Siden onsdag har de strejkende arbejderne på CSC haft fuld blokade af CSC-afdelingen på Retortvej i Valby. Det var et utrolig vigtigt skridt. Arbejderne har sat handling bag ordene om at tage en fuld konflikt mod CSC-ledelsens diktater om lønnedgang og smadring af arbejdsvilkår.
De seneste to uger har der været en såkaldt ”virtuel” blokade, som reelt set ikke har forhindret de skruebrækkere, som firmaet har hyret til at udføre de konfliktramte arbejde, i at komme ind. Så skridtet, der blev taget onsdag, om at optrappe konflikten ved at lave en fysisk blokade, har uden tvivl ramt CSC. Og det er det, der må være formålet med blokaden.
CSC-ledelsen må få at føle at de strejkende ikke overgiver sig. Og det kan kun ske, hvis der effektivt lukkes ned for CSC så alle skruebrækkere, ”eksterne konsulenter”, samt alle de fastansatte, der ikke er i konflikt, ikke har mulighed for at komme ind og lave det arbejde, der er nødvendigt for at virksomhedens it-systemer kører.
Som det er beskrevet i rapporten fra først dag med fuld blokade (læs her), har blokaden været særdeles fredelig fra de strejkende arbejderes side, og det har været muligt stort set at forhindre folk i at komme ind på CSC ved at danne kæder og gøre passiv modstand.
Ny blokade på Engvej
Her til morgen (fredag) tog arbejderne endnu et vigtigt skridt. Det var blevet opdaget, at CSC-ledelsen havde sendt en stor del af dem, der var blevet afvist af blokaden på Retortvej, ud og arbejde på CSC-afdelingen Engvej på Amager. Det vil sige, at blokaden på Retortvej ikke havde den ønskede effekt. Nemlig at hindre at der blev udført arbejde for CSC.
Derfor blev der fra fredag morgen kl. 7 etableret en blokade af CSC-afdelingen på Engvej. Blokaden har været ret effektiv og kun meget få personer har trængt igennem blokaden, om end en enkelt blokadevagt blev påkørt af en skruppelløs skruebrækker. På den måde har de strejkende arbejdere sendt et klart signal til cheferne hos CSC. Se billeder fra fredagens blokade her
Politiet bryder blokade
Siden strejken startede for to uger siden har politiet været til stede hver morgen for at sikre sig, at bussen med skruebrækkere kunne komme ind på CSC-området ved Retortvej. Før den fulde blokade blev iværksat i onsdags, har CSC stadig kunnet få en del ”eksterne konsulenter” ind på området, men efter har der effektivt været lukket af. Efter to dage, er CSC cheferne blevet presset og de kan ikke længere holde til at ”lade stå til”. Deres systemer sander langsomt til. Derfor er politiet nu blevet kaldt ind til at åbne såkaldte ”vinduer” i blokaden. Med andre ord er politiets rolle at sørge for, at blokaden ikke får alvorlige konsekvenser for virksomheden.
Det skete første gang for alvor fredag morgen på Retrotvej. Blokaden blev etableret omkring klokken 7.00 som det efterhånden er blevet tradition. Omkring 70 mand deltog i blokaden ved Retortvej. Inden længe begyndte taxaer at ankomme. De forsøgte ikke at køre ind, men deres slipseklædte passagerer (de såkaldte ”konsulenter”) stod af, sendte taxaen væk og ventede.
En gruppe af ”slipsedrengene”, der tydeligvis kom fra de britiske øer, forsøgte at trænge igennem blokaden. Flere gange løb en enkelt af dem mod blokaden med hoved forrest, som i en anden rugby-kamp, om end hans fysiske figur lod en del tilbage at ønske. Men lige meget hjalp det. Blokadevagterne stod fast og de måtte fortrække som en flok skuffede hyæner.
Præcis klokken 8:00 dukkede deres redning imidlertid op, i form af politiet. På daværende tidspunkt var antallet af ventende skruebrækkere nået op på ca. 30. En indsatsleder og 6 politifolk kommanderede venligt, men bestemt blokadevagterne til at fortrække til fortovet på den modsatte side af vej. Blokadevagterne adlød med det samme. Politiet holdt på den måde et ”vindue” åbent i en hel time, fra klokken 8.00 til klokken 9.00. I alt nåede omkring 70 skruebrækkere inden for portene.
Blokadevagterne har en meget venlig attitude overfor politiet. Det er klart. Dels er der naturlig respekt om autoriteterne, og dels har deres forbund bidraget med 10.000kroner til strejkekassen. Men spørgsmålet er om venligheden går for langt? Ja, det er rigtigt at politiet har været meget rolige og venlige, men hvem ville ikke være det, hvis man kunne uskadeliggøre en blokade med 70 mand ved hjælp af 7 betjente med morgenbrød i skægget? Det kan synes som en lille tjeneste at flytte sig fra indgangen i en time til gengæld for at undgå sure miner fra ordensmagten. Men hvorfor er politiet så ikke villige til at give den omvendte tjeneste? –bare at blive væk den time og lade blokaden være effektiv?
Skruebrækkerne må stresses. De skal ikke have lov til komfortabelt at gå ind af porten mens de tramper de strejkendes kamp under fode. Så hellere blive stående og yde passiv modstand når politi vil rydde blokaden. Det vil uden tvivl lægge et større pres på skruebrækkerne at skulle snige sig gennem porten under massiv politibeskyttelse.
Kampen må spredes
Uanset hvordan de strejkende vælger at takle politiet, er det afgørende at information om kampen spredes til resten af landets arbejdspladser, startende med de københavnske. CSC ledelsens angreb på selve retten til at organisere sig og lave kollektive overenskomster er så principiel at fagforeningernes fremtid bliver truet. Alligevel lader det til at fagtoppen indtil nu har sovet i timen. Det har været de strejkende selv, der har igangsat blokaderne og presset arbejdsgiveren. Det lader desværre også til, at det er de strejkende selv der må sprede ordet. Som det er nu, hører almindelige arbejdere kun om konflikten gennem de borgerlige medier, der propaganderer for CSC på det groveste. De strejkende bør hurtigst muligt sende hold ud på de største arbejdspladser med de bedste traditioner for at vinde deres solidaritet. Det kunne fx være hos DSB, Lufthavnen og i Movias garageanlæg. Arbejdsgiveren skal mærke presset stige.
Men hvor er hovedforbundene? Hvor er LO og FTF? Man må formode, at de i fagtoppen ikke har forstået situationens alvor. Hvordan skal man ellers forklare, at de endnu ikke har indkaldt til tillidsmandsmøder på tværs af virksomheder og fag for at diskutere, hvordan et af det hidtil hårdeste angreb på dansk fagbevægelse kan bremses? Det lader til, at de har brug for et venligt, men bestemt skub fra bunden.
De strejkende står overfor mange vigtige beslutninger, som vil have afgørende betydning for kampens videre udvikling. Men ligegyldig hvad, har disse folk bevist 100 procent at de er klar til at forsvare arbejderbevægelsens tilkæmpede rettigheder. Var fagtoppen bare halvt så kampvillige som de strejkende fra CSC, var denne arbejdsgiveroffensiv for længst bremset.