Besættelse på KUA: Første dag på barrikaden

blokade1000

Jonas Foldager



7 minutter

blokade opslagOnsdag morgen har studerende fra Københavns Universitet Amager organiseret i netværket Et Andet Universitet besat administrationsgangen på Instituttet for Medier, Erkendelse og Formidling. Det sker i protest mod den stigende erhvervsretning af uddannelserne, senest udtrykt i planerne om at skære i optaget på visse humanistiske fag. Men besættelsen er også en protest imod den tandløse modstand, som indtil nu er blevet ydet fra de officielle studenterpolitiske organisationer. De aktionerende er trætte af, at det primære fokus i studenterpolitikken i lang tid har været, at implementere besparelserne på den bedst mulige måde. I stedet, mener de, at man må sige fra og tage kampen op. Også selvom de bliver mødt af repression fra ledelsen af KUA. Denne bevægelse kan være første skridt i et brud i den politiske situation i Danmark.

Klokken lidt over syv om morgenen skaffede de studerende sig adgang til administrationsgangen på MEF-instituttet og etablerede barrikader ved flere indgange. Humøret var højt, og det viste sig hurtigt, at det administrative personale, af deres arbejdsgiver, var blevet bedt om at holde sig væk.

blokade1004Klokken 8.00 var der blokademøde. Her blev det blandt andet diskuteret, om man skulle indkalde til en demonstration, ligesom det er blevet gjort i Århus. Det blev besluttet, at det vigtigste nu og her er at sprede information og selve kampen rundt på KUA. Mange studerende ved nemlig endnu ikke, hvad der foregår. Derfor har man besluttet at indkalde til et informationsmøde på fredag kl. 17.00 i cafeen ved den besatte administrationsgang. Mobiliseringen vil, ud over facebook, foregå gennem løbesedler, plakater og rundture til forelæsninger. Dette skridt er, for os at se, enormt vigtigt. Det er afgørende at få spredt kampen. Først og fremmest til resten af KUA, men sidenhen til endnu videre lag.

Forbindelsen til ansatte er også afgørende. På mødet blev det fremhævet, at 92 undervisere har lavet en erklæring, der ligger på linje med en del af det, som Et Andet Universitet kæmper for, nemlig imod den erhvervsretning og strømlining, som har været en gennemgående tendens i efterhånden mange år. Alt skal retfærdiggøres i forhold til erhvervslivets behov, om det gavner økonomien nu og her osv. osv.

Det forhold at mange undervisere og forskere er enige i Et Andet Universitets kritik af den retning universitetet bevæger sig i, er en gylden mulighed for at skabe alliance mellem studerende og ansatte. En sådan alliance vil være i begge parters interesse: De ansatte bliver trykket hårdere og hårdere, med korte ansættelseskontrakter, ensretning og usikkerhed osv.

De studerende har på sin side alle interesser i, at deres undervisere har et godt arbejdsmiljø, der også udvikler deres faglighed, til gavn for de studerendes undervisning.

Udsigterne

Blokaden og besættelsen er forløbet helt fredeligt, i godt humør og med stor respekt for universitetet, bygninger og inventar. Alle har været enige om dette, og der har endda været lavet en Code of Conduct, der blandt andre emner også slår dette fast med syvtommersøm.

På Århus Universitet er aktionen og blokaden blevet mødt af opbakning fra universitetsledelsens side. Ledelsen for KUA er derimod faret overordentlig skarpt frem. Efter to møder mellem repræsentanter for Et Andet Universitet og direktøren for KUA, i løbet af onsdag, valgte KUA’s ledelse tilsyneladende at tilkalde politiet.

Det satte i første omgang gang i nødmobiliseringen blandt de studerende, men det viste sig hurtigt, at det drejede sig om to betjente, en slags ”forhandler” typer, der var derude for at rekognoscere, fornemme stemningen og lægge pres på blokaden. Her lod de to betjente også blokadevagterne forstå, at gik de ikke frivilligt, når politiet rykker ind, så risikerer de pågældende at blive udmeldt fra deres studie. Dette viser, at deres besøg var nøje koordineret med ledelsen af KUA, og at de to organer arbejder tæt sammen.

Disse trusler fra KUA’s ledelses side er skandaløse. Har KUA’s ledelse virkelig tænkt sig at bruge politi til, i ordets bogstaveligste forstand, at smide protesterende studerende ud? Hvornår er politi sidst blevet sat ind imod studerende på universiteterne? Politiet har INTET at gøre på universitetet. Kommer det dertil, at de sættes ind for at rydde besættelsen, må det fordømmes på det kraftigste. Og derudover at true med udmeldelse er helt ude af proportioner. Motivet bag denne trussel kan kun være at skræmme, ikke bare blokadevagterne, men alle studerende på KUA fra at deltage i studenterpolitisk kamp.

De studerendes aktion er fuldstændig fredelig og legitim. I årevis har skiftende regeringer fjernet universitetsdemokratiet, ensrettet undervisningen og forsøgt at strømline tænkningen. ”Dialog” har været reduceret til, at de studerende og underviserne har kunnet deltage i diskussionen om, hvordan nedskæringer og angreb har kunnet indføres mest effektivt, med færrest bureaukratiske omkostninger.

De ledende organer i de studerendes organisationer har desværre, for en stor dels vedkommende, været gået med på denne ”dialog”. Hvilke andre muligheder har de studerende da for at sige fra, end kampe som den nuværende?

Ræs mod uret

blokade1002Det bedste forsvar mod rydning af blokaden og mod forfølgelse af de aktive studerende vil være at sprede kampen så hurtigt som muligt. Allerede nu har der været løbeseddelsuddelinger og der er planlagt yderligere samt rundture til de forskellige forelæsninger. Dette arbejde er det allermest afgørende nu. Aktionen blev startet af en lille gruppe studerende (omkring 50). Besættelsen og den enorme entusiasme den har skabt blandt de, der har været involveret, må udnyttes til fulde. KUA’s ledelse kan gennemføre repression mod en lille gruppe. Men mod et helt universitet, må de bøje sig.

Alle kræfter må sættes ind på at holde alle studerende så velinformerede som muligt og at få så mange som muligt til at deltage i kampen. Derfor er det også overordentlig positivt, at der er indkaldt til informationsmøde på fredag. Det er en fantastisk mulighed for at få flere lag med i kampen. Selv hvis blokaden er blevet ryddet inden, er det en mulighed for at tage kampen videre.

Det længere perspektiv

Denne bevægelse, som er startet helt fra bunden, udenom alle etablerede organisationer, viser at noget er i gærde i Danmark generelt og blandt unge i særdeleshed. Enhver der har været ude på den besatte administrationsgang på KUA, vil kunne bevidne, at stemningen er elektrisk. Alle gør deres yderste for at styrke kampen. Det er umuligt ikke at blive revet med.

Men det er også afgørende, at alle de der er aktive i denne bevægelse også tager et skridt tilbage og ser kampen i et større perspektiv. Det er nemlig ikke bare et her og nu-spørgsmål. Angrebene på universiteterne kan ikke ses isoleret. Det handler generelt om et samfund og et system, som er i nedgang. Et kapitalistisk system, der for hvert år giver unge værre fremtidsudsigter.

Det såkaldte ungdomsoprør i 1968 blev starten på en revolutionær bølge blandt unge og arbejdere, der rystede borgerskabet. Men det lykkedes dem, med trofast støtte fra bureaukratierne i kommunistpartierne, socialdemokratierne og fagforeningerne, at ride stormen af. Endda på trods af at den varede helt op i 1980’erne. Siden da, har mange fra den såkaldte 68′ generation set ned på nutidens unge. De fremhæver deres egne oprørske bedrifter, siddende i deres velbetalte stillinger og komfortable parcelhuse. Men nutidens unge lever ikke under et efterkrigsopsving. De kan ikke se frem til samme tilværelse, som lå foran 68′ generationens fødder. Det oprør, der er i støbeskeen, vil blive langt mere bittert, langt mere indædt end nogen gammel hippie kan forestille sig. Arbejdere og unge vil bevæge sig på masseskala for at ændre samfundet.

Det er dette perspektiv, som de aktive i den nuværende bevægelse skal have for øje. Uanset om den konkrete kamp lider nederlag eller ej, spiller den en vigtig rolle i et større perspektiv, som Marx skrev om arbejderklassen i det Kommunistiske Manifest:

”Undertiden sejrer arbejderne, men kun forbigående. Det egentlige resultat af deres kampe er ikke den umiddelbare sejr, men det, at arbejdernes samling griber mere og mere om sig.”

Nederlag eller sejr, begge dele vil give vigtige erfaringer for den videre kamp. Denne kamp er kun første skridt. Så organiser dig, i Revolutionære Socialister og gå med i kampen for en socialistisk revolution i Danmark og internationalt.