Jonas 640pxI mandags, den 27. oktober, gik dørene op til et spektakulært syn i Farum kulturhus. Holger K Nielsen, Kurt Jakobsen og Jonas Foldager kastede sig ud i en debat om socialisme over spørgsmålene: Hvad er socialisme i år 2014? Og har den en fremtid? Panelet var sjovt nok hverken enige om betydningen eller relevansen af begrebet socialisme i 2014, og slet ikke dens fremtidsudsigter.

Allan Petersen fra Socialistisk FolkeOplysningsForbund (SFOF) Furesø bød velkommen til arrangementet, dog kort afbrudt af en Holger K der måtte liste sig ind 10 minutter for sent.

Allan lagde humoristisk op, med anekdoter om hvordan det var at være socialist i 70erne, en tid hvor socialismen blev diskuteret livligt blandt fraktionerne på den danske venstrefløj. Gennem firserne og halvfemserne forsvandt begrebet mere og mere fra debatten, og efter sovjets fald blev det næsten til at man skulle undskylde for at være venstreorienteret, sagde Allan referende tilbage til Niels Hausgaards sang om samme emne. Efter den seneste krise i 2008, er socialismen igen kommet på dagsorden, og det var med udgang i denne dagsorden at aftens var blevet arrangeret.

Aftens første debattør var professor Kurt Jacobsen. Kurt Jacobsen fortalte med et smil, om at være vokset op i politisk hjem, hvor farmand ville tæve en kollega på havnen hvis han ikke gik i strejke. Kurt var i mange år aktiv kommunist, og helt op til sovjets fald Land og Folks korrespondent i Moskva. Kommunismen er i dag lagt på hylden, og Kurt Jacobsen gør sig i dag mest bemærket ved hans biografier af først Aksel Larsen og for nyligt af Lenin.

Kurt Jacobsens oplæg bar ikke meget præ af optimisme nå det kom til socialismen. Både socialismen og socialdemokratismen er død, og hvor det deprimerende det end måtte være, måtte Kurt give Anders Fogh ret i at liberalismens dagsorden havde vundet. Socialismen og den socialistiske teori er ifølge Kurt noget der kun eksistere i små fora, og det virkede ikke til at Kurt Jacobsen spåede det til at bryde med disse rammer. En bedre verden skulle ifølge Kurt heller ikke findes her. Svarene skal ikke findes i fortiden, slog Kurt fast. En bedre verden, skal skabes gennem værdiger og principper og ikke revolutioner. Målet er ikke et andet system, men at skabe et marked der ikke dirigere os

Aftenens anden debattør var Holger K. Holger K Nielsen er en garvet rotte i dansk politik. Han sad som formand for SF fra 1991 til 2005, og har de senere par år gjort sig bemærket som først skatte- og senere udenrigsminister. Hans minister karriere måtte dog lade livet efter SFs udtræden af regeringen, i kølvandet på salget af DONG til Goldman sachs.

Holger K Nielsen, vendte først det spøjse i at komme til debat møde om socialisme, da han pt sidder i finanslovsforhandlinger. Holger kom dog hurtigt tilbage på sporet, og tog først krisen fra 2008 op. En finanskrise skabt af et finansmarked der havde revet sig løst. En casino økonomi som havde trukket samfundet med sig. Men krise i finans kapitalismen er ikke ensbetydende med at socialisme er på dagsordenen. Holger påpegede ligesom Kurt at revolutioner var noget der hørte fortiden til. Socialisme for Holger var et spørgsmål om markedet skulle være mål eller middel. Markedet må være middel til at skabe hvad der er bedst for mennesker, med hensyn til klima, miljø og fællesskab. Her til må man bruge EU som kampplads og kæmpe for en finans skat.

Aftens sidst debattør var Jonas Folager. Jonas kan hverken prale af samme position eller erfaring som sine to moddebattører, dette skyldes både Jonas´ lavere alder, samt at Jonas altid har forblevet på den revolutionære venstrefløj. Jonas har både været aktiv i fagbevægelsen og på venstrefløjen og er nok mest kendt for artikler i Socialistisk Standpunkt, som for nyligt blev til avisen Revolution.

Jonas spurte drilsk om vi ikke lige så godt kunne gå hjem i seng og trække dynen over hovedet, nu alt ifølge de forgående indlæg tilsyneladende var udsigtsløst.

Herefter påpegede han, at man bør tage udgangspunkt i virkeligheden og stille spørgsmålet: Har kapitalismen en fremtid? Efter at have gennemgået en række af kapitalismens absurditeter, som fx de 25 mio. arbejdsløse i Europa, at 1000 mennesker dør om dagen af sult, mens det er blevet vurderet at man vil kunne afskaffe slut i verden for $30 mia. og at USA's militærbudget alene er omkring $640 mia.

Videre redegjorde han for, hvordan Revolutionære Socialister mener, at den nuværende krise i kapitalismen ikke bare er en almindelig overproduktionskrise, men en af de mest omfattende i historien. I den hårde internationale konkurrence om et svindende marked, er den kapitalistiske velfærdsstat ved at blive afviklet. Hovedmodsætningen mellem den sociale produktion, men det private ejerskab til produktionsmidlerne; maskinerne, fabrikkerne osv., står i vejen for et ordentligt liv for hele verdens arbejderklasse. Derfor har socialismen ikke bare en fremtid, men den er fremtiden. Men han pointerede også, at erfaringerne fra den stalinistiske planøkonomi i Sovjet viste, at socialisme dels må være international og dels demokratisk. Ellers er den intet.

Efter pausen blev debatten ført ud i salen, hvor publikum spurte livligt ind til deltagerne, og både de revolutionære og reformistiske ideer stod for skud.

Selvom panelet dækkede et meget bredt felt på venstrefløjen, lige fra en afgået minister til en revolutionær socialist, var det en spændende debat. Debatten viste ikke bare de politiske forskelle, men også et 180 graders forskelligt syn på situationen i dag og ikke mindst fremtidsudsigterne, hvilket gav visse morsomme situationer. Fx da Holger K i slutningen af debatten kom med en slet skjult hentydning, da han sagde, at Ralf Pittelkow jo også havde været revolutionær, og ”vi må se hvor du havner henne i fremtiden, Jonas”. Til det sagde Kurt hurtigt: ”ja, det kan jo være du ender som os”.

Mens både Holger K. og Kurt Jacobsen var ganske pessimistiske omkring udsigterne til at arbejdere og unge vil bevæge sig for at ændre verden, var Jonas tværtimod yderst optimistisk. Han fremhævede, at kapitalismen selv tvinger arbejdere og unge i kamp, og også vil gøre det i Danmark, men at det tragiske er, at arbejderpartierne ikke fremsætter et socialistisk alternativ, så de enorme frustrationer kanaliseres i en konstruktiv retning. Alle forudsætninger er tilstede for at socialisme. Hvad det handler om, er at arbejder og unge rent faktisk bliver tilbudt et socialistisk alternativ til kapitalismens nedskæringer og angreb.

{AG}/mode_i_farum2014{/AG}

 

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.