Politikerne har forbudt folkeskoleeleverne at diskutere Palæstina til det kommende skolevalg. Dette er blot det seneste angreb på bevægelsen i solidaritet med Palæstina. De forsøger at censurere os og afholde os fra at tale om situationen i Gaza. Så inden vi går videre til dette forbud fra Folketingets præsidium, så lad os først se på, hvad situationen faktisk er i Gaza og internationalt.

I forrige uge eskalerede folkemordet i Gaza, efter at Benjamin Netanyahu begyndte en ny landinvasion med det erklærede mål om at besætte Gazastriben permanent og fordrive to millioner palæstinensere fra deres hjemland. 

I mere end 11 uger er nødhjælp og medicin blevet blokeret af den israelske hær fra at komme ind i Gaza, og situationen er katastrofal. Flere nødhjælpsorganisationer har advaret om de alvorlige følger af Israels konstante bombardementer og den udbredte hungersnød, der kan koste titusinder af menneskeliv. I Vesten vokser presset på politikerne, hvis diplomatiske og militære støtte har været afgørende for, at Israel har kunne eksekvere deres igangværende folkemord. 

Netanyahus militære eskalation har imidlertid skadet relationen med USA, da det sker blot to måneder efter den skrøbelige våbenhvile med Hamas, som Trump pressede ham til at indgå. Trump har haft et udtalt ønske om at stoppe krigen i Gaza, ikke fordi han sympatiserer med palæstinenserne, men fordi den ustabile situation i Mellemøsten svækker USA’s tilstedeværelse i regionen og samarbejde med andre regimer såsom Jordan og Saudi-Arabien. Men for Netanyahu vil en afslutning på krigen være lig med politisk selvmord, hvorfor han læner sig op ad den ekstremistisk højrefløj i hans regering med Smotrich og Ben-Gvir. 

Det har resulteret i et brud fra Trumps side med den hidtidige udenrigspolitik fra USA, som indtil nu har betydet ubetinget støtte til Israel. Det er blevet tydeligt i de seneste uger: Trump rejste til Mellemøsten, hvor han aftalte en gidseludveksling med Hamas uden om Israel, og indgik desuden en aftale med Houthierne i Yemen om at stoppe deres gensidige angreb, uden at dette indebar angreb mod Israel. USA har også forhandler med Iran, samt Saudi-Arabien og Golfstaterne, som meget opsigtsvækkende ikke inkluderede noget om at normalisere deres forhold til Israel i forhandlingerne. Så sent som i denne uge kom det yderligere frem, at Trumps udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff, skulle have forhandlet med Hamas om en 60 dages våbenhvile og udleveringen af 10 gidsler, uden at Israel var informeret. 

Trump sender dermed et tydeligt signal om, at han har mistet tålmodigheden med Netanyahu og ikke vil acceptere, at en af USA’s undersåtter, Israel, ikke gør, som der bliver sagt. Det har de politiske ledere i Vesten set som en mulighed for at græde krokodilletårer over palæstinensernes skæbne for at sætte sig selv i bedre lys. 

Politikernes hykleri 

I de seneste uger har vestlige ledere som Keir Starmer, Emmanuel Macron og Mark Carney kritiseret Netanyahus blokade af nødhjælp til Gaza. Det samme gjorde vores egen statsminister, Mette Frederiksen, som krøb til tasterne på sine sociale medier, hvor hun i et opslag kalder blokaden af nødhjælp “uacceptabelt” og kræver, at “den militære operation i Gaza stopper”. Men det skriger hykleri, for har Israels konstante bombardementer og adskillige blokader af nødhjælp og medicin de sidste 19 måneder ikke også været uacceptable? 

Det lader det ikke til, at vores statsminister synes. For hun og de andre ledere i Vesten har fra første dag støttet og retfærdiggjort Israels militære operationer som “Israels ret til at forsvare sig selv”, hvilket hun stadig holder fast i. 

Uanset hvor mange tusinde civile der er blevet forhindret nødhjælp eller slået ihjel af Israel, uanset hvor mange ambulancer, folkeskoler eller hospitaler de har bombet siden 7. oktober, har hendes regering tilladt våbenleverancer til Israel, som firmaer som Mærsk og Terma har tjent tykt på.

Hendes ord klinger endnu mere hult, når hun i samme opslag understreger, at hun hele tiden har holdt fast i “Israels ret til at forsvare sig selv inden for rammerne af folkeretten.” Men det er tydeligt, at de såkaldte rammer for folkeretten kun gælder så længe, at Israels mord af palæstinensere flugter med USA’s interesser, som hun på kynisk vis positionerer sig opad.

I virkeligheden er hun ikke optaget af, om nødhjælp og medicin kommer ind i Gaza, men at følge amerikansk imperialisme, som Danmark altid har været afhængig af og aldrig for alvor har turde modsige. Men statsministerens krokodilletårer ændrer ikke på, at det er hendes og resten af de vestlige imperialister, der har givet Netanyahu carte blanche til at sønderbombe hundredtusinder af palæstinensere. 

For de danske politikere betyder Trumps brud med Netanyahu mere albuerum til at fremstille sig selv som bekymrede over situationen i Gaza. Men det er blot et kynisk forsøg på at vaske blodet af deres hænder. 

Politikerne frygter den vrede og indignation, som folkemordet i Gaza har vakt blandt millioner verden over. Derfor har de også gjort adskillige tiltag for at slå ned på folk i Danmark, der støtter Palæstina med anholdelser af fredelige demonstranter, censur af kunst der udtrykker solidaritet møde Palæstina og den såkaldte antisemitisme-lov, der sidestiller modstand mod Israel med antisemitisme. Det seneste skud på stammen af politikernes angreb på ytringsfriheden herhjemme og støtten til Palæstina, er forbuddet mod at diskutere Palæstina til det kommende skolevalg.

Censur

I forrige uge tog Folketingets præsidium en beslutning om at forbyde Palæstina som en mærkesag til det kommende skolevalg. Det betyder, at de 70.000 folkeskoleelever i landets 8.-10. klasser ikke må debattere et af de emner, der fylder mest for unge til hverdag og på sociale medier. 

Skolevalget bliver fremstillet som en del af elevernes demokratiske dannelse, men Folketingets ledelse mener ikke at den skal kunne bruges på, at elever kan rette kritik mod de partier, som støtter Israels blodbad i Gaza, eller for dem at debattere, hvordan man gør en ende på undertrykkelsen af palæstinenserne. Det er intet mindre end en indskrænkning af unges ytringsfrihed. 

Beslutningen er siden blevet pakket ind i absurde forklaringer af Folketingets formand, Søren Gade, for at skulle beskytte bestemte grupper i relation til konflikten, som ifølge ham er for “kontroversiel” og “sprængfyldt” til at blive debatteret. Men det samme kan siges om andre emner, som Ukraine-krigen, asylstop eller grænsekontrol – alle emner som tidligere har været mærkesager ved skolevalget. 

Dette er blot et hyklerisk forsøg på at undgå, at elever debatterer en politisk sag, der kaster dårligt lys over den danske stat og politikerne i Folketinget. For hvad der i virkeligheden er “kontroversielt” er den danske stat og alle partierne på Christiansborgs diplomatiske støtte til Israel og de milliarder af kroner Mærsk har tjent på våbenleverancer til brug i folkemordet med fuld opbakning fra regeringen. Dét er hvad Folketinget frygter, tusindvis af elever landet rundt vil debattere til skolevalget. 

I denne uge er det kommet frem, at beslutningen om at forbyde Palæstina som emne til skolevalget kom på baggrund af et bekymringsbrev, der blev sendt efter forrige skolevalg i 2024. Fem ud af seks foreninger bag det har været ude og sige, at de dog føler sig misforstået, da brevet ikke handlede om at “man skulle vælge emner fra”. De var til gengæld bekymrede efter en kampagne, hvor Dansk Folkepartis Ungdom havde delt falske flybilletter ud til danskere med anden etnisk herkomst om at rejse ud af landet under sidste skolevalg.

Det er næsten tragikomisk, at en racistisk kampagne under sidste skolevalg fra et parti – der i øvrigt ikke gemmer sin støtte til Israels folkemord – nu er blevet brugt som belæg for at forbyde diskussioner om folkemordet af palæstinenserne. 

Men lad os være ærlige. Folketingets ledelse har ikke misforstået brevet, men misbrugt det til at indskrænke unges ytringsfrihed for at forhindre en åben debat om Palæstina. De frygter, at unge debatterer Palæstina, fordi de godt ved at størstedelen af unge er imod folkemordet og ikke støtter regimet i Israel. 

Skolevalget skulle forestille at uddanne unge i demokratiet. Men de lærer nu i stedet, at ytringsfriheden kun gælder for de emner, Folketinget finder acceptable. Men det er måske den bedste lektion for unge om demokratiet under kapitalismen.

Normalt bryster politikerne sig af, at Danmark står for ytringsfrihed og demokrati, men her er det endnu engang tydeligt, at de vil lukke munden på folk der imod deres politik; dem der støtter Palæstina og ikke mener det samme som dem selv. 

Forbuddet mod at debattere Palæstina til skolevalget kan imidlertid ikke ses som et angreb udelukkende mod unges ytringsfrihed, men må ses som led i en række af angreb fra politikerne mod hele bevægelsen i solidaritet med Palæstina. 

Frem for at være et tegn på styrke er det et udtryk svaghed og en frygt for, at den danske stats kriminelle rolle i at støtte Israel vil få unge og arbejdere til at vende sig mod dem. Den frygt er fuldstændig retfærdiggjort, for censuren har allerede vakt enorm vrede hos brede lag i samfundet. 

Åndelig oprustning

Ligesom foreningerne bag bekymringsbrevet har flere ungdomsorganisationer og skoler rejst kritik af beslutningen. Skolen på Amagerbro har tilmed overvejet at trække sig helt fra skolevalget i protest, og i Ishøj Kommune har de besluttet, at deres elever gerne må debattere Palæstina til skolevalget. Flere skoler med en stor andel af multietniske elever har decideret modsagt Folketingets ledelse og har besluttet, at deres elever sagtens kan diskutere emnet. Lærere og unge ser åbenlyst Folketingets beslutning for hvad det er: et absurd argument, der vil indskrænke ytringsfriheden på skolerne. 

Det strider imod alt, vi får at vide om den danske folkeskole. Som en lærerstuderende skrev i et debatindlæg i bladet Folkeskolen: “Folkeskolen bryster sig af at være et demokratisk rum. I Folkeskolens formålsparagraf står eksplicit nævnt, at ‘skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati’. Det lader dog til, at et demokratisk engagement kun må omhandle visse politiske emner.” 

Med den her beslutning bliver det tydeligt, at det danske skolevæsen aldrig har været et sted for “åndsfrihed og demokrati”, men ligesom resten af uddannelserne i Danmark en institution for den herskende klasse til at forsvare de idéer, der opretholder deres system. 

Det blev også understreget tidligere i år, hvor undervisningsminister Mattias Tesfaye – som led i regeringens øget militarisering – ville have “åndelig oprustning” på skoleskemaet: at børn og unge skal fodres med mere patriotisme og fædrelandskærlighed og mindre kritisk tænkning i de humanistiske fag og dermed “bygge et dannevirke i hvert bryst”. Nu ser vi, hvad deres åndelige oprustning virkelig er: censur, begrænsning af ytringsfrihed og politisk ensretning af elever og studerende. 

Som vi tidligere har beskrevet vil den “åndelige oprustning” ikke falde i god jord hos arbejdere og unge, og slet ikke hos de lærere, som Tesfaye vil gøre til “åndsfyrster”. Det står ganske tydeligt, at der ingen sammenhæng er mellem de flotte ord om frihed, ligeværd og demokrati og den åbenlyse censur af unge. Som den førnævnte lærerstuderende siger: “Det er for mig at se både usympatisk og skræmmende og ikke noget, jeg som kommende lærer kan stå inde for. Og nej, det er efter min overbevisning ikke den folkeskole, vi ønsker os.”

Bekæmp regeringen!

Folketingets censur af Palæstina er altså en del af den politik, som regeringen og resten af samfundets top fører for at forsvare den herskende klasses interesser i Danmark og resten af verden. Politikerne prøver på kynisk vis at fremstå bekymrede over Netanyahus seneste militærinvasion og aflede fra det faktum, at det er dem og resten af vestlig imperialisme, der er medskyldige i de titusinder af uskyldige palæstinensere, der er blevet slået ihjel af Israel i Gazas ruiner i de sidste 19. måneder. 

Politikerne har lige siden starten angrebet alle os, der støtter Palæstina. Nu har de for alvor kridtet banen op og taget kampen for et frit Palæstina ud i klasselokalerne ved at angribe unges ytringsfrihed. Med censuren af Palæstina til skolevalget har de kun bekræftet den korrekte opfattelse, der allerede eksisterer blandt mange unge: at vi lever i et skindemokrati og magthaverne i samfundet er vores fjender. Det vil kun puste til radikaliseringen i samfundet. 

Men vi vil ikke holde kæft; vi vil kæmpe imod deres censur, våbensalg og støtte til regimet i Israel. Derfor må vi bekæmpe regeringen herhjemme og alle politikerne på Christiansborg, der er med til at holde fast i undertrykkelsen af Palæstina, og ultimativt bekæmpe det kapitalistiske system, som i sidste ende er årsagen til det 80 år lange blodbad.