faellesbillede2 1000pxPå Julius Thomsens Gade hænger et stort banner med skriften: ”Blokade” foran døren til KTS Frederiksberg (Københavns Tekniske Skole). Umiddelbart tænker man, at en eller anden stor organisation må stå bag, når der er lavet et så professionelt banner - indtil man kommer i tanke om, at det er her, grafiske teknikere bliver uddannet. Eleverne har selv trykt deres banner på skolens store maskiner.

Eleverne på teknisk skole bliver ramt regeringens erhvervsskolereform og har på et fællesmøde i går besluttet at blokere skolen i protest. En blokade der er fortsat i dag. Blokaden sker kun få dage efter, at de universitetsstuderende har blokeret. Der er således enormt potentiale for at forene kampene.

Årsagen til blokaden på KTS kan læses i elevernes pressemeddelelse:

"Til Undervisningsministeriet og den danske offentlighed

D.09.12.2014 Blokeres Københavns Tekniske skole på Julius Thomsensgade!

Vi er et utal af elever fra Københavns Tekniske Skole, som er bekymrede for og utilfredse med den nye reform.

Færre elever

Med reformen ændres grundforløbet på henholdsvis grafisk tekniker og webintegrator ved at indføre adgangsbegrænsninger på 7 elever pr. halvår på grafisk tekniker og 19 elever pr. halvår på webintegrator. En sådan adgangsbegrænsning betyder, at begge linjers tidligere optag af elever skæres ned fra 300 elever ;l 14 og 38 om året.

Færre elever vil betyde, at skolerne vil få færre ressourcer stillet til rådighed, såsom lokaler og maskiner, som er nødvendige for uddannelserne. Dette vil højst sandsynligt føre til lukning af disse uddannelser på Københavns Tekniske Skole. Beregningerne er foretaget ud fra antallet af lærepladser i 2013. Ét problem ved dette er, at der mangler lærepladser til disse uddannelser. Ét andet er, at det underkender den værdi, som den læring og udvikling eleverne får fra et grundforløb, har i sig selv. Herudover underkendes det vundne ved grundforløbenes funktion som springbræt til andre uddannelser, afklaring af fremtidsplaner, og til jobs man er kvalificeret til via de tillærte kompetencer.

Regeringen påstår, at den nye reform vil skabe flere og dygtigere uddannede ved at hæve niveauet og skærpe optagelsen af elever.
Hvordan kan færre optagede elever resultere i flere og dygtigere uddannede?

Forkortelse af grundforløbet

Grundforløbet ligger på nuværende tidspunkt på 25 uger, som et minimum. Der er meget basal viden som ikke kan opnås i en virksomhed. Derudover er det en uheldig indbildning at tro, at alle elever, der optages, lærer på samme måde inden for samme tidsperiode. For nogle elever kan en ekstra uge eller to gøre hele forskellen.

Adgangskrav og grænser for antal påbegyndte grundforløb

Undervisningsministeriet ønsker, at flere unge tager en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og ministeriet har tænkt sig, at erhvervsuddannelserne også skal indeholde en gymnasial uddannelse. Med den nye reform kræves 02 i dansk og matematik for at komme ind på en ungdomsuddannelse. Dette ser vi som endnu et tegn på den tendens til akademisering af samfundet, som underkender andre kvaliteter. Vi hilser fokus på øget faglighed velkommen, men øget faglighed på erhvervsskolerne handler ikke om dansk og matematik. Og hvis dette krav har til formål at sørge for, at færre ikke færdiggør uddannelsen, er der så et belæg for en sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og statistikker for hvem der dropper ud? Et øget fokus på de håndværksmæssige og kreative fag i folkeskolen og særligt i studievejledningen, ser vi som en bedre løsning end indførslen af et karakterkrav.

Herudover er vi bekymrede for de nye grænser for antal påbegyndte grundforløb. Et grundforløb er jo netop en introduktion til et ukendt fag, man kan være stødt på og fundet interessant nok til at se an. Mange har kunne tage et eller flere forløb, måske bevidst for at kombinere dem i eventuel egne erhvervsmæssige henseender, eller fordi det første forløb måske ikke var, hvad man havde forventet. Der kan være et utal af grunde til, hvorfor man vælger at tage ét eller flere grundforløb. Men dette ændres også, hvis den nye reform træder i kraft, hvor elever kun kan tage tre grundforløb og kun er berettiget SU fem gange.

Men hvad er planen for resten? Hvad med dem der ikke kan optages? Er der arbejde til dem i stedet? Ender denne gruppe på overførselsindkomst? Kan der i dette tilfælde være tale om en form for social dumping?

Fyring af lærerne

Og så er der lærerne: Dem der har ansvaret for at give eleverne et skub i den retning, de nu engang vil komme til at føle for. Disse vigtige vejledere vil også få en lussing ved indførelsen af denne reform. Et hav af lærerne vil d. 16. december 2014 oplyses om, hvilke lærere der kan blive, og hvem der skal have en fyreseddel. Ikke nok med, at det er noget af en julegave så skal over halvdelen af lærerne også fyres baseret på uddannelsesmæssige baggrund. Det er en misforståelse, at kvaliteten af en lærers undervisning afhænger af dennes uddannelsesniveau; personligt engagement, at brænde for sit fag (som alle lærerne tydeligvis gør) og erhvervsmæssig erfaring er tusind gange mere inspirerende for eleverne, end hvor mange kurser og hvor høj en uddannelse de har.

Vigtigheden af ovenstående har vi i dag valgt at understrege med en blokade: Politikerne skal lytte til os – vi er værd at investere i.

Venlige Hilsener fra eleverne på KTS"

Af pressemeddelelsen er det tydeligt, at angrebene på elevernes uddannelser ligger helt på linje med regeringens reformer på universiteterne: Det handler om at effektivisere unødvendigt spild væk. Spild, set med dansk erhvervslivs øjne, vel at mærke. De danske kapitalister ønsker ikke at være med til at finansiere uddannelse og unge, som ikke umiddelbart bliver omsat til profit. Regeringens reformer rettet mod unge er en del af opgøret med selve velfærdssamfundet, som vi kender det. Det bliver for hver dag mere tydeligt, at staten og dens velfærdsfunktioner, som fx uddannelse, ikke er til for befolkningen, men at befolkningen er til for at drive det kapitalistiske samfund, økonomien og kapitalisternes indtjening.

Derfor er det vigtigt at forstå potentialet i denne situation. Vi står overfor grupper af unge, som til dagligt er adskilt; akademikere og arbejdere, men som nu har mulighed for at knytte deres modstand sammen til én fælles kamp. Det er ikke mange dage siden de universitetsstuderende, gennem netværket 'et andet universitet', lige som eleverne på KTS i dag, blokerede deres uddannelsessteder. Derfor er det også enormt positivt, at Et andet universitet med det samme erklærede deres opbakning til elevernes blokade af KTS, i form af en støttemeddelelse:

Solidaritet med blokaden på KTS Frederiksberg!
Et andet universitet støtter fuldt ud elevernes blokade på KTS Frederiksberg.

Eleverne på teknisk skole bliver, ligesom os, ramt af en form for ”dimensionering”. For at strømline de tekniske uddannelser har regeringen bl.a. indført karakterkrav på de tekniske skoler. Det betyder, at tusinder af elever bliver udelukket fra at tage en uddannelse.

Konsekvensen er, at visse uddannelser reduceres kraftigt, og massevis af lærere skal fyres. Vi er lodret imod regeringens anslag mod unge; elever, lærlinge og studerende. Vi støtter helhjertet eleverne på KTS og deres kamp for at måtte tage den uddannelse, de ønsker. En kamp for deres fremtid. Til eleverne på KTS har vi kun én ting at sige: Jeres kamp er vores kamp!

Det viser grafisk hvor stort potentiale, der er for en samlet bevægelse, på tværs af faglige skel, for i første omgang at tvinge regeringen til at rulle sine reformer tilbage.
En sådan samlet massebevægelse ville give udtryk til de undertrykte frustrationer som titusinder af unge og arbejdere har ophobet over adskillelige år, efter utallige nedskæringer, lønnedgange, fyringer osv. og få tusinder til at drage konklusionen; at det ikke bare er den enkelte reform eller nedskæring i den enkelte sektor, men selve det kapitalistiske system der er ondets rod.

Bevægelserne på universiteterne og nu på KTS har været spontane i den forstand, at de er startet helt fra bunden. Det er deres styrke, men også største svaghed. For behovet for at generalisere kampene, organisere dem og sprede dem ud, er skrigende. Blokaderne på universiteterne var tæt på at tvinge regeringen til at genåbne forhandlingerne om dimensioneringsplanen. Men som så ofte før forduftede oppositionen til dimensioneringsplanen i folketinget, så snart bevægelserne udenfor murene løb træt, pga. deres isolation. Derfor bør Elev- og studenterbevægelsen droppe deres parlamentsfiksering og komme på banen. Elever og studerende har vist, at de er rede til at kæmpe. Men de mangler deres organisationers støtte.

Hvis toppen af elev- og studenterbevægelsen viste bare halvt så meget mod og beslutsomhed som deres medlemmer, ville vi med stormskridt være på vej til et nyt ungdomsoprør. Et oprør der kunne sætte spørgsmålstegn ved selve det kapitalistiske system.

 

Se blokadens facebook-side

 {AG}/2014-12-09_laerlinge_blokade{/AG}

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.