Den 4. maj havde oligarkiet i Santa Cruz lagt op til stor fest. Nu skulle deres diktatoriske og neoli-berale forfatning om autonomi vedtages. Godkendes af ”folket i Santa Cruz”. Resultatet blev offici-elt til en sejr på 85 procent ja stemmer, og 15 procent nej stemmer. Hele aftenen blev resultatet festet af den herskende klasse i Santa Cruz, Bolivias økonomiske centrum. Men bag de fine tal gemmer der sig en anden virkelighed:

• 40 procent boykottede afstemningen, der er blevet erklæret illegal af landets nationale valgdomstol.
• Landområderne gav flere steder en total afvisning til autonomi-forfatningen med afbrænding af valgstederne og opsætning af vejblokader.
• I landområderne var der flere steder boykot på over 70 procent.
• I Santa Cruz departementets anden største by, Montero, var der boykot fra 60 procent af vælgerne og en nej procent på 12.
• I Santa Cruz bys fattige og mest folkerige barrio, ”Plan 3000” med 200.000 indbyggere, var dagen præget af voldelige sammenstød mellem fattige arbejdere og de bevæbnede grupper af unge fra den fascistiske organisation, Union Juvenil Crucenista. De efterlod 25 mennesker hårdt såret og en død.
• Der var overalt beretninger om gigantisk valgsvindel, ved afstemningen der ikke blev over-våget af nogen som helst internationale valgobservatører.
• I de resterende af Bolivias ni departementer så man næsten alle steder gigantiske Cabildos–demonstrationer imod oligarkiet i Santa Cruz. I El Alto var der en halv million. I La Paz var der op mod 100.000. I Cochabamba var der en halv million og i mange andre byer var der lignende kæmpe demonstrationer – blandt andet i de to store minebyer, Potosi og Oruro.

Hvordan ser situationen ud i Santa Cruz by?
I de seneste måneder har oligarkiets propaganda været enorm, de har satte alle sejl ind på at sikre sig en sejr ved den ulovligt indkaldte folkeafstemning. I alle medier har man hørt hvor dejligt det vil gå for alle med ”selvstyre”. Men ingen af medierne har gidet tale om, hvad indholdet i oligarkiets autonomi forfatning er. Og det forstår man så sandelig godt. Indholdet i forfatningen er skræmmen-de læsning. Nogle af de mest betydningsfulde punkter er de følgende;

1. Godsejerne får det fulde herredømme over jorden, landbrugspolitikken, skovpolitikken og kontrollen med det beskyttede områder – for at kunne fortsætte med at holde landet nede i fattigdom og ødelægge miljøet, som de altid har gjort. (art. 6, 102 og 103)
2. Virksomhedsbosserne bliver givet den juridiske bemyndigelse over arbejdsret og vilkår, for at kunne fortsætte med at udnytte arbejderne, som de altid har gjort. Blandt andet anerkender ”autonomi forfatningen” ikke eksistensen af fagforeninger. (art. 6 og 7)
3. Oligarkiet generobrer sammen med de transnationale selskaber den fulde kontrol over natur-ressourcerne. (art. 8, 114-121)

Derudover har regionsregeringen og den såkaldte civilkomité for Santa Cruz givet frit spil for de fascistiske kræfter, som de støtter sig op af. De mest ekstreme taler om at man vil foretage en etnisk udrensning. Smide alle dem ud af Santa Cruz, der kommer fra Bolivias højland, og ikke underord-ner sig oligarkiets logikker. De småhandlende fra et af de største markeder i centrum af byen, La Ramada, kunne således dagen før afstemningen berette om hvordan der om morgenstunden var spredt flyers over hele området der gav besked om at ”nu havde ”los collas” 3 dage til at forlade Santa Cruz”. ”Colla” er betegnelsen for dem der kommer fra Bolivias højland, hvilket gælder for omtrent halvdelen af Santa Cruz befolkning og hovedparten af de småhandlende på markederne.

Plan 3000
I den fattige bydel ”Plan 3000” var modstanden enorm mod afstemningen, som billeder viser, gik folk spontant på gaderne og tog kampen op mod de væbnede fascistiske bander. Der blev afbrændt bunker af de papvalgurner, som befolkningen fik tilkæmpet sig, da man afslørede den gigantiske valgsvindel, hvor alle stemmesedler paa forhaand var afkrydset i feltet ”Si”.

I den fattige bydel Plan 3000 brændte arbejderne stemmeurnerne af og demonstrerede imod oligarkiets planer.

Søndag aften gik Evo Morales på nationalt tv, hvor han erklærede, at oligarkiets afstemning har været et totalt nederlag. Sandheden er også, at uden for Santa Cruz’ fashionable bycentrum og rig-mandskvarterer har den herskende klasses forsøg mødt modstand. Det viser deres egne tal også ty-deligt – med officielt 40 procent boykot i hele departementet, og over 50 procent uden for Santa Cruz by.
Spørgsmålet er hvad der kommer til at ske nu. I den internationale borgerlige presse skriver medier-ne intet om den virkelighed, der er beskrevet i denne artikel. Der bliver derimod skrevet, at nu eksi-sterer der to Bolivia’er, og at landet nu er splittet med en østlig del, der ikke er enig i de forandrin-ger, Evo Morales har forsøgt at gennemføre. Det er denne fordrejede version af virkelighed, som højrefløjen nu vil spille på. Og med dette vil de forsøge at standse flere års revolutionær kamp fra den bolivianske arbejderklasse.

Men som bønder fra provinsen El Torno i Santa Cruz sagde i går: ”hvorfor lavede de ikke deres au-tonomi dengang de havde magten under general Banzer” og ”denne autonomiforfatning kan de fattige ikke bruge til noget som helst”.

Ved cabildoet i El Alto vedtog den store forsamling en lang erklæring, der udstikker kursen for re-volutionen. Et af de vigtigste punkter i deres erklæring er et krav om at nationalisere samtlige af oligarkernes fabrikker og virksomheder. Dette er et meget rigtigt skridt. Den bolivianske arbejder-klasse har i går vist sin styrke. Det er nu afgørende at tage konkrete skridt for at fratage den økono-miske og politiske magt helt fra rige oligarki. Den 1. maj nationaliserede Evo Morales det store te-leselskab ENTEL ved et dekret, der giver staten hovedparten af aktierne i firmaet. Det samme skete med flere oliefirmaer, der fik frataget kontrollen. Men som meldingen lød i går fra de store folke-masser, de samme der førte Evo til magten: regeringen må droppe enhver form for dialog med oligarkerne, der kun er interesserede i at genvinde deres politiske magt i hele landet.

Modsætningerne er i den grad tilspidsede – nu må revolutionen sejre.