2014-09-18 marxistisk filosofi2

Marxistiske Studerende:16 unge mænd og kvinder mødte op til debatmøde i Studenterhuset torsdag aften. Emnet var ”Marxisme – en revolutionær videnskab”. Der er tradition for, at Marxistiske Studerende holder dette møde hvert efterår, og hvert år er det et trækplaster.

Den nuværende krise har vist mange unge kapitalismens sande ansigt som et ulogisk og brutalt system, som kun skelner til profit. Den globaliserede kapitalisme levner ikke plads til velfærdssystemer og lighed. Den fordrer kun ulighed, konkurrence og splid.

Således blev der blandt andet på mødet diskuteret, at kapitalismens krise også er en grundlæggende krise for menneskeheden. Så længe mennesket holder fast i dette degenereret system, vil det sidde fast i historiens kviksand - ude af stand til at udvikle sig selv og samfundet.

I forlængelse af det blev det diskuteret, at en krise for menneskeheden desuden betyder en krise for menneskets forhold til naturen: Ligeså brutal kapitalismen er over for mennesker i sin profitjagt, ligeså skånselsløs er den over for naturen og klimaet.

Løsningen er revolution. En socialistisk revolution som gør endegyldigt og kompromisløst op med det kapitalistiske system. En socialistisk revolution er kun mulig, hvis man forstår kapitalismen, og dette er marxismen rolle. Den giver mennesket redskaber til at forstå, hvordan samfundet og naturen udvikler sig.

2014-09-18 marxistisk filosofiBred diskussion på højt niveau

Der var mange vigtige og forskellige indspark på debatmødet, hvilket i og for sig ikke er underligt for et marxistisk debatmøde. For marxistisk teori er både en filosofi, en videnskabsteori, en videnskabelig metode, en samfundsteori og en politisk ideologi.

Den marxistiske filosofi er det som skaber grundlaget og sammenhængskraften til og mellem de andre grene.

Filosofien er baseret på den marxistiske ide om dialektisk materialisme. Dialektisk materialisme er en filosofi baseret på det umiskendelige faktum at verden er, og har altid været, under konstant forandring og bevæger sig gennem modsætninger. Det er ganske enkelt filosofien om proces - forandring – ny proces. Og den skaber en fortolkningsramme og metode til at forstå og analysere disse processer og forandringer.

Det er en ide, som langt de fleste moderne naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier også nærmer sig i praksis, men som ikke desto mindre mangler at tage et filosofisk udgangspunkt i denne lovmæssighed om proces, modsætninger og forandring. Muligvis fordi koldkrigs propaganda og det stalinistiske regimes manipulation af marxistisk teori har skabt en frygt i den akademiske verden for at blive koblet sammen med marxismen.

Dette var en af debatterne på mødet, som gik på at få afklaret og affejet mange af de myter og løgne der florer om marxismen.

Derudover blev der også livligt diskuteret marxismen som materialistisk filosofi og dens kritik af idealismen. Materialismen er forståelsen af, at verden eksisterer uafhængigt af os, hvorimod idealismen siger, at verden skabes inden i det enkelte menneske, at ideerne betinger den materielle virkelighed. Fx kristendommen er i høj grad en idealistisk filosofi, som mener at Gud (den immaterielle skabende kraft) står bag alt, hvad der eksisterer. Marx kritiserede idealismen. For det første mente han, at det var galimatias at snakke om verden, som noget der skabes ud fra vores tanker. Derudover kritiserede han religion for den undertrykkende rolle den har haft som et værktøj i den herskende klasses hænder. Dette har skabt misforståelsen om at Marx vil afskaffe religion ved lov. Det Marx ville var at afskaffe religionen som magtfaktor i samfundet, og fjerne dens materielle grundlag: nød, mangel og elendighed, som gør at mange søger trøst i et bedre liv efter dette, men også separere kirke og stat fuldstændigt. Men han var ikke imod, at individer privat dyrker den religion som de vil. Så længe det er en personlig sag, og ikke noget som vedrører samfundet.  Men for Marx var det først og fremmest et spørgsmål om at skabe et ordentligt liv for alle, i denne verden, i stedet for at vente på noget bedre efter vi alle er døde.

Determinismen inden for marxismen var også et emne som blev berørt. Der er en fordom om at, marxismen hævder, at alt i verden sker ud fra et forudbestemt skema. Dette er en misforståelse af den dialektiske materialismes fokus på proces og forandring fra lavere til højere. Men Marx mente ikke, at den konkrete udvikling er fastlagt på forhånd. Hovedtesen i marxismen er ganske enkel at ”intet vare evigt”, og at systemer og processer, gennem modsætninger, generelt bevæger sig mod større kompleksitet. Kapitalismen er blot endnu et samfundssystem i en historisk række af andre samfundssystemer. Og lige som de andre samfundssystemer i historien, så skaber kapitalismen selv forudsætningerne for dens afløser, og sin egen død. Denne del af marxismen hører til den historiske materialisme, og er baseret på den simple forståelse, at historiske betingelser ikke opstår af sig selv. At de historiske begivenheder, krige, revolutioner og kontrarevolutioner osv. er betinget af de materielle forhold (årsager) som gik forud og frem for alt udviklingen af produktivkræfterne, som netop betinger menneskets materielle forhold.

Dermed kunne mødet sluttes rigtig fint af, med Marx’ citat fra Teser om Feuerbach: ”Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den”.

 

Denne artikel blev oprindeligt bragt på marxstud.dk

Gå til Marxistiske Studerendes [facebook side ]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.