Billede: Dansk ByggeriDe første overenskomstforlig er blevet indgået, senest for byggeriet og tiden nærmer sig hvor medlemmerne skal tage stilling. Resultat er yderst magert og arbejdsgiverne har i realiteten taget alle stikkene. Stem NEJ.
Siden krisen i 2008 har implementeringen af den såkaldte ”nødvendighedens politik” betydet det ene angreb efter det andet på den danske arbejderklasse. De færreste er undsluppet nødvendighedens sparekniv. De allerfattigste i det danske samfund er blevet ramt af det ydmygende, men ”moderne” kontanthjælpsloft. Alle der er i kontakt med uddannelsessystemet ved, at vi nu er ved at skære ind i benet på ’Danmarks eneste råstof’. Dette gælder desværre helt fra folkeskolen til universiteterne over erhvervs- og professionsskoler. Samme skæbne gælder sundhedsvæsnet, den kommunale service, den offentlige infrastruktur etc. Samtidig er de danske kapitalister sluppet, ikke bare billigt, men fuldstændig gratis og har oven i købet fået en række skattelettelser. Men nu…! -er dansk økonomi i bedring og krisen er for længst ovre, hvis man spørger de økonomiske oraklerne og regnedrengene i finansministeriet. Så skulle man tro, at der nu endelig kunne blive til lidt kummer til arbejderklassen?
Men arbejdsgiverne fortsætter angrebene på arbejderklassen. Gennemgående er det, for alle de indgåede overenskomstforlig, der tikker ind i disse dage, at de indebærer endnu mere ”fleksibilitet” i forhold til arbejdstid. En fleksibilitet der kun går én vej: Det er arbejdsgiveren der sparer på overarbejdsbetalingen, og den 37 timers arbejdsuge bliver yderligere undergravet.
Et af de seneste eksempler finder vi i overenskomsten for byggeriet. Her har arbejdsgiverne fået plantet en deres velvoksne tidsel i form af retten til systematisk at udkommandere de ansatte til fem timers overarbejde om ugen. Nu har ansatte i byggeriet altså ingen garanti for at de kan komme hjem og komme passe deres liv før de har lagt 42 timer ved arbejdsgiveren. I første omgang blev denne aftale afvist, men lidt sukker på skeen og den gled ned for forhandlingsudvalget. Det er desværre stadig en ret bittersød omgang, byggeriets folk skal sluge. Sukkeret på skeen består af tiltag mod social dumping: At arbejdsgiveren skal udlevere oplysninger om underentreprenører til tillidsmanden, dog uden tidsfrist. Det er nok kun de allermest naive funktionærer, der tror, det vil være et værn imod social dumping, da kravet ikke går videre end det.
Og tiltagene er da også mere symbolske end reelle, i hvert fald hvis man skal stole på direktøren for arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen:
– Kædeansvar er der ikke, og det kommer der ikke i overenskomsterne, selv om vi har snakket om det i mange år, siger han til dagensbyggeri.dk
Efter den aftalte lønstigning på to kroner om året (en årlig stigning på omtrent halvanden procent i en situation hvor inflationen i resten af EU og USA har bevæget sig over 2 %, og Danmark meget vel kan følge efter) ender byggeriets mindsteløn på sølle 126 kroner i timen, ofte under halvdelen af den normale løn. Så der er altså stadig rig mulighed arbejdsgiverne for at løndumpe indenfor overenskomsten, blåstemplet af fagforeningen.
Så det er med god grund at arbejdsgiverne oser af selvtillid. Og med en treårig aftale som den der er indgået, er det dårlige resultat fastlagt i en lang periode frem. Spørgsmålet er nu om medlemmerne, og ikke mindst den efterhånden lidt slidte venstrefløj i fagbevægelsen, har modet til at afvise den narresut af en aftale de er blevet stukket af arbejdsgiverne.
Rettigheder, lønstigninger, tryghed etc. er ikke et resultat af venlige arbejdsgivere der forbarmede sig over arbejderklassen efter en fornuftig forhandling, men er kun et resultat af arbejderklassens kamp for hvad der retmæssigt tilkommer den.
