Denne artikel blev skrevet til vores særavis i forbindelse med SUF-landsmødet i april 2006, hvor 15 SUF-medlemmer stod til eksklusion. Se artikeloversigten, læs den i pdf eller bestil den her. Læs mere om sagen her
Denne eksklusionssag og alle intrigerne og de udemokratiske manøvrer har måske fået nogen til at ønske at sige stop. Hvis politik skal være på den måde, så er det sku ikke værd at være aktiv. SUF vil dog stadig efter hele denne sag være den organisation, der samler den revolutionære ungdom i Danmark.
SUF rummer mange forskellige unge – og vigtigst af alt – en hel masse friske revolutionære! SUF blev stiftet som en samlende revolutionær organisation med plads til mange forskellige grupperinger, som til trods for forskellige indgangsvikler ville kæmpe sammen for revolutionen. Disse eksklusioner ødelægger den tradition. Vi må ikke lade disse metoder vinde indpas. Hvis vi går nu, har vi tabt på forhånd. Lige nu er det op ad bakke, men tror man på sine politiske ideer, kan man ikke give op. Der må kæmpes for den demokratiske tradition i SUF.
SUF er vokset kraftigt i den sidste tid og nærmer sig nu de 1000 medlemmer. Potentialet er dog endnu større og SUF kan sagtens udvikle sig til at blive en betydningsfuld organisation, der kan spille en rolle i den socialistiske revolution. Hvis SUF kommer bredt ud til erhvervsskoler, gymnasier, universiteter, ungarbejdere og i bevægelserne – kan SUF komme langt.
Men dette kommer ikke, hvis man opgiver håbet, og går ud af SUF. En gang imellem må man kæmpe internt i sine egne organisationer, mod for eksempel udemokratiske tendenser. Dette er desværre situationen lige nu i SUF. Derfor må vi stå sammen og kæmpe – alle revolutionære! Venstrefløjen har brug for, at vi står sammen! Ekskluderes vi er kampen ikke ovre. Det første slag er tabt, men vi vil fortsætte og kæmpe for at komme tilbage til og kæmpe for at gøre SUF til en stærk organisation.
Vi opfordrer derfor alle revolutionære til at blive i SUF, og kæmpe for demokrati og socialisme internt, såvel som i resten af samfundet!
Vi opfordrer derfor alle revolutionære til at blive i SUF, og kæmpe for demokrati og socialisme internt, såvel som i resten af samfundet!
Marx og Engels tog udgangspunkt i de forskellige strømninger, der var i arbejderbevægelsen og analyserede samfundet. Derudfra forklarede de hvilke ideer, der kunne føre samfundet fremad. De gjorde klart at den historiske udvikling kom fra modsætninger mellem klasser.
At kapitalismen voksede ud af det feudale system gennem modsætningen mellem de feudale herremænd og den fremvoksende klasse af kapitalister. Ligesom at det feudale samfund var vokset frem af modsætningerne i det tidligere slavesamfund.
De gjorde også klart at liberalisternes syn på økonomien var forkert. At det fri marked ikke ville sikre velstand for alle, men skabe en klasse, der var tvunget til at sælge deres arbejdskraft for at overleve – nemlig arbejderklassen.
De forklarede også at kapitalismen ville blive ramt af økonomiske kriser, som især skyldtes, at arbejderne producerer mere værdi, end de får i løn (merværdi), og at kapitalismen derfor ville opleve overproduktionskriser. Altså kriser grundet at man ikke kan købe de vare tilbage man selv har produceret.
Mange har igennem tiden erklæret marxismen for forældet og dogmatisk. Men de har haft svært ved at vise, hvad det præcist er ved marxismen, der er forældet. I dag ser vi stadig overproduktionskriser og stadig at langt størstedelen af samfundet er nød til at sælge sin arbejdskraft for at kunne betale sin husleje.
Det er klart at verden ser anderledes ud i dag end i 1848, hvor Marx skrev det kommunistiske manifest. Men de grundlæggende ting er stadig de samme. I dag er arbejderklassen bare langt større, den har spredt sig over hele verden (i takt med den internationale udvikling af kapitalismen). Marxister mener grundlæggende, at kapitalismen på verdensplan ikke vil være i stand til at føre samfundet fremad. Derfor mener vi, at der må et nyt samfund til.
I stedet for, at en lille håndfuld meget rige mennesker styrer produktionen og dermed udviklingen i verden, bør de værdier, der produceres, ejes og kontrolleres af dem, der skaber dem, arbejderklassen. Der er ikke nogen grund til fattigdom, der er masser af værdier. Værdierne skal bare demokratisk være underlagt flertallets interesser og bruges på det, der kommer flertallet til gode, i stedet for i dag hvor et lille mindretal af kapitalister kontrollerer store dele af verdens værdier.
Trotskisme
Trotskij var en af lederne af den russiske revolution. Efter Lenins død opstod, der en diskussion i Sovjet-Rusland om hvilken vej man skulle gå. Fordi den russiske revolution ikke var blevet spredt til andre lande (trods utallige forsøg), var det lykkedes et lag af bureaukrater at sætte sig på store dele af statsmagten i Rusland og kommunistpartiet. Stalin stod i spidsen for dette bureaukrati. De mente, at man skulle arbejde for at få socialisme i et land (Rusland). Dette var grundlæggende i strid med de grundlæggende ideer i marxismen, der går ud på at sprede revolutionen internationalt. Dette var Marx’ linje, dette var Lenins linje, og det var den linje Trotskij stod for. S
Stalin vandt flertal i det russiske kommunistparti ved at bruge diverse bureaukratiske manøvrer, og gjorde derefter alt for at fjerne tilhængerne af kommunistpartiets oprindelige internationalistiske linje. Trotskij dannede en venstreopposition i kommunistpartiet, som kæmpede for at genindføre demokratiet i Sovjet og sprede revolutionen internationalt. I kampen mod denne venstreopposition kaldte Stalinisterne dem for trotskister. Som vi ser det, er trotskisme og marxisme en og samme ting. Det er en videreførelse af de revolutionære marxistiske ideer.
Marxismen – de mest progressive ideer
Nogle på venstrefløjen har fået den ide, at de marxistiske ideer er forældede, fordi at de er blevet skrevet for mange år siden. De mener, at det er dogmatisk at blive ved med at holde fast i dem. I stedet skal man selv opfinde nye ideer, der er mere moderne. Som marxister er vi ikke helt enige.
At være dogmatisk er at holde fast i et synspunkt uden at se på verden omkring sig. Det er klart, at hvis man kun tog udgangspunkt i det kommunistiske manifest, og ikke så på hvordan kapitalismen ser ud i 2006, så vil det nok være dogmatisk. Men at kaste Marx’ ideer væk, fordi de er skrevet for lang tid siden, er en fejl. De marxistiske ideer er et redskab for alle, der er trætte af kapitalismens nedskæringer og udbytning. De kan give en klar forståelse af, hvad kapitalisme er, og ikke mindst hvordan vi får et andet samfund – en anden verden.