Fra d. 1. januar 2026 har regeringen i samarbejde med Dansk Industri (DI), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og Fagbevægelsens Hovedorganisation besluttet at ophæve et forbud, der tidligere har gjort det ulovligt for børn at arbejde med maskiner i industrien. Forbuddet har ellers været en del af et EU-direktiv siden 1996, der har skullet sikre, at børn ikke skulle befinde sig i arbejdsmiljøer, der var usunde, eller hvor de kunne komme til skade. Men børns sundhed og velbefindende er nu skrottet til fordel for endnu mere profit til virksomhedsejerne på den mest kyniske måde: ved i endnu højere grad at udnytte børns arbejdskraft. Noget som man ellers ville tro hørte fortiden til.
Eksempelvis betyder det, at børn må betjene fejemaskiner, store græsslåmaskiner og løftevogne i fabrikshaller. Det gælder for en gruppe, børn mellem 13-17 år, som i forvejen er i markant større risiko for at opleve arbejdsskader sammenlignet med deres ældre kolleger. I den nyeste evalueringsrapport fra Jobpatruljen fra 2024 viser “en bekymrende tendens, [at] andelen af unge 13-17-årige, som er kommet til skade på arbejdet, er steget de seneste ti år.” Mere end hver sjette af de 13-17-årige (altså børn på arbejdspladser) oplever fysiske mén i forbindelse med deres arbejde, og hver 7. føler sig allerede nu utrygge på arbejdet. Selvom Jobpatruljen råber op om, at der skal sættes aktivt ind for at få tallene til at falde, gør regeringen nu det komplet modsatte i profitmaksimeringens navn.
Regeringens opskrift på farlige situationer
Det mest foruroligende er, at det er arbejdsgiveren selv, der skal stå for at risikovurdere, hvilke maskiner børnene må arbejde med i den enkelte virksomhed. Det er dokumenteret, at rekordmange børn og unge under 18 oplever lovbrud på deres arbejde. I 2024 var det næsten alle: 96% af de omkring 120.000 mellem 13 og 17 år med et arbejde oplevede mindst ét lovbrud i deres ansættelsesforhold.
Disse tal afspejler tydeligt, at arbejdsgivere ikke har den fjerneste interesse i at sørge for gode og trygge arbejdsmiljøer. I stedet ser de deres snit til at hoppe over, hvor gærdet er lavest, og udnytte arbejdskraften hos en enormt udsat gruppe, der af gode grunde typisk ikke er klar over deres rettigheder på en arbejdsplads. Det er derfor mildest talt fuldkommen grotesk, at det med den nye lov er arbejdsgiveren, der står for at vurdere risici forbundet med maskiner, som børn skal til at betjene. Regeringen har altså ophævet et forbud, der er en direkte opskrift på at udsætte børn for farlige situationer. Og det sker alt sammen under en statsminister, der kalder sig selv for Børnenes minister!
Tiltaget er dog langt fra noget nyt, men blot endnu et i en række fra politikerne på Christiansborg, der arbejder aktivt for at få flere børn i det, der går under betegnelsen “fritidsjobs”. Og det er ikke så underligt, for det er netop her, at virksomhedsejere virkelig kan få presset profit ud af arbejdskraften, da børn under 18 år som bekendt ikke skal betales nær så meget i løn som en voksen arbejder – mange steder helt ned til 62 kroner i timen.
Allerede sidste år sørgede regeringen for, at virksomheder kunne ansatte børn og unge under 18 i endnu flere brancher, give dem flere arbejdsopgaver og få dem til at arbejde i endnu længere tid i løbet af et døgn. Det sker samtidigt med, at der presses på for at få flere af de 13-17-årige i virksomhedspraktik, hvor de ikke har krav på løn i deres praktikperiode. Selvom regeringen og dens samarbejdsparter, herunder altså også Fagbevægelsens Hovedorganisation, ihærdigt prøver at fremstille det som en positiv ting, at flere børn kan komme ind på arbejdsmarkedet tidligere, er det helt åbenlyst, at al den nye lovgivning reelt set blot er initiativer, der gør det nemmere for virksomhederne at udnytte børn på arbejdspladsen.
Kampen for børns rettigheder er kampen for socialisme
Vi er vokset op med en fortælling om, at børn har rettigheder, og at intet barn må lide overlast i den her verden. Vi bor i et land, der underskrev FNs Børnekonvention tilbage i 1991, hvor man blandt andet har forpligtet sig på at kæmpe for en verden, hvor “Børn har ret til at blive beskyttet mod at lave arbejde, der er farligt eller går ud over deres uddannelse, sundhed eller udvikling” (artikel 32). Det viser klokkeklart, at papirer som Børnekonventionen reelt set ikke er noget som helst værd, og at borgerlige institutioner som FN aldrig vil kunne løse de presserende problemer, som vi står overfor i dag.
For i kapitalismens navn må alt helligt fordufte – selv danske børn i “verdens bedste land” må nu tilbage til at arbejde i decideret usikre og farlige arbejdsmiljøer for at tjene kapitalistklassens interesser. Som Marx og Engels skriver i Det kommunistiske manifest: “[…] børnene forvandles til simpelthen at være handelsvarer og arbejdsredskaber.”
I 2025 havde de 100 rigeste familier i Danmark en samlet formue på 1.224,5 mia. kr. Det er helt og aldeles absurd, at vi lever i et samfund, der aldrig har været rigere, men al rigdommen samtidigt kun tilfalder den øverste promille af befolkningen, der tærer på hele arbejderklassen. Og nu skal børn så tvinges ind bag maskinerne i industrien igen, for at der kan tjenes endnu flere milliarder til en mikroskopisk, parasitisk elite, som var det 1800-tallets England. Det er et symptom på et sygt og klamt system, der frem for at generere fremskridt for menneskeheden, skruer historiens hjul tilbage.
Vi har tydeligvis en overflod af ressourcer og teknologi, der nemt kunne sikre, at børn aldrig mere behøvede at arbejde – slet ikke i et farligt arbejdsmiljø. Med en brøkdel af de penge, der allerede eksisterer i vores samfund, kunne vi sikre et langt bedre folkeskolesystem og et væld af muligheder for, at hvert enkelt barn kunne udfolde sig. Hvis vi derfor ønsker at kæmpe for en verden, hvor alle børnekonventioner rent faktisk bliver overholdt, er det bydende nødvendigt, at vi får lagt kapitalismen og dens jagt på profit endegyldigt i graven, og i stedet bygger et samfund, der er indrettet efter arbejdere, unge og børns behov.
