Hvis nogle stadig tvivler på den danske arbejderklasse og ungdom, må de være døve og blinde. Demonstrationerne den 20. marts er en enestående magtdemonstration af den danske arbejderbevægelses styrke. Lignende demonstrationer er ikke set siden 1985 (det kan du læse om her). Der var flere på Christiansborg Slotsplads til denne demonstration end der var under konflikten i 1998. Folk kom i busser fra hele landet, og synet af de mange blafrende, røde fagforeningsfaner var direkte imponerende. At nogle borgerlige medier fremkommer med en påstand om, at der ikke var mere end 10.000, er fuldstændig grotesk. Uden tvivl har der været tæt på 30.000. 30.000 sygeplejersker, stilladsarbejdere, smede, hjemmehjælpere, lufthavnsarbejdere, gymnasieelever, kunstnere, studerende, lærlinge osv. Selvom demonstrationen fandt sted midt i arbejdstiden, og arrangørerne klart gjorde opmærksom på, at deltagelse ikke måtte medføre arbejdsnedlæggelser, har Dansk Arbejdsgiverforening opgjort, at 28 virksomheder over hele landet blev ramt af strejke. Især i Københavns Lufthavn gik mange i strejke for at deltage i demonstrationen.
Dette var en enorm magtdemonstration. Den danske arbejderbevægelse kan, når den vågner lidt op, nemt samle titusinder af vrede arbejdere og unge. Demonstrationen var rimeligt omtalt, men fagbevægelsen kunne have gjort langt mere for at få flere med. Dele af de faglige arrangører mente, at man ikke skulle mobilisere, fordi at det så kunne ende med, at folk blev skuffede, hvis der ikke kom så mange. Dette er en underlig halvhjertet indstilling. Enten holder man demonstration, eller også gør man ikke. Mobiliserede fagbevægelsen for alvor, ville man have kunnet samle mange flere.
Bevægelsen mod den nye regering er unik. Den samler arbejdere, elever, studerende, kunstnere, miljøaktivister, indvandrere osv. Dette er en meget stor del af befolkningen. Anders Fogh udtalte, at han ikke var imponeret eller rystet over demonstrationen. Men han bør tage sig i agt. Han og regeringen samt Dansk Folkeparti er i gang med at fremprovokere en enorm bevægelse. De er blevet valgt på løfter om at sikre bedre forhold for de ældre, syge, unge og arbejdere. Men de er godt i gang med det modsatte. Dette vil skabe en enorm vrede som vi allerede er begyndt at se. Når arbejderbevægelsen og ungdommen går sammen, kan de udrette meget. Der var kæmpe demonstrationer blandt unge den 7. februar, så kom den 20. marts, og nu er der mulighed for konflikt på hele det offentlige område. Hvis de privat ansatte arbejdere går med, er en generalstrejke en realitet.
Den borgerlige regerings succes skyldes én ting: Den socialdemokratiske ledelses højrepolitik, som har sendt tusindvis af arbejdere i armene på de borgerlige. Men lige så let som arbejdere kan svinge til højre, kan de svinge tilbage igen. Ingen regering vil kunne overleve, hvis den danske arbejderklasse for alvor går i kamp.
Det altafgørende er ledelsen af arbejderbevægelsen. De forspildte de 9 år, de havde regeringsmagten. Mange af de nedskæringer, som er blevet gennemført med finansloven, blev faktisk foreslået af ledelsen af Socialdemokratiet. De har da også stemt for finansloven. Dette er en skandale. De har tilsyneladende intet forstået. Arbejdere og unge er trætte af forringelser og besparelser i en periode, hvor der er masser af værdier i samfundet. Disse værdier er desværre bare samlet på nogle få kapitalisters hænder. Hvorfor skulle de dog fredes? Den borgerlige regering er travlt beskæftiget med at forringe og sabotere den danske arbejderklasse og dens organisationer. Som LO-formanden sagde, fører de klassepolitik. Det er på tide, at ledelsen af den danske arbejderbevægelse begynder at indse, at de må gøre det samme. Vi har ikke brug for “humane” nedskæringer, vi har slet ikke brug for nedskæringer. Tværtimod, den offentlige sektor kan ikke klare flere nedskæringer. Socialdemokratiet og resten af arbejderbevægelsen har været drivkraften i at opbygge velfærdssamfundet og skal absolut ikke være med til nogen form for forringelse.
Kampen gælder ikke bare kampen mod den nye regering. Der må skabes et alternativ. Dette er ledelsen af arbejderbevægelsen ikke i øjeblikket. Der er brug for en ledelse, som går imod alle forringelser for de ældre, unge, syge, arbejdere osv. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man begynder at kæmpe for de socialistiske ideer igen.
Vælt den borgerlige regering!
For en samlet arbejderbevægelse på et socialistisk program!
