(Foto: Andreas Bülow): Niklas Zenius Jespersen er tidligere formand for HUM rådet på KU, og er aktiv i Enhedslisten samt foreningen Socialisten.
Der er med bredt flertal i folketinget blevet vedtaget en plan om massiv udflytning af uddannelser fra landets fire største byer. Det sker under paroler om adgang til uddannelse for alle. Men effekten er modsat. Aftalen er groft underfinansieret, og vil ramme de videregående uddannelser som en hammer.
Socialdemokratiet har proklameret, at de er garanter for progressive reformer, der forbedrer arbejderklassens vilkår – de er ”Socialdemokratiet Classic”. Sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne har de indgået en aftale for udflytning af en del af de videregående uddannelser. Det er uddannelser, der gennem en lang periode er blevet kraftigt beskåret. Aftalen betyder, at 10 pct. af studiepladserne skal rykkes ud af de Danmarks fire største byer. Åbning af flere studiepladser på landet lyder umiddelbart progressivt og i tråd med løftet om udbygning af velfærden. Men det grundlag det foregår på, er helt forrykt.
Groft underfinansieret
Det første klare problem ved udflytningen er simpelt. Der er overhovedet ikke sat midler nok af til at finansiere selve udflytningen. I følge Uniavisen er kun 537 mio. kr. blevet sat af. Det er langt fra nok, forklarer Niklas Zenius, der er veteran i studenterpolitik og tidligere formand for HUM-rådet på Københavns Universitet: »Der er slet ikke sat penge nok af til den fysiske udflytning af uddannelserne. Alene udflytningen af dyrlægeuddannelsen til Foulum betyder en enorm udgift, da der skal bygges helt nye bygninger med klinik- og laboratoriefaciliteter. Til sammenligning har man netop bygget et nyt veterinærcampus i Norge, og der løb det op i 5,7 mia. danske kr. Hvis vi kan regne med de samme omkostninger her, er investeringspuljen, der jo skal dække hele udflytningen på tværs af uddannelserne, allerede 10 gange for lav.« Andre eksempler i dansk kontekst er f.eks., da jura og teologi på KU rykkede til Amager, hvor det kostede over en mia., men også mindre eksempler som da arkitektskolen rykkede til Aarhus, hvor der blev budgetteret 287 mio. til at bygge den nye skole. Disse eksempler er netop kun eksempler, men de fortæller noget om størrelsesordenen af de udgifter, udflytningen kræver.
Udover selve udflytningen er driften af udflyttede uddannelser det helt store problem ved aftalen. I forlængelse heraf anslår universitetsdirektør fra SDU Thomas Buchvald, at taxameterydelsen skal stige med 45-50 pct. for at kunne opretholde driften af de uddannelser, der skal flyttes ud. Problemet er, at de videregående uddannelser i storbyerne er afhængige af stordriftsfordele. F.eks. har uddannelser, der deler campus færre udgifter til lokaler og administration. Men det vil ikke nødvendigvis være tilfældet for udflyttede studiepladser. Yderligere gælder det, at flere særligt mindre uddannelser allerede kører med underskud, og kun overlever gennem reallokering af overskud fra andre uddannelser på campus.
Oprindeligt spillede regeringen ud med et ekstra regionalt taxametertilskud på 5 pct., hvilket unægteligt er et stykke fra de nødvendige 45-50 pct. Dette blev kraftigt kritiseret af Enhedslisten, men efter hårde forhandlinger blev det besluttet, at taxametertilskuddet kun blev hævet til 7 pct. i stedet for de 5 - stadig langt under det nødvendige niveau, men det tilfredsstillede tilsyneladende Enhedslisten.
Den elendige økonomi i udflytningsprojektet betyder, at mange uddannelser opgiver det på forhånd: »Der er allerede flere akademiske- og professionsbacheloruddannelser der har meldt ud, at de ikke kommer til at åbne nye tilbud. Det bliver simpelthen for dyrt. Men at reducere mængden af pladser som er alternativet, vil i de fleste tilfælde også være en udgift for uddannelserne, da de mister taxameterindtægter. Dog vil udgiften være lavere, end det underskud driften af udflyttede uddannelser ville medføre,« fortæller Niklas.
Det er af disse årsager, at udflytning - eller alternativt lukning af - uddannelsespladser i storbyerne er en nedskæring. »Om en klasse har 20 eller 18 studerende, kræves de samme faciliteter, den samme mængde undervisning og kun en brøkdel mindre opgaverettelse og eksamination. Ydermere indeholder aftalen en mulighed for at trække de penge, der er sat af i aftalen helt ud af uddannelsessektoren, hvis ikke de bliver brugt på udflytning.«
Selv hvis pengene var der…
Udover de økonomiske problemer mener Niklas, at udflytningen grundlæggende er en dårlig idé i sin nuværende form: »Uddannelser virker bedst, når de ligger tæt på andre uddannelser. Online muligheder som Zoom og lignende gør selvfølgelig, at vi i højere grad kan samarbejde over store afstande, men det kan ikke erstatte fysisk nærhed. Udover de åbenlyse eksempler som laboratorie- og feltarbejde er fysiske møder og de uformelle pauser uundværlige for succesfuld videndeling.« Han fortsætter: »Det er jo ikke kun tilstedeværelsen af uddannelsen, der gør at unge søger til de større byer, og historisk set har uddannelsestilbud uden for disse haft svært ved at få fyldt pladserne ud. Mange vil bare gerne studere i en større by. Der er i dag f.eks. 56 pct. tomme studiepladser i AAUs afdeling i Herning, som er en af de bedst fungerende udflytninger. En konsekvens af dette er, at konkurrencen og karakterræset om at komme ind på uddannelserne i byerne intensiveres med aftalen, og det kan altså derfor udover at stresse unge yderligere, også give sig til udtryk som endnu større klasseskel i, hvem der har adgang til uddannelsen.«
Organisér jer mod udflytningen
Der hersker for Niklas ingen tvivl: »Dette er blot sidste skud på stammen i en kurs, hvor alle uddannelser bliver skåret på. Man forsøger at skabe et modsætningsforhold mellem land og by, men uddannelserne i de større byer er jo også blevet ramt af årlige nedskæringer. Det her vil ikke hjælpe uddannelserne nogle steder, og vi bør modsætte os udflytningen.«
Aftalen er allerede lagt under hård kritik fra de ansattes fagforeninger. Det er i den forbindelse f.eks. blevet ændret i kravet om at 10 pct. af pladserne i byerne skal lukkes. »Nu er det blevet til en målsætning om 5-10 pct. Dette er selvfølgelig en forbedring på papiret, men uddannelserne skal hurtigt kunne fremlægge en plan (KU allerede i efteråret 2021), om hvordan de vil opnå udflytningen eller nedlukningen. Denne plan skal godkendes af regeringen, og bliver den ikke det, bliver de 10 pct. tvunget igennem,« forklarer Niklas.
Kritik er altså utilstrækkeligt. Desværre ser det ikke ud til, at de nationale studenterorganisationer vil påbegynde en mobilisering imod aftalen. Det er op til os studerende at organisere os fra bunden og blotlægge regeringens hykleri. Vi vil ikke have ringere uddannelser, og uanset hvordan de pakker det ind, er det, hvad de lægger på bordet her. Hvis du er på en videregående uddannelse, så tag fat i dit studenterråd. Spørg din underviser, om de har hørt, hvordan det vil ramme på jeres sted, og tag kampen op - der kommer ikke nødvendigvis hjælp udefra. Men hvis først ét sted mobiliserer imod disse nedskæringer, kan det sprede sig som en steppebrand.