vacciner var vigtigere end at redde menneskeliv. Dette var min sidste dråbe, og det fik mig til at indse, at problemet ikke kun lå hos de nuværende politikere, men at det er hele det nuværende system, som ikke har menneskelige interesser som første prioritet. I stedet er det et kvalmende profitmotiv, som driver kapitalisterne til at udnytte og udbytte den almindelige arbejder for selv at tjene kassen. Konsekvensen af det er den massive overproduktion, som det kapitalistiske system producerer for at kunne opholde sig selv. Men selv med alt denne overproduktion er der stadig millioner, som hvert år dør af sult, som ikke har adgang til rent drikkevand, og som dør af almindelige helbredelige sygdomme.
Med dette begyndte jeg at søge efter svar, hvorefter jeg hurtigt fandt flere venstreorienterede meningsdannere på sociale medier. Og selvom dette hjalp mig med at få svar på nogle af mine første spørgsmål, så var meget af det jeg fandt ekstremt negativt, og de virkede næsten, som om de havde givet op på at opnå deres idealer og ideer. Samtidig gjorde det mig super ubehageligt til mode, når de helt ukritisk roste de stalinistiske regimer.
Men det var via dette, at jeg fandt Revolutionære Socialister. Jeg havde tilfældigvis fået et par af Revolutionære Socialisters videoer på mit feed og var vildt imponeret over den seriøsitet og optimisme jeg fandt! Der var for en gangs skyld nogen, der ikke undskyldte eller forgudede stalinismen men i stedet analyserede den og lærte fra den.
Jeg besluttede mig derfor for at deltage i et online møde med Revolutionære Socialister. På mødet blev jeg introduceret til marxistisk teori, og jeg fik for første gang et realistisk billede af verden, hvor den ikke er noget abstrakt og uforanderligt, som en slags magisk usynlig hånd, der styrer hvorfor tingene er, som de er, men i stedet et system, der er opbygget af modsætninger og udbytning af arbejdskraft. Dette vækkede min interesse, og jeg fik lyst til at undersøge, via marxisme, hvorfor tingene er, som de er og på dybere plan forstå samfundet: Hvorfor samfundet ikke er en permanent udgave af sig selv, som altid har været, som det er nu, men et produkt at de materielle historiske forhold.
Som aktiv i Revolutionære Socialister kunne jeg se, at det ikke er nok at kæmpe blindt for en bedre verden, men du bliver nødt til at forstå de nuværende og tidligere materielle forhold, for at have en chance for at ændre fremtiden. Og selvom jeg stadig har meget at lære i forhold til marxistisk teori, har det givet mig et værktøj til at analysere tingenes tilstand og se, at vi ikke lever i en håbløs verden, men i stedet være håbefuld og positivt indstillet på, at verden kan ændres til det bedre. Vi bliver nødt til at rive dette syge system op med rødderne og skabe et system, som har menneskelige interesser og rettigheder som første prioritet! Et system som handler om menneskelig udfoldelse, ikke profit! Derfor er jeg kommunist.
