Sent tirsdag aften valgte regeringen at smide alle de seneste ugers forhandlinger med Enhedslisten om finanslov for 2014 over bord og indgå finanslovsaftale med Venstre og de Konservative. En finanslov der fortsætter den blå nedskæringspolitik og fremrykker skattelettelserne til erhvervslivet. Ansvaret for resultatet ligger på regeringen. Nu må Enhedslisten gå i offensiven og komme med et alternativ til regeringens politik, så det ikke ender med at fremstå som et spørgsmål om to bade om ugen til de ældre.

Indholdet

Før vi går videre må vi lige slå fast, hvad finanslovsaftalen egentlig betyder. Forskellen på den aftale, der var på tegnebrættet mellem regeringen og Enhedslisten og den nu indgående med de borgerlige, er ifølge medierne i dag, at der bruges mellem 700 og 900 mio. på at fremrykker de afgifts- og skattelettelser, der allerede var aftalt med de borgerlige i vækstplanen fra foråret og at beskæftigelsesfradraget øges, så uligheden mellem dem i arbejde og dem uden endnu engang øges.

Effektiviseringer i det offentlige for 900 mia. kr. som Enhedslisten og regeringen ellers var enige om at droppe fastholdes, dvs. der skæres ned for næsten 1 mia. kr. Ligesom at et forhøjet fradrag på fagforeningskontingentet droppes. De omkring 1 mia. kroner til ældreplejen fordelt over de næste tre år, som regeringen havde aftalt med Enhedslisten, fastholdes, men der kommer ingen retskrav som ellers var, hvad Enhedslisten holdt fast på.

Derudover er der en række mindre ting, der rykkes rundt på, som i det samlede billede er peanuts.
Alt i alt en fortsættelse af den blå politik, som regeringen har ført indtil nu.

Finansloven er regeringens ansvar

Kovendingen kommer lige efter kommunalvalget, hvor Enhedslisten fik en enorm fremgang, og hvor Socialdemokraterne de sidste dage førte en mildest sagt usmagelig kampagne mod Enhedslisten. Kovendingen i finanslovsforhandlingerne kan være Socialdemokraternes måde at forsøge at give Enhedslisten et parlamentarisk rap over nallerne, og de gør nu – med hjælp fra fagtoppen – alt hvad de kan for at give Enhedslisten skylden for, at finansloven blev indgået med de borgerlige. Men vi må sige det klart: at det endte sådan er regeringens ansvar! Den der indgår aftalen, er ansvarlig for den!

Hvad kovendingen skyldes og om det var en del af en større plan får vi nok aldrig at vide. Men det kan vise sig at give bagslag for regeringen. Forløbet med finansloven minder meget om det op til skatteaftalen i sommeren 2012, hvor regeringen også pludseligt indgik en aftale med de borgerlige efter lange forhandlinger med Enhedslisten. Det pressede Enhedslisten i opposition til regeringen og medførte at de gik massivt frem i meningsmålingerne, mens SF oplevede massiv tilbagegang efter skuffelse blandt medlemmer og vælgere. Denne finanslov vil yderligere blive en møllesten om halsen på SF, som nu skal forklare hvorfor de er med i en finanslov med de borgerlige.

Hele finansloven er gal

Det er virkelig positivt, at Enhedslisten er endt uden for denne finanslovsaftale, uanset om det så var ufrivilligt fra folketingsgruppens side eller ej.

Finansloven er en opsummering af det seneste års politik, dvs. denne finanslov indeholder forårets kontanthjælpsreform og SU-reform, skattelettelser til erhvervslivet, den fremdriftsreform som de universitetsstuderende i disse dage protesterer mod, nedskæringer i kommunerne osv. Al sammen politik som Enhedslisten ikke bør stå inde for. For slet ikke at nævne hvad den ikke indeholdt: en løsning for de 30.700, der i de første ti måneder af 2013 har mistet retten til dagpenge.

Problemet er, at Enhedslistens top førte den samme strategi som ved tidligere forhandlinger: Man fremlagde ikke-ultimative krav, som der kunne forhandles om, uden at angribe den samlede finanslov, hvilket ville være det samme som at angribe hele regeringens politik. Enhedslistens top gav sig gang på gang. Der var fx ikke meget tilbage af kravene om 8.000 flere offentligt ansatte, som Enhedslistens top ellers startede ud med. Men fordi de gerne ville være med i finansloven, tav de stille, og til sidst kunne de ikke give sig mere, uden det ville blive helt tydeligt, at de havde givet køb på alt. Og alligevel virker det til de også var parate til at diskutere det sidste krav om ældres ret til to bad om ugen.

På den måde overlod Enhedslisten alt initiativ til regeringen, der kunne bestemme hvilket spørgsmål finanslovsaftalen med Enhedslisten skulle falde på.

To bad om ugen til ældre er et udmærket krav. Og der er ingen tvivl om, at blev det ikke skrevet ind i loven, ville de afsatte penge bare forsvinde ned i et sort hul i kommunekassen, som det skete med de 500 mio., som regeringen og Enhedslisten i 2012 aftalte at afsatte til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver.
Men spørgsmålet om to ugentlige bad til ældre er et lille spørgsmål i den store sammenhæng efter 2 år med denne regering ved magten, hvor de har gennemført nedskæringer og angreb, samtidig med at de har givet skattelettelser til erhvervslivet.

Før finanslovsforhandlingerne startede, burde de have sagt: “vi er imod den politik, som regeringen har ført det seneste år. Vi er imod kontanthjælpsreformen, su-reformen, vækstpakken og vi er stadig imod dagpengereformen. De ting kan vi ikke støtte, de må ud af finansloven før vi er parate til at forhandle.”Det vigtigste for et socialistisk parti er at sige tingene åbent og ærligt, ellers ender de med at skabe mere forvirring end klarhed som nu hvor de er endt mellem to stole – på den ene side en villighed til kompromis og derigennem accept af regeringens politik som “det mindste onde”, men så en principfasthed på et sekundært spørgsmål.

Enhedslisten i opposition

Ikke desto mindre er det positivt, at Enhedslisten endte med ikke at indgå denne finanslovsaftale.
Enhedslisten må nu bruge dette til at gå i offensiven. Det virker til, at der kan være et brud på vej i klassekampen, hvor der i disse dage er protester fra universitetsstuderende og lærlinge. Det er denne utilfredshed Enhedslisten må forbinde sig til og bygge på.

Det er muligt, at Enhedslisten går midlertidigt tilbage, hvis det lykkes fagtoppen og regeringen af køre hetz-kampagne. Det er prisen for de sidste 2 år at have indgået det ene forlig efter det andet med selvsamme regering og ikke at fremsætte et klart alternativ. Men der er ingen tvivl om, at den eneste vej frem er at fortsætte med at være i opposition og ikke blive rodet ind i den nuværende nedskæringspolitik.

Det leder tilbage til behovet for at kunne fremsætte et klart alternativ. Kravet om 2 bad ugentligt er Socialdemokratiets politik for 5 å siden. Hvorfor er S vendt på en tallerken på så kort tid? De kommer selv med forklaringen: krisen. Og det er sagens kerne: accepterer man kapitalismens rammer, accepterer man at administrere krisen og dermed nedskæringer. Det er det valg S og SF har truffet. Enhedslisten må i stedet fremsætte et alternativ til der bryder med kapitalismen.

Finansloven mellem regeringen og V og K viser tydeligt at det er det dybt borgerlige parti Radikale Venstres politik der styrer regeringen. Derfor må Enhedslisten bruge denne lejlighed til at starte en kampagne, der også henvender sig til S og SF og deres medlemmer, for omgående at få smidt det borgerlige parti ud af regeringen. Så længe det Radikale Venstre er i regering, er det umuligt at få den til at føre socialistisk politik!