demo10Lille550pxRegeringen fortsætter deres offensiv mod unge. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har nu meddelt, at danske unge uddanner sig for bredt. I følge hende er der en lang række studier, hvor dimittend-ledigheden er for høj. Det skal der gøres noget ved.

Derfor vil hun skære i antallet af studiepladser på disse områder. Det drejer sig især om humanistiske uddannelsesgrupper som de æstetiske fag og klassisk humaniore, men bl.a. også biologi står for skud.

I alt skal 4.000 kandidatpladser over de næste tre år skæres væk, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse den 24. september. Men disse 4.000 pladser er på kandidatuddannelsen. I løbet af bacheloruddannelsen falder en del fra, og andre skifter kandidatuddannelse undervejs. Så skal regnestykket gå op, vil lukningen af 4.000 pladser betyde, at optaget på bacheloruddannelserne skal reduceres med op imod 10.000, vurderer Ulf Hedetoft, dekan på Hum på Københavns universitet.

Erhvervsretning

I følge ministeren selv, har man ingen intentioner om at sænke det samlede optag på de videregående uddannelser. Man vil udelukkende lave dette tiltag for at ”hjælpe” de studerende, der i et pludseligt udbrud af infantil stupiditet, har valgt et studie ”uden fremtid i”.

Der er imidlertid ingen områder, hvor der ikke er dimittend-arbejdsløshed. Derfor er det svært at se, at ministeriet, forudsat at de taler sandt om ikke at ville reducere det samlede optag, skulle kunne opnå andet, end at sprede arbejdsløsheden mere jævnt ud.

Det er svært at se ministerens tiltag som andet end endnu en ensretning - erhvervsretning - af de videregående uddannelser. Alle aktiviteter i vores samfund skal i stigende grad kunne retfærdiggøres ud fra om de umiddelbart gavner erhvervslivet - ikke ønsker om at højne landets kulturelle niveau eller lignende. Og det skulle overraske os, hvis ikke der gemt i denne ”justering” ligger et ønske om også at reducere udgifterne til de videregående uddannelser. Alt i alt afspejler denne kortsigtede fiksering på her-og-nu resultater meget godt et socio-økonomisk system, der er i nedgang. Et system som er blevet en bremse på udvikling af produktivkræfterne og kultur.

Angreb er reglen – ikke undtagelsen

Det seneste angreb, er bare ét i rækken. I regeringens udspil til finanslov for 2015 vil man reducere udgifterne pr studerende med 1.100 kr. Men hvorfor alle disse nedskæringer? Regeringens regnedrenge er i problemer. I perioden under opsvinget fra 2000-2006 steg udgifterne til de videregående uddannelser med moderate 15,3pct. Men siden krisen er antallet af studerende eksploderet. Udgifterne til de videregående uddannelser er fulgt med, og i periode fra 2007-2013 steg de med ikke mindre end 60 pct., fire gange så meget som i perioden op til krisen. Tusinder af unge kan ikke finde arbejde og søger i stedet ind på universitetet for i det mindste at lave noget fornuftigt og samtidig forbedre sine fremtidsudsigter. Samtidig findes der tusinder af unge i den private og offentlige sektor, som ikke kan holde det stigende arbejdspres ud, og derfor forsøger sig med at læse videre.

På den måde virker de videregående uddannelser som en social sikkerhedsventil. En sikkerhedsventil som imidlertid truer regeringens overholdelse af EU's konvergenskrav. I følge regeringens udspil til finanslov vil man gå lige til grænsen af det tilladte budgetunderskud på 3 pct. Og det endda med en forudsat vækst på 1,4 pct i 2014 – mens alle andre end regeringen forventer en vækst på kun 0,5-0,8 pct. Alene dette betyder, at de nuværende angreb absolut ikke er de sidste.

Forbered konsekvent kamp

Det kapitalistiske system er i dyb krise. Det betyder også, at indrømmelser kun kan vindes gennem hård og konsekvent kamp, gennem massemobiliseringer, som fortsættes og eskaleres, hvis kravene ikke bliver mødt. For knapt et år siden så vi den største bevægelse blandt de universitetsstuderende i årtier, i kamp mod Fremdriftsreformen. En bevægelse der desværre aldrig blev samlet i en landsdækkende mobilisering. En bevægelse som efter den første succesfulde demonstration – en succes skabt af de studerendes aktive handling - blev forladt. Studenterbevægelsens repræsentanter indledte frugtesløse forhandlinger. Imens lod man bevægelsen, som kunne have givet forhandlerne styrke, smuldre væk.

Elev- og studenterbevægelsen må tage ved lære af dette, og forberede en massiv mobilisering. Der er indkaldt til demonstration den 9. oktober for at forsvare uddannelserne i forhold til finansloven. Demonstrationen går under overskriften ”Unge kræver handling” og har følgende krav:

- Hæv kvaliteten – investér i uddannelse
- Bekæmp ungdomsarbejdsløsheden – job til unge nu
- Bedre forhold i skolepraktikken og flere lærepladser
- Betalelige boliger til alle unge
- Uddannelser med socialt ansvar – socialt taxameter der løfter alle

Revolutionære Socialister støtter helhjertet op om dette. Men vi noterer os også, at kravene er meget brede og ikke særlig klare. Man kan ikke undgå at spørge sig selv: Hvad håber elev- og studenterbevægelsen at opnå med demonstrationen? – blot at vise sin utilfredshed, komme i medierne og så ellers lade resten være op til de folketingspolitikere, der i overmål har bevist, at de hverken kan eller vil sikre unges forhold? Noget kunne desværre tyde på det sidste. Man har nemlig valgt at lægge demonstrationen op til efterårsferien, hvilket gør det noget mere besværligt at bruge demonstrationen som startskud for en større bevægelse. En bevægelse der ville kunne bygge sig op og reelt gennemtvinge sine krav.

Men ikke desto mindre er en sådan bevægelse netop, hvad der er behov for, og som vi støtter op om. Elev- og studenterbevægelsen må intensivere deres landsdækkende informationskampagne på alle uddannelsessteder og lade demonstrationen den 9. være et startskud. Der er behov for at inddrage de studerende selv i, hvad der skal kæmpes for, og hvordan. En kampagne de næste uger og måneder, med fællesmøder på landets uddannelsessteder vil være forudsætningen for at teste stemningen og begynde en virkelig mobilisering af hundredetusinder af unge. Potentialet er der. Hvad der mangler, er at de studerendes organisationer tager opgaven på deres skuldre.

 

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.