Venezuelas præsident Hugo Chávez og Bolivias nyligt genvalgte præsident Evo Morales var klare i vendingen da de i går, den 17. december, talte foran ca. 3500 mennesker i Valbyhallen til ALBA folkemøde (ALBA er samlingen af venstreorienterede lande i Amerika). »Nogle præsidenter vil ikke diskutere årsagerne til klimaforandringerne. Jeg skal give jer årsagen: Kapitalismen. Kapitalismen er den værste fjende – for livet og klimaet.« meddelte Chávez foran et begejstret publikum. Igennem sin over to timer lange tale slog Chávez fast, at det der foregår nu, er en kamp, en kamp mellem to systemer, mellem socialisme og kapitalisme. Både Chávez og Morales beskrev denne kamp som en kamp mellem en kultur af død og ødelæggelse, kapitalismen, på den ene side, og livets kultur, socialismen på den anden.

Udover Hugo Chávez og Evo Morales talte desuden Cubas vicepræsident Estaban Lazo og Nicaraguas udenrigsminister Samuel Santos, der viderebragt hilsener fra henholdsvis Fidel og Raul Castro og Nicaraguas præsident Daniel Ortega. Fra Danmark holdt Anders Olesen en tale på vegne af den danske og internationale fagbevægelse, her hilste han kampen for demokratisk socialisme velkommen. Desuden spillede en lang række bands og kunstnere, blandt dem Savage Rose.

Mødet var arrangeret af en lang række danske venstrefløjsorganisationer, fagforeninger og solidaritetsorganisationer. Blandt arrangørerne var Hands Off Venezuela, Dansk-Cubansk Forening, Enhedslisten, Kommunistisk Parti og fagforeningerne 3F og BJMF.

Knyttede næver
I salen befandt sig en bred skare af danske og udenlandske aktivister og venstreorienterede, især mange herboende og tilrejsende latinamerikanere deltog entusiastiske. Stemningen under Chávez’ og Evo Morales’ taler var elektrisk, og flere gange blev talerne afbrudt af entusiastiske udbrud og kampråb fra salen. Især da Chávez talte om USA’s opstilling af militærbaser i Latinamerika og deres trusler imod Venezuela kom forsamlingen op at ringe. Hundredvis af mennesker råbte samstemmende ” ¡El pueblo unido jamás será vencido!” (Et forenet folk kan aldrig besejres!) mens de rakte knyttede næver op, både som hilsen og som et løfte til USA og de imperialistiske kræfter om at en invasion af Venezuela ville blive mødt med folkelig modstand fra hele verden.

På samme måde blev opfordringerne om at danne en ny international bevægelse og kaldet på en ny venstrefløj i Europa modtaget med jubelråb. Også de mange hyldester til nulevende og afdøde revolutionære blev modtaget med jubel, blandt dem Chávez hyldede var det især kommunismens fader Karl Marx, de cubanske revolutionære ledere Fidel Castro og Che Guevara, Latinamerikas befrier Simon Bolivar og indianerlederen Túpac Amaru der blev nævnt ofte, men også den tyske revolutionære Rosa Luxembourg, Karl Marx’s makker Friedrich Engels, de russiske revolutionsledere Lenin og Trotskij, den cubanske revolutionære og landsfader Jose Marti, Nicaraguas nationalhelt Sandino og Jesus og Mohammed blev hyldet blandt mange andre. Også den danske filosof Søren Kirkegaard blev også mindet med hans citat ”livet skal forstås baglæns, men leves forlæns”.

En folkelig klimaaftale
Op til klimatopmødet (kaldet COP15) havde Bolivia og Venezuela ledet forsøget på at samle alle ulande om en fælles erklæring til klimatopmødet. Dette er i høj grad lykkedes og lande der tidligere var tætte allierede med USA, især i Stillehavet, har nu skiftet side og allieret sig med de revolutionære lande i Sydamerika.
På baggrund af bl.a. dette, fremstillede Evo Morales et dokument til ”afstemning” for folkeforsamlingen i Valbyhallen. Dokumentet handler om ”Moder Jords rettigheder” og er en klima-pendant til menneskerettighedserklæringen.

Evo spurgte salen om hvert eneste punkt i dokumentet:

»Er I enige i, at vi bør genetablere naturen og sikre Moder Naturs rettigheder?«, råber han.

»Jaaaah«, svarer salen.

»Skal vi forlade det kapitalistiske system og dets model for overforbrug og spild?«

»Jaaaaah«

»Skal de udviklede lande reducere deres udledning af CO2, så temperaturerne ikke stiger med mere end en grad?«

Salen svarede igen med jubel.

»Skal de penge, der bruges på krig og forsvarsbudgetter, overføres til en fond, der bruges på til forsvar imod klimaforandringerne?«.

Endnu engang ja.

»Ønsker I en særlig domstol, der dømmer klimaforbrydelser«.

Forsamlingen bryder ud i højlydt jubel med tankerne om at de ansvarlige ville kunne stilles til ansvar.

»Så fik vi alligevel vedtaget et dokument på dette topmøde«, erklærede Evo Morales med slet skjult hentydning til manglen på resultater til COP15.

Chikane og politivold
Hele klimatopmødet i København har været præget af voldsom repression og skandale på skandale. Over 1000 uskyldige demonstranter er blevet anholdt og ydmyget, officielle delegerede til topmødet fra NGO’erne er blevet forhindret indgang i dagevis og til sidst tæsket af politiet.

Dette fik alvorlige kommentarer med af Chávez, der i hans tale sagde at »Jeg har set meget hård undertrykkelse i Københavns gader. Det ser man ikke i Venezuela. Eller i Cuba. Eller i Bolivia eller Nicaragua, eller i Ecuador. Og vi bliver beskyldt for at være tyranner! USA anklager os for at være tyranniske. Men den største tyran i verden er USA og deres forbandede imperium«

Denne kommentar fik igen salen til at bryde ud i højlydt begejstring og mange har sikkert følt en stor glæde ved endelig at høre en statsleder, der ikke forsvarer overgreb og brud på menneskerettighederne, men tværtimod forsvarer demonstranterne, aktivisterne og de sociale bevægelser og deres rettigheder.

Om de sociale bevægelser og fagforeningerne sagde Hugo Chávez og Evo Morales desuden at de var drivkraften i den forandring der var nødvendig.

Politi-sabotage
Også præsident Chávez er blevet chikaneret af den danske regering og politiet. Først blev hans fly nægtet landetilladelse i Danmark, dernæst blev hans bagage tilbageholdt i timevis i lufthaven, stik imod internationale konventioner og diplomatiske rettigheder og stik imod de aftaler Danmark har underskrevet om at sikre alle statsledere fri adgang til klimatopmødet. Noget lignende er uhørt i FN’s historie. Sidst, men ikke mindst, blev Chávez forhindret i at mødes med den danske venstrefløj.

Repræsentanter for Hands Off Venezuela skulle havde mødtes med Chávez onsdag morgen ved hans hotel, dette blev forhindret, da Chávez ikke fik lov at bo på hotellet alligevel. Senere, onsdag aften, sad over 50 repræsentanter for den danske venstrefløj, inklusiv Hands Off Venezuela, forgæves og ventede på Hugo Chávez, der blev fysisk forhindret af det danske politi i at køre ud til det planlagte møde.

Dette er fuldstændigt uhørt og en diplomatisk skandale af dimensioner. Evo Morales blev ligeledes forbudt af PET i at besøge Christiania af ”sikkerhedsmæssige grunde”.

Hykleri
De danske medier og politikere har i månedsvis brokket sig og klynket over at Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad og Zimbabwes diktator Robert Mugabe skulle komme til Danmark. Ingen af disse 2 tyranner er dog blevet udsat for den mindste chikane af myndighederne, og Ahmadinejad har sikkert nyt sit ophold på Hotel Hilton.

Dette viser endnu engang det borgerlige hykleri. I virkeligheden har borgerskabet ikke meget imod hverken Ahmadinejad eller Mugabe, begge er ingen trussel imod deres magt og privilegier, tværtimod. Derimod er de skræmt til rædsel af den venezuelanske revolution og de frygtede, med rette, Chávez’ ankomst til København. Med denne chikane forsøgte de at presse ham til at forlade landet igen, eller i det mindste at holde sig inden døre, så længe han var i Danmark. De ønsker hverken Chávez her som leder af ulandenes kamp for en retfærdig klimaaftale, eller at han skal mødes med den danske venstrefløj og sprede revolutionære marxistiske og socialistiske ideer.

5. Internationale
En af de vigtigste ting, Chávez talte om, var nødvendigheden af at oprette en 5 internationale.

”Ligesom at Karl Marx oprettede 1. Internationale, Friedrich Engels var med til, og Rosa Luxembourg, var med til at oprette 2. Internationale og Lenin lavede 3. Internationale og Trotskij stiftede 4. Internationale, mener vi at det er på tide at indkalde, at samle, at starte kampen for den 5. Internationale”.

Dette er et helt nødvendigt skridt. Kapitalismen er et internationalt system. Revolutionens fjender står sammen internationalt, derfor må også revolutionen og socialismens kræfter samles internationalt.

De første skridt til en sådan internationale er allerede taget ved en samling af revolutionære partier fra hele verden der har skrevet under på Caracas-erklæringen om at bekæmpe imperialisme og samle kræfterne for socialisme. En sådan internationale skal, ifølge Chávez, bygges på grundlag af marxismen, socialismen, kommunismen og den sande ånd fra kristendommen og islam.

Chávez gjorde meget opmærksom på at en sådan internationale ikke blot skulle bestå af partier, den skulle også bestå af de sociale bevægelser og fagforeningerne. Den skal ikke bare hvile på folket, nej, den skal drives fremad af folket og være folket i deres kamp for forandring, i kampen mod kapitalismen og for socialisme.

Også Evo Morales gjorde flere gange opmærksom på nødvendigheden af aktivitet og indflydelse fra neden, »Vi er ikke alene i kampen for at beskytte Moder Jord. Kun støtten nedefra kan forandre verden. Hjælp mig med at råbe: Kloden eller døden – lad os sejre!« erklærede han bl.a. og hyldede flere gange de sociale bevægelser i Københavns gader.

Chávez gjorder mange gange opmærksom på nødvendigheden af at sprede revolutionen internationalt. Han sagde at revolutionen må sprede sig over hele jorden, at også Europa vil blive ramt af forandringens kræfter og at selv Nordamerika vil blive udsat for denne forandring og at revolutionen også vil komme til USA, at den allerede er i gang med at samle sig der.

5. Internationale var desuden omdrejningspunktet, da repræsentanter for Hands Off Venezuela, inklusiv Alan Woods, den walisiske stifter af Hands Off Venezuela, mødte Hugo Chávez kort inden mødet i Valbyhallen. Her fik Chávez overbragt breve fra arbejderne på de venezuelanske fabrikker Gotcha og Vivex (begge på spansk) samt et brev, hvor vi erklærede vores støtte til ideen om oprettelsen af en 5. Internationale. Brevene fra Vivex og Gotcha arbejderne indeholdt bl.a. opfordringer til ekspropriationer under arbejderkontrol.

Militære trusler imod Venezuela og Latinamerika
Et af fokuspunkterne i Chávez’ tale var den militære trussel imod Venezuela og resten af Latinamerikas demokratiske lande. Ikke bare har USA støttet militærkuppet i Honduras, de har også udvidet antallet af militærbaser i Latinamerika. Blandt andet har de opstillet yderligere syv baser i Columbia.

Ligeledes har de opstillet militærbaser i Panama og på de hollandske Antiller, en beslutning der fik Chávez til at erklære at dette var en klar aggression fra Hollands side imod Venezuela og at i tilfælde af krig ville Holland blive holdt medansvarlig.

Nobels krigspris

Også genoprettelsen af den Fjerde Flåde, der blev nedlagt i 1950, er en alvorlig trussel. Flåden, der blev genoprettet i 2008, og som i dag er stationeret udenfor Venezuelas farvand, blev skabt for at sikre nordamerikansk kontrol over Latinamerika.

Disse tiltag, sammen med krigene i Afghanistan og Irak, samt USA’s opførsel på klimatopmødet, fik Chávez til at erklære, at inde bag Obamas afroamerikanske hud gemte sig imperialismens ansigt, og at Obama, der for nylig har modtaget, hvad Chávez kaldte “Nobels krigspris”, på ingen måde er forskellig fra Bush.

Frem til sejren
Chávez sørgede også for at takke arrangørerne enkeltvis i hans tale, heriblandt Hands Off Venezuela. Mødet sluttede af med at Evo Morales og Hugo Chávez gik ned i salen og trykkede folk i hænderne under stor begejstring.

Der er ingen tvivl om at ALBA folkemødet har bevist at der også i Danmark er stor støtte og begejstring for revolutionerne i Latinamerika og især revolutionerne i Venezuela og Bolivia ligesom at der også her eksistere et brændende ønske for forandring og et endeligt opgør med kapitalismen og de katastrofer og nød og elendighed den har påført menneskeheden.

Som Hugo Chávez afsluttede hans tale, ”Frem til sejren, altid!” og ”Fædreland, socialisme eller døden, vi vil sejre!”