the only limit is loftetMed uddannelsesloftet har politikerne på Christiansborg rettet endnu et angreb imod de studerende. Denne gang fratages de studerende retten til at tage mere end én uddannelse, og med arbejdsløshed og faldende kvalitet på tværs af uddannelsesinstitutionerne, har tusindvis af unge til at få usikkerheden over fremtiden endnu tætter ind på kroppen.

Det er ikke altid, man rammer plet første gang, man tager en uddannelse, og derfor nyder mange godt af muligheden for at kunne tage en efterfølgende uddannelse. Disse muligheder og drømme bliver med det nye uddannelsesloft knust. Loven, som trådte i kraft 1. januar 2017, fjernede muligheden for at kunne tage en uddannelse på samme niveau eller lavere end den, man har i forvejen. Regeringen har just annonceret den vil lempe på reglerne, så man efter 6 år kan tage en ny uddannelse. Det løser dog ikke problemerne.

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Søren Pind forventes hver fjerde studerende, som overvejer at skifte studieretning, at droppe ud for at undgå uddannelsesloftet. Ifølge Søren Pind er der kun tale om 2.200 studerende, som overvejer at skifte studieretning, og derfor vil uddannelsesloftet ”kun” resultere i at omkring 550 studerende forventes af afbryde deres nuværende studier for at bevare muligheden for at søge ind på et andet studie. At kun 2.200 studerende skulle overveje at skifte studieretning, virker komplet absurd.

At tage en videregående uddannelse i Danmark i dag er for mange studerende ét langt forløb med tvivl og usikkerhed. Besparelser på uddannelserne, fremdriftsreformen, dimensionering osv. har betydet, at kvaliteten af uddannelserne er faldet, usikkerheden steget, og presset på de studerende forøget gevaldigt.

Derudover er der usikkerheden om, hvad man kommer ud til på den anden side af skolebænken. I kølvandet på den økonomiske krise er dimittendledigheden stadig høj. 13,3 procent af alle nyuddannede fra 2015 gik direkte ud i mindst 6 måneders ledighed. Ledigheden er blandt akademikere højest for humanistiske og kunstneriske kandidater, hvor mere end hver fjerde nyuddannet fra 2015 inden for disse uddannelser gik ledige i mindst 6 måneder, men de fleste uddannelser er ramt.

Samme dag som uddannelsesloftet blev vedtaget, udtalte Lars Løkke, efter at have mødtes med erhvervslivet i disruptionrådet: ”Én ting, der er klart, er at forandring, er det eneste konstante. Så dén der tanke om, at man får en given uddannelse, og så klarer man sig med den resten af livet, hører nok fortiden til.”

Selv ud fra en borgerlig logik, hvor det er positivt at have en arbejdsstyrke, som kan blive uddannet, så den passer til de omskiftelig behov, der måtte opstå, giver uddannelsesloftet ingen mening. Måske har regeringen selv indset, hvor kortsigtet og meningsløs loven oprindeligt var, og forsøger nu at lappeløse på problemet ved at lempe på reglerne, så man kan tage en ny uddannelse efter seks år.

Hvis uddannelsesloftet derimod ikke bare er udtryk for ekstrem inkompetence (hvilket absolut ikke kan udelukkes), så giver det kun mening - i borgerlig optik - hvis det er en politisk manøvre: At politikerne skaber et problem, i dette tilfælde at folk ikke kan tage en ny uddannelse, med behovet for besparelser som begrundelse. Medierne og offentligheden presser derefter på for en løsning på den absurde situation, hvorefter politikerne kan komme til hjælp og gavmildt åbne op for at de studerende kan få lov selv at betale for en ny uddannelse. Ved hjælp af sådan en manøvre kan højrefløjen forsøge at indføre brugerbetaling, et tiltag som under normale omstændigheder kun med store besværligheder og offentlig modstand ville kunne blive vedtaget.

For nylig udtalte Søren Pind, at han ville undersøge muligheden for at folk, der allerede havde gennemført én uddannelse, kunne få lov til at betale for uddannelse nummer to. Men brugerbetaling på uddannelserne vil ikke være en mulighed for unge med arbejderbaggrund. Det vil gøre uddannelse forbeholdt overklassen og den øvre middelklasses børn. Det er en situation, vi allerede ser i Storbritannien, hvor uddannelse var gratis, men hvor studerende nu må betale 80.000 kr. pr. semester.

Angreb på angreb

Igennem de sidste mange år har vi set massive og gentagne angreb på landets uddannelser. Massive besparelser har ramt alle dele af uddannelsessystemet, lige fra folkeskolerne med folkeskolereformen, reformering af gymnasierne og HF, til universiteterne med fremdriftsreformen og dimensionering. Derudover så vi i 2015 danmarkshistoriens største nedskæring på uddannelsesområdet, da folketinget vedtog nedskæringer for 8,7 milliarder kr. Kronen på værket var regeringens forsøg på at samle opbakning til deres 2020-plan i efteråret, hvori besparelser på SU’en indgik.

Regeringen, som i efteråret kun bestod af partiet Venstre, forsøgte igennem sin 2020-plan at få gennemført en nedskæring af SU’en på 20%, samt at fjerne det 6. SU-år. Begge to tiltag, som utvivlsomt ville hjælpe regeringen med at opnå dens målsætning om, at færre skal have en uddannelse. Det vil utvivlsomt øge klassedelingen af uddannelserne.

En reducering af SU’en vil have enorme konsekvenser for unge. Allerede nu er de fleste studerende tvunget til at tage arbejde ved siden af studiet, for at få enderne til at nå sammen. 11% af de studerende på en videregående uddannelse svarede i en undersøgelse, at en besparelse på 20% af deres SU, ville få dem til at droppe ud, svarende til 30.000 på landsplan.

Ifølge regeringen skulle besparelserne frigive 3,3 milliarder kr., som ville blive brugt på at højne kvaliteten i uddannelsessektoren. Det lyder umiddelbart i manges ører temmelig godt, men året forinden, i 2015, vedtog regeringen nedskæringer for 8,7 milliarder kr., som igen blev vedtaget efter årevis med gentagende besparelser. Der er altså tale om et meget lille plaster, på et stort sår, som det desuden er de studerende selv, der skulle betale for.

Nedskæringerne blev udskudt, fordi de borgerlige partier ligger i intern krig med hinanden. Med annonceringen af den nye koalitionsregering bestående af Venstre, de Konservativ og Liberal Alliance i december, blev der imidlertid lagt en dæmper på de interne modsætninger blandt de borgerlige partier, som var årsagen til at Lars Løkke ikke kunne få 2020-planen vedtaget. Det betød at angrebet på SU’en nu er blevet ophøjet til regeringsgrundlag. Man kan med andre ord være sikker på, at forringelser af SU’en igen vil stå på den politiske dagsorden.

Unge og arbejderne må forenes i kamp

Kapitalismen befinder sig stadig i en håbløs krise, og det er de studerende, arbejdsløse, fattige og hele arbejderklassen, der skal betale for krisen, så bankerne fortsat kan få bankpakker, erhvervslivet skattelettelser og overklassen flere penge imellem hænderne.

I et forsøg på at vinde en større markedsandel på det globale marked, er det danske borgerskab i gang med at forbedre Danmarks ”konkurrenceevne”, hvilket i praksis betyder at sænke lønningerne ved at forringe leveforholdene. Der er dog en grænse for, hvor meget unge vil finde sig i.

Unge udgør en følsom og radikal gruppe i samfundet, og det er ofte unge, der er blandt de første til at gå på gaden i kampen for en bedre tilværelse. De fremskridt, som arbejderklassen gennem tiden har vundet inden for uddannelsesområdet, er i gang med at blive smadret. Unge og arbejdere har en fælles interesse i at forsvare et uddannelsessystem, der ikke bare er forbeholdt elitens børn. Hvis de unge går på gaden, og viser at de er seriøse og vedholdne i deres kamp for et bedre samfund, vil de virke som en kæmpe inspiration for arbejderklassen, som kan trækkes med i kampen. Kun i fælles kamp med arbejderklassen kan unge og arbejderklassen skabe et samfund uden økonomiske kriser, arbejdsløshed og usikkerhed, et samfund der giver fremgang, i stedet for tilbagegang – et socialistisk samfund.

Fakta om uddannelsesloftet og SU reformen:

  • Loven fjerner muligheden for at tage en fuldt statsfinansieret uddannelse på samme eller lavere niveau end den, man har i forvejen. Det foreslås nu opblødet til, at man kan tage en uddannelse efter seks år.
  • Et flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står bag loven.
  • Ændringen forventes at give en besparelse på 300 millioner kroner.
  • Loven trådte i kraft den 1. januar 2017
  • Venstre fremlagde i deres 2020 plan et forslag på at skære 20% i SU’en og at fjerne det 6. SU år.

Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 26, februar 2017. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]

Yderligere information