Over 81.000 danske familier, der indtil 2020 kunne lægge lidt til side hver måned, står nu med større månedlige udgifter end indtægter. | Foto: MRonline.org
Mens politikerne forsøger at overgå hinanden i symbolpolitik, går arbejderklassen og ungdommen mod social katastrofe. Aldrig har der været længere fra politikernes mærkværdige osteklokke til virkeligheden på gulvet.
Den danske arbejderklasse og ungdom bliver i disse måneder markant fattigere. Tusinder risikerer at blive sat på gaden. Inflationen er nu knapt 10 %. Med lønstigninger på kun 3,4 %1, står det historisk grelt til. Vi er på nippet til det største fald i levestandard siden nazihæren rullede ind over landet i 1940.
Og der er ingen hjælp at se i horisonten. Tværtimod er den perfekte storm på vej.
Efter at have været igennem en hedebølge, og hvad der lader til at have været den største tørke i Europa i 500 år2, er vi på vej mod en vinter fra helvede. Energipriserne har sluppet alle begrænsninger. Gaspriserne er i skrivende stund mere end tidoblet i forhold til normalniveauet det sidste årti. Elektricitetspriserne følger med.
Energinet advarer om, at det kan blive nødvendigt med rullende strømafbrydelser til vinter3. Og den næste elregning risikerer at blive tre gange større end den sidste.4
Over 81.000 danske familier der indtil 2020 kunne lægge lidt til side hver måned, står nu med større månedlige udgifter end indtægter, viser en analyse fra realkreditrådet.5 Analysens konklusioner beroliger os dog med, at mange familier har lidt opsparing at tære på. Det er således “kun” 27.000 af familierne, der risikerer også at have opbrugt den i løbet af det næste år, så de ikke kan betale deres regninger. Ikke videre betryggende udsigter. Og slet ikke når man ser lidt dybere i analysen.6
For analysens forudsætninger er allerede forældede. Den medregner således ikke de stigende renteudgifter, og den baserer sig på nationalbankens inflationsprognoser fra marts (!), der blandt andet inkluderer en forventning om, at inflationen falder helt tilbage på 1,7 % i 2023. Men allerede nu har virkeligheden overhalet analysen. Et enkelt eksempel: Gas til levering i november ligger i skrivende stund 38 % højere end i analysens forudsætninger. Alt tyder altså på, at det bliver værre en analysen spår.
Studerende på spanden
Hvis arbejderklassens realindkomstfald er stort, så er det enormt for landets fattigste på overførselsindkomster inklusiv de studerende. Med en SU for udeboende på 6.397 kroner før skat var det allerede inden inflationsbølgen umuligt at dække boligomkostninger og mad og transport. I København er der “ungdomsboliger” med en husleje over 7.000 kr. per måned. Nu spændes budgetterne yderligere, og tusindvis af studerende vil få svært ved at betale sine regninger.
Med et meget smalt budget fylder mad og transport langt den overvejende del efter boligomkostninger. Det er varegrupper der er steget mere end de generelle forbrugerpriser.7 Transportpriserne er således forøget med 13,4% og dagligvarerne med 15 %.
I to år har studerende dels kunnet finde corona-relaterede job, som har været relativt velbetalte i forhold til almindelige studiejob, ligesom flere også har fået udbetalt indefrosne feriepenge. Men det er for længst forbi.
På trods af de grelle udsigter valgte regeringen og støttepartierne at lade SU’en regulere med sølle 0,1 % i 2022, eller omkring 60 kr. Hvis landets studerende følte sig under pres før, så er der lige lagt et ekstra lag oveni: Har jeg råd til mad?
Pensionister risikerer at gå fra hus og hjem
Endnu mere desperat er situationen for de ældre arbejdere. For den fjerdedel af landets pensionister der ikke har en pensionsopsparing, ædes folkepensionen og andre overførselsindkomster af prisstigningerne, da de i praksis er næsten nul-regulerede i år. Ekstra energiregninger på flere tusinde betyder forskellen mellem at have et sted at bo eller ej.
Arbejdere der har været i overenskomstdækkede job med pensionsopsparing, slipper heller ikke. De fleste har sat sig nogenlunde så økonomisk hårdt som deres forventede pensionsudbetalinger tillod.
De senere år er de blevet lokket væk fra garantiordninger og over på såkaldt markedsrente. Det var glimrende så længe finansmarkederne kun kendte én retning: op. Nu afhænger de månedlige pensionsudbetalinger af kursudviklingerne på de finansielle markeder og pensionsselskabernes mere eller mindre kreative konstruktioner. Da både aktier og obligationer har været faldende i 2022, betyder det, at flere pensionsselskaber til næste år formentlig vil nedregulere de månedlige udbetalinger; nogen med op til 15 procent.8
Det kan betyde en nedgang i de månedlige udbetalinger på flere tusinde kroner, hvilket ikke gør det lettere at finde rum til de eksploderende regninger.
Et Folketing af en anden verden
Man skulle måske naivt tro, at denne leveomkostningskrise ville være det altoverskyggende emne på Christiansborg.
Men det er som om, at alt andet end lige netop arbejderklassens og ungdommens levevilkår optager dem uendeligt meget mere. De vil hellere hive tørklæder af små skolepiger end, at vi på gulvet begynder at snakke sammen om de virkelige problemer.
»Men, men, men«, vil nogle naive venstreorienterede parlamentarikere måske indvende, »regeringen og støttepartierne har lige indgået en aftale om at lægge et loft på huslejestigningerne på 4 %. Er det ikke noget? Og har Mette Frederiksen måske ikke lige luftet tanken om, at der skal højere løn i sundhedssektoren? Viser det ikke, at regeringen og støttepartierne lige netop er trukket i arbejdstøjet?«
Men vi må desværre skuffe disse godtroende herrer og damer. Vi HAR lært regeringens og dens håndlangeres modus operandi at kende.
Der er i skrivende stund IKKE vedtaget noget loft over huslejestigningerne, men der er indgået en aftale (der i øvrigt kun dækker 160.000 lejere med særlige vilkår i lejekontrakterne). På trods af månedsvis med konstant stigende inflation, er det først nu – presset af dårlige meningsmålinger – at regeringen reagerer. Det er så sent, at det risikerer ikke at blive indført inden valget. I så fald vil det afhænge af den nye mandatfordeling, om loftet vil blive vedtaget. Med andre ord: Mens lejerne styrer mod katastrofe, spiser de os af med valgflæsk.
Det samme gælder Mette Frederiksens snak om lønnen i velfærdsfagene. Talk is cheap! Handling siger nu engang mere end ord. Mette Frederiksen og støttepartier har haft over tre år til at gøre noget ved problemet med lave lønninger og pressede arbejdsforhold i velfærdsfagene. Arbejderne i sektoren har råbt, tryglet og tigget, indtil sygeplejerskerne til sidst fik nok og gik i faglig kamp.
Hvad valgte Mette Frederiksen og hendes regering at gøre, da hun havde muligheden? Hun valgte at smadre sygeplejerskerne og gennemtvinge en voldsom reallønsnedgang ved hjælp af et regeringsindgreb. Den allerede voldsomme blødning af personale eksploderede. Og nu vil hun så have os til at tro, at hvis vi blot vælger hende, så skal lønnen nok blive sat op, og personalet komme tilbage. Den gang valgflæsk må hun tage længere ud på landet med.
Men hun og de andre politikere kan naturligvis også være ligeglade. De er hverken sygeplejersker, SOSU’er eller pædagoger. De har deres på det tørre. Og de får en fyrstelig betaling. Så de vil nemt kunne betale sig til privathospitaler og børneinstitutioner, når den universelle velfærd bliver så ringe, at kun “de fattige” vil bruge dem.
Vores eneste alternativ
En perfekt storm samler sig over vores hoveder, hvis lige ikke er set i flere generationer. “Fattigfirserne” hvor folk måtte gå fra hus og hjem og 70’ernes oliekrise med dens bilfrie søndage, vil være det rene vand i forhold til. Situationen i dag er langt mere alvorlig.
De, der håber, at de samme politikere der i dag prøver at aflede os med racistisk symbolpolitik i morgen vil komme os til undsætning, vil blive slemt skuffede. Politikerne befinder sig i en anden verden.
Vi vil blive kørt over – som det sker nu og her med vores levevilkår – indtil vi begynder at gøre som de britiske arbejdere: at organisere og handle kollektivt for at forsvare os. At tage kampen op gennem arbejderklassens traditionelle kampmidler: masseprotester, besættelser og strejker.
Ideen om klassekamp er måske stadig fjern for mange. De fleste forsøger individuelt at få enderne til at mødes. Men snart har arbejdere og unge ikke andet valg. I sidste ende vil det vise sig, at kamp er vores eneste alternativ.
[BLIV ORGANISERET KOMMUNIST I RS]
Kildehenvisninger:
1) “Lønomkostningerne inden for DA-området steg 3,4 procent i 2. kvartal 2022”, Dansk Arbejdsgiverforening.
2) “Europe’s drought the worst in 500 years – report”, BBC.
3) “Advarer: Kan ske i Danmark”, Ekstrabladet.
4) “Vil tæmme priseksplosionen: ‘Kan ske relativt hurtigt’”, B.T.
5) “Hvor hårdt rammer de stigende priser danske familiers økonomi?”, Finansdanmark.dk.
6) “Udsigt til kraftig stigning i gasprisen i vinteren 2022-2023”, Videncentret Bolius
7) “Stadig højere stigninger i forbrugerpriserner”, Danmarks Statistik.
8) “Pensionister risikerer at modtage færre penge fra nytår”,Faglige Seniorer.
