Blokader på KUA


Marie Frederiksen



8 minutter

Hver dag siden mandag har der været blokader på det ene institut efter det andet på KUA. Blokaderne skyldes utilfredshed med massive nedskæringer på undervisningen, som vi allerede har rapporteret.

Mange studerende har under fire timers undervisning om ugen, og Eja, førsteårsstuderende på litteraturvidenskab, som vi talte med i dag, fortalte at hun lige nu har to ugers ”undervisningspause”.

Et generelt træk blandt de studerende på humaniora er, at de føler, at de ikke bliver taget seriøst, at der er fuldstændig misforhold mellem politikernes retorik om ”uddannelse i verdensklasse” og deres egen virkelighed.

Blokadestafet
Mandag blokerede ENGEROM (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk) deres studieadministration. Her blev det besluttet at forsøge at starte en blokadestafet, hvor der blokeres et nyt institut hver dag. Tirsdag blokerede INSS (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab). Samme dag blev der holdt møde på IKK (Institut for Kunst og Kultur) og Saxo-instituttet, der besluttede at blokere henholdsvis onsdag på IKK og torsdag på Saxo-instituttet.

Det er en række ildsjæle på de forskellige institutter der har taget initiativ til at organisere blokaderne og i den henseende må det siges at have været en stor succes. På IKK var mere end 20 studerende med til at blokere administrationen.

Kampen må samles
Det er helt tydeligt, at utilfredsheden ulmer blandt de studerende. At stafetten har spredt sig så hurtigt viser at der er en vrede blandt de studerende – at mange føler at nok er nok. Blokaderne er blevet gennemført af ildsjæle, men det er også tydeligt at det har sine begrænsninger.

Blokader af administrationen kan ikke være andet end symbolsk. For eksempel havde administrationen på IKK onsdag fået en hjemmearbejdsdag, så der i realiteten ikke var noget at blokere. Og selv hvis der var noget at blokere, kunne blokaden ikke blive andet end symbolsk – en blokade af administrationen en enkelt dag presser ikke dem der sidder på pengepungen, den kan kun skabe opmærksomhed.

Symbolske aktioner kan være udmærkede til at skabe opmærksomhed om nogle krav, men problemet er at de kan ikke andet end skabe opmærksomhed. De er helt afhængige af pressens velvilje og udgør i sig selv ikke et pres der kan stoppe nedskæringerne.

Første og vigtigste skridt nu er at få langt flere studerende involveret i kampen. Det er helt tydeligt, at langt flere studerende er parate til at deltage i protesterne, hvis bare de ved, hvad der foregår, bliver involveret og kan se en mening med dem. Eja fra litteraturvidenskab fortalte, at hun tilfældigvis havde set at der var blokade på Facebook i går aftes og at hun derfor var kommet.

IKK tog et vigtigt skridt i dag ved at organisere rundtur til de forskellige undervisningstimer der var i dag, for at forklare om blokaden. Dette må udvides, der må lægges en klar plan for at komme ud til alle studerende, først på KUA og så videre ud.

Der er en fare for, at ildsjælene, der blokerer, føler sig isolerede, at de føler at de står alene, fordi de er så få, Men sagen er, at de står ikke alene. Mange studerende er også dybt utilfredse. Første forhindring e at de fleste ikke ved hvad der foregår. Men lige så vigtigt er at bevægelsen må være de studerende bevægelse, dvs. at de studerende i fællesskab diskuterer og beslutter hvad der skal gøres og hvordan demokratisk. Enkeltpersoner, ligegyldigt hvor ærlige, dygtige osv. kan ikke erstatte en massebevægelse, men de kan være den afgørende brik til at starte den. Men en massebevægelse kræver, at de studerendes organisationer kommer på banen.

Studenterrådet og DSF må gå forrest

Næste skridt er, at kampene bredes ud til at involvere langt flere og at de samtidig samles til fælles møder og handling. Det må ske gennem Studenterrådet, der endnu har været reelt fraværende.

kua_sa-k_10150117055559327

Studenterrådet er de studerendes organisation, deres opgave er at gå forrest i kampen for de studerendes forhold. Selvom mange studerende måske ikke nu kender studenterrådet har de en autoritet fordi de er de studerende traditionelle organisation. En indkaldelse til stormøde og demonstration har derfor en helt anden appel overfor de studerende end hvis enkelte grupper af studerende mobiliserer. Studenterrådet har støttet tryk af løbesedler, men det er ikke nok. De må gå forrest i kampen og organisere den. De må bruge deres netværk og kontakter og indkalde i eget navn. De kan ikke nøjes med at se passivt til, eller i bedste fald give passiv støtte, men må blive en aktiv del af protesterne.

Studenterrådet må aktivt mobilisere til stormødet på fredag kl. 14.00 for alle studerende på KUA. Her må der vedtages en plan for mobiliseringen på hele KUA til den fælles blokade onsdag, hvor de samtidig må indkalde et stormøde på blokaden. Op mod 100 studerende har indtil nu deltaget i blokaderne, sættes de i gang med en planlagt og koordineret mobilisering er der ingen tvivl om, at der vil komme mange.

Hvis studenterrådet bare lader stå til overlader de, de studerende til sig selv og der er fare for demoralisering; at de ikke gør noget betyder altså ikke ingenting men har en direkte negativ effekt.

Formanden for DSF, Magnus Pedersen, deltog i onsdagens blokade fra morgenstunden og hjalp til med pressemeddelelser og andre ting. Senere holdt han en tale. Det er et godt skridt, at formanden for DSF viser sin støtte, men at formanden kommer et par timer er absolut ikke nok. DSF’s opgave er ikke at vise symbolsk støtte, den eneste reelle støtte er at de aktivt går ind i kampen. DSF er de studerendes fagforening– det er deres opgave et bakke fuldt og helt op om de studerende og vise en vej frem for kampene – bl.a. ved at forsøge at brede kampene ud til de andre universiteter, der rammes af de samme massive nedskæringer.

Alliance med underviserne
Blokaderne har haft en effekt – det blev tydeligt da radioavisen på DR i morges kunne rapportere at dekanen på KUA Kirsten Refsing havde sagt at for at skaffe mere undervisningstid ville hun opsige undervisernes arbejdstidsaftale, dvs. få dem til at arbejde mere for ingen penge og skære end i tiden brugt på forskning. Med andre ord: hun vil spille de studerende ud mod underviserne. Heldigvis har de studerende helt klart forstået, at det er nødvendigt at alliere sig med underviserne og ved blokaderne har underviserne vist at de helt klart bakke op om de studerende. Jakob fra litteraturvidenskab forklarer på dagens blokade, ”Vi ønsker ikke at underviserne skal forske mindre – vi ønsker ikke ringere forhold for underviserne. Der er en bred opbakning blandt alle på humaniora – undervisere, studerende og administration.”

KUA_594847056

Denne alliance må organiseres bedre end den er nu. Studenterrådet har forbindelser til undervisernes fagforening og til det administrative personale. De må inviteres til stormødet på fredag og blokaden og et stormøde onsdag.

En politisk kamp mod den borgerlige regering

De nuværende nedskæringer er blot dråben, der har fået bægeret til at flyde over. I årevis er der blevet skåret ned og regeringen har bebudet at op til 2013 skal der spares 2,5 milliarder på universiteterne, i forhold til det vil de nuværende nedskæringer blegne.

Kampen mod nedskæringer kan ikke adskilles fra en kamp mod den borgerlige regering, der udfører et frontalangreb mod velfærden. Den borgerlige regering må væltes. Arbejderpartierne, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, må gå aktivt med i kampen, støtte op om blokaderne og garantere at de vil rulle alle nedskæringer tilbage, når de forhåbentligt får magten efter næste valg.

En massebevægelse er nødvendig
De studerende står ikke alene. Den borgerlige regering angriber velfærden over en bred kam og arbejderklassens tilkæmpede rettigheder som dagpenge, efterløn og så videre Så sent som 11. marts fortalte Arbejderbevægelsens erhvervsråd at der skal fyres 12.000 i det offentlige i 2011 på grund af budgetoverskridelserne i 2010. Retten til uddannelse, til sundhed, til en værdig alderdom er en fælles kamp mellem ungdommen og arbejderklassen. Når uddannelserne bespares er det primært arbejderklassens børn, der udelukkes fra en videre uddannelse. Retten til god og gratis uddannelse har altid været et hovedkrav for arbejderbevægelsen. En fælles front mellem de studerende og arbejderne er den eneste vej til at få fejet besparelserne af banen.

Det eneste der reelt kan stoppe nedskæringerne er en massebevægelse i en alliance mellem de studerende og arbejderklassen. En alliance som vi har set i for eksempel Frankrig.
De studerende på KUA er blevet inspireret af revolutionerne i de arabiske lande. Hele ideen til en stafet udsprang af hele karakteren af den arabiske revolution, hvor revolutionen spredte sig fra land til land.

Men de arabiske massers kamp har også haft en afgørende betydning i at vise hele verden, inklusiv de danske studerende, at det er muligt at ændre på tingenes tilstand.

Tuneserne og egypterne har de seneste måneder vist, hvilken magt en massebevægelse har. Både i Tunesien og Egypten var det arbejderklassens indtræden på scenen i en massiv strejkebevægelse, der tippede magtbalancen og tvang både Ben Ali og Mubarak til at gå af.

Liv, studerende på litteraturvidenskab, forklarer i dag på blokaden på IKK, ”Jeg tror, at med det der sker i Mellemøsten, så tænker folk: man kan faktisk gøre en forskel”.

Det er tid til handling nu. Studenterrådet og DSF må på banen og samle kampene og udvide kampen.


  • Det er tid til handling.!

  • Mobiliseringen må bredes ud!

  • Kampen må samles – kom til stormøde fredag!

  • Studenterrådet må komme ind i kampen og indkalde til fælles møde for alle studerende på KU.

  • DSF må brede kampene ud til landets andre universiteter!

  • Underviserne må med!

  • Studerende og arbejdere til fælles kamp!