Den var så godt som hjemme. Nok viste meningsmålingerne dødt løb mellem Harris og Trump, men når alt kom til alt, skulle fornuften nok sejre.
Det var den fortælling, de fleste danske medier kørte op til det amerikanske valg. Indtil realiteten af en ny Trump-sejr øjnede sig om morgenen den 6. november, insisterede DR, Politiken og Information selvsikkert på, at et nederlag til Harris var særdeles usandsynligt. Men Trump hev en knusende sejr hjem, alle syv svingstater endte i republikanske hænder, og Demokraterne led en ydmygende tilbagegang. Hvorfor lod de danske medier sig forblænde af en indbildsk Harris-hype?
Borgerlige medier går til verden med en idealistisk filosofi bag deres analyser. Verden og politik ses som en kamp om “narrativer”, hvor det er den bedste PR og kommunikation, der tæller. I de danske medier er der blevet bragt et utal af artikler om Harris’ energi, latter og brede smil, såvel som Trumps mest skøre og rabiate udsagn. Selv artikler om noget så konkret som købekraft har talt Biden-administrationens spin efter munden og insisteret på, at den økonomiske krise som ødelægger amerikanske arbejderes husholdningsbudgetter ikke har hold i virkeligheden, men bare er en “vibecession”.
Lever man i en bobbel, hvor overfladiske bagateller bliver solgt som reelle politiske analyser, er de virkelige materielle processer i samfundet, der faktisk bestemmer udfaldet af f.eks et præsidentvalg, en lukket bog. Faktum er, at amerikansk kapitalisme befinder sig i en udstrakt forfaldsperiode, hvor almindelige menneskers liv ødelægges af konstante angreb på leveforholdene. 72 procent af amerikanere er utilfredse eller vrede over landets tilstand. 78 procent af befolkningen lever fra lønseddel til lønseddel, alt imens 800 milliardærer nu sidder på en større formue end hele den nederste halvdel af befolkningen.
Men de danske medier viser sjældent den virkelige situation i USA. Her er der ingen forklaring på, at Trump faktisk vinder opbakning ved at tale til den reelle frustration og afmagt, som mange amerikanere føler. I stedet bliver vi gaslightet til at købe demokraternes kyniske fortælling om, at størstedelen af den amerikanske befolkning er blevet racister, kvindehadere eller endda fascister, og at de derfor har sat deres kryds ved Trump.
Men det er en forklaring, der forklarer intet. Årsagen til Trumps succes skal findes i, at han påtaler den virkelige vrede, som eksisterer blandt millioner. Naturligvis påtaler Trump ikke de reelle årsager — kapitalismens krise — og han har ingen intentioner om at hjælpe amerikanske arbejdere. Trumps interesser er Trumps egne. Men modsat Demokraterne, og de danske medier, der taler dem efter munden, siger han rent faktisk, at livet i USA anno 2024 ikke er så skønt endda. Det er værd at huske på, når vi i fremtiden kommer til at se endnu dybere politiske kriser i USA, og mange af dem, der i dag stemmer på Trump, begynder at se mod socialistiske og kommunistiske idéer.
