Tilstanden i de danske farvande står skidt til. Faktisk er nærmest alle 123 vandområder langs de danske kyster forurenet med flere miljøskadelige stoffer end Miljøministeriet tidligere har oplyst. Dette skyldes dog ikke, at der lige pludselig er sket en markant stigning i forureningen. Årsagen er i stedet, at Miljøministeriet i årevis har undladt at indføre bindende grænseværdier for en lang række miljøskadelige stoffer, hvilket har ført til, at befolkningen er blevet vildledt om havenes reelle tilstand

At der burde indføres grænseværdier – den tilladte mængde af et givent stof – har embedsmændene i Miljøministeriet råbt op om siden 2011, men det er først nu – 14 år senere – at der bliver gjort noget ved det. Man fristes til at spørge, hvorfor Miljøministeriet har ventet så længe? To eksperter på området har over for DR forklaret, at den afgørende faktor har været omkostningerne for erhvervslivet. Det vil simpelthen være for dyrt for virksomhederne, hvis der bliver indført grænseværdier for, hvor meget de må svine vores have til! Sagen kan virke vanvittig, men i virkeligheden er der ikke noget overraskende i afsløringerne. 

Den danske stat og dens institutioner – herunder ministerierne – er sat i verden for at forsvare virksomhedernes interesser. Miljøministeriet beskytter ikke Danmarks miljø, men har i stedet bevidst bedraget os alle for at beskytte forurenende virksomheders konkurrenceevne!

Hvor dyrt vil det være at overholde reglerne?

Ifølge professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, er det ulovligt for en myndighed at vægte virksomheders økonomiske hensyn højere end hensynet til miljøet. Det har dog på ingen måde forhindret Miljøministeriet i at gøre netop det. Velvidende om, at man overtræder dansk ret såvel som forpligtelserne i EU’s vandrammedirektiv, har ministeriet ladet erhvervslivets interesser være afgørende for, hvorvidt reglerne på miljøområdet skulle overholdes.

Siden 2020 har Miljøministeriet bestilt fire rapporter fra konsulentvirksomheden COWI, der skulle kortlægge omkostningerne for virksomhederne, hvis de pludselig skulle betale for den forurening, de udleder. De samlede omkostninger for dette er fra den første rapport til den seneste i 2024 faldet markant og til et niveau, så “Havets minister”, Magnus Heunicke, nu har givet grønt lys til, at processen med at indføre grænseværdier kan gå i gang. For at sænke prisen for udledningen af giftige stoffer har Miljøministeriet benyttet sig af et simpelt trick: man hæver blot grænseværdierne!

Vi har tidligere berettet om, hvordan Miljøministeriet har brugt lignende metoder, da de kom kemikalievirksomheden Cheminova til undsætning med nye retningslinjer, der lader virksomheden udlede op til flere tusinde gange over de tidligere grænseværdier. Vi ser et tydeligt mønster her: profit over miljø og mennesker. Virksomhederne forurener og ødelægger miljøet, alt imens gør Miljøministeriet hvad de kan for, at de kan fortsætte ufortrødent. Velvidende at forureningen er yderst skadelig for både naturen og lokalbefolkningerne, vender myndighederne helt bevidst det blinde øje til.

“Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er sket”

Sådan svarer nuværende miljøminister Magnus Heunicke da han blev spurgt om, hvorfor der ikke tidligere er blevet indført de nødvendige grænseværdier. Sætter man sig bare lidt ind i sagen, står det klart, at der er tale om et åbenlyst og fuldt bevidst bedrageri.

Miljøministeriet har bevidst bibeholdt grænseværdier velvidende, at de målinger, der er blevet taget, ikke har kunne bruges i vurderingen af havvandets faktiske kvalitet. Det skyldes, at grænseværdierne har været fastsat i forhold til indholdet af stoffer i vandet, mens målingerne er blevet taget af koncentrationen af stoffer i muslinger, fisk og havbund. Det er netop, hvad embedsværket har råbt op om i over 14 år: at grænseværdierne og målingerne ikke har været sammenlignelige. I de 14 år har der været otte miljøministre fra tre forskellige partier. Det her er altså større end blot den nuværende miljøminister. Hele Christiansborg bærer sammen med de forurenende virksomheder skylden for, at vores havmiljø er i en elendig tilstand!

Det borgerlige demokrati er ikke neutralt

At skiftende ministre og regeringer har ladet det her foregå, viser med al tydelighed, hvordan staten og embedsværket ikke er neutrale institutioner. De har en klassekarakter og deres primære formål er at servicere toppen af erhvervslivet. I det her konkrete tilfælde er det Miljøministeriet, der er taget på fersk gerning, idet de ikke tager hånd om miljøet, men i stedet varetager virksomhedernes økonomiske interesser. Det viser, at miljøets generelle sundhed – som er i flertallets interesse – er uforenelig med kapitalisternes interesser. 

Men det er ikke et enestående eksempel. Tværtimod er den her sag blot et sigende eksempel på, hvordan hele statsapparatet fungerer. Staten er kapitalistklassens værktøj til at undertrykke og udbytte arbejderklassen. Politikerne er blot kapitalistklassens repræsentanter, der varetager dens interesser. Det her handler altså ikke om den enkelte minister, det enkelte ministerium eller den enkelte regering. Det her handler om, at vi lever under kapitalisme og her gælder kapitalismens logik. Det er selve systemet, der er pilråddent og forurenet af de kapitalistiske ejendomsforhold, hvor profitmotivet kommer før alt andet.

Hvad er alternativet?

Så længe vi lever under det nuværende system, vil kapitalismens love regere og ingen kan sætte sig uden for dem. Den indsats, der er nødvendig for at redde miljøet, kan ikke forenes med kapitalismens evige behov for profit. For at redde havet har vi ikke brug for en ny “havets minister” – vi har brug for et helt nyt system. 

Det store flertal af os kan ikke have nogen form for tillid til Magnus Heunicke, andre politikere, virksomhederne eller staten. De eneste i samfundet, der har en reel interesse i at passe på vores hav og miljø, er arbejderklassen. Derfor må vi vælte det nuværende system og nationalisere de forurenende virksomheder som Cheminova. 

Ved at ekspropriere virksomhedsejerne og tilrettelægge økonomien demokratisk gennem arbejderkontrol, vil vi kunne planlægge, hvordan vi producerer. Vi vil kunne tilrettelægge produktionen efter menneskers behov under hensyntagen til miljø og klima. Kun på den måde vil vi kunne sikre et bæredygtigt liv på jorden med sunde have, der sprudler af liv.