thumb 31263 500x500Siden krisens start i 2008 har de forskellige danske regeringer påstået, at mere uddannelse var Danmarks vej ud af krisen. De har især slået på, at flere unge skulle have en videregående uddannelse.

De seneste år har optagelsen af unge på de videregående uddannelser slået rekord efter rekord, og i år var ingen undtagelse: 64.397 har fået svar om, at de er optaget på en videregående uddannelse. Det er én procent mere end sidste år

At få flere unge ind på uddannelserne var samtidig en, for regeringen, belejlig måde at få unge ud af arbejdsløshedsstatistikken. Regeringens uddannelsestrang blev et røgslør for, at staten kunne spare penge på de unge, som i stedet for at komme på en eller anden form for arbejdsløshedsunderstøttelse, kom ned på den billigere SU. Arbejdsløsheden har regeringen dog ikke formået at fjerne og mange unge møder arbejdsløshedskøen efter endt uddannelse.

Erhvervsglad uddannelsesminister

Det ser ud til at færre bliver optaget på universiteterne i år. På Københavns Universitet (KU) har de oplevet et fald i optaget på 1,4 % og også på Aarhus Universitet er der et lille fald i optaget. Samtidig har erhvervsakademierne et 10 % større optag i år. Det sidstnævnte glæder den radikale uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen:

»Flere unge har fået øjnene op for, at erhvervsakademierne er en rigtig god vej at gå, og at man ikke nødvendigvis skal tage en universitetsuddannelse. Vi skal uddanne vores unge til en fremtid med job og muligheder og ikke ledighed. Fremover skal langt flere med en videregående uddannelse finde job i private virksomheder, og mange unge har valgt efter jobmuligheder. Med det store optag på uddannelser rettet mod job i netop den private sektor, er vi på rette vej,«.(www.b.dk, 30.07.14).

Erhvervsakademiernes sammenfletning med erhvervslivet er dog ikke et enkeltstående fænomen. En tendens, der har været stigende de seneste år, er netop, at det private erhvervsliv får større og større indflydelse på uddannelsessystemet i Danmark. Et ud af mange eksempler er Mærsk Bygningen, der bliver bygget til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU. Her betaler A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fonden til almene Formaal 655 millioner kr. af byggerriet. Som mundheldet siger: den der betaler for musikken, bestemmer også, hvad der skal spilles.

Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at en minister fra det erhvervsglade Radikale Venstre, bifalder en udvikling, hvor det større optag er på nogle af de uddannelser, hvor erhvervslivet har størst indflydelse. Men arbejdere og unge har interesse i uddannelse og forskning i helt andre ting end det som erhvervslivets har interesser i, hvis eneste formål er at tjene flest mulig penge. For eksempel har medicinalindustrien interesse i medicin mod sygdomme, men ikke i forebyggelse, der ville overflødiggøre deres produkter.

Elitære tendenser

En anden tendens er forhøjelse af karakterkravene på en række uddannelser. Det var en tendens, der også forekom sidste år, og hvor vi i år ser karakterkrav, der rent faktisk sprænger den formelle karakterramme. På Copenhagen Business School (CBS) skal man have 12,1 i gennemsnit for at komme ind på International Business. I år er der ni uddannelser, hvor man skal have et karaktergennemsnit på 11 eller over for at blive optaget, og 24 uddannelser hvor man skal have et karaktergennemsnit på mellem 10 og 11 for at blive optaget.

Det er fuldstændig absurde krav og det er ikke uden grund, at vi i den sidste periode har oplevet en række historier om, hvor stressede elever på gymnasierne er. Karaktersystemet er en stor frasorteringsmekanisme, og en del af grunden til de forhøjede karaktergennemsnit er et forsøg på at give universiteterne noget af deres elitestatus tilbage.

Det bliver specielt tydeligt i forhold til udviklingen på KU. Her vil ledelse for fremtiden kræve et karaktergennemsnit på 6 for overhoved at blive optaget på universitet, og på 7 for humanistiske fag. Man har også gjort brug karakterkrav på erhvervsskolerne og diskutere også at gøre det på gymnasierne. Det er et forsøg på at udelukke mange unge for at få sig en ordentlig uddannelse.

Erhvervslivet har ikke brug for at de danske ungdom uddannes generelt – de har brug for at en gruppe uddannes i det de specifikt har brug for, mens resten blot er unødvendige udgifter for dem.

Det er en af grundende til, at vi ser de forhøjede karakterkrav. På denne måde bliver der skabt et større hierarki indenfor universitetsuddannelserne: uddannelser for pøblen hvor man skal bruge et lav karaktersnit, eller slet intet, for at komme ind, og så de uddannelser der er til for børn fra hjem der har overflod af kulturelle, sociale, og ikke mindst, økonomiske ressourcer.

Et led i denne tendens er det øgede fokus på, at skabe eliteuddannelser på universiteterne, og som allerede har eksisteret på flere universiteter. Ifølge Universitetsavisen fra KU, så vil KU gerne starte flere eliteuddannelser, der blandt skal tilbyde undervisning og sparring i innovation og entreprenørskab. Det lyder som noget, der kunne have været skrevet af Sofie Carsten Nielsen fra.

Besparelser, besparelser og atter besparelser

På trods af det rekordstore optag på de videregående uddannelser, så var der alligevel 24 % af alle dem der ansøgte, som ikke blev optaget. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har korrekt været ude og kritisere dette. Det hænger netop sammen med de besparelser, som bliver foretaget på uddannelsessystemet hver eneste år.

Den borgerlige regering fra før 2011 var kendt for årligt at skære ned på uddannelsessystemet. Men den nuværende regering, under Helle Thornings Schmidts lederskab, har desværre forsat disse nedskæringer, på trods af deres retorik om, at det et øget fokus på uddannelse der skal starte væksten i Danmark.

Ifølge DSF har den nuværende regering skåret ned i sådan et omfang, at der nu er 18 % færre penge til rådighed per studerende på universiteterne, end da regeringen kom til i 2011. Det betyder nødvendigvis også, at universiteterne ikke har ressourcer til at lade de forskellige uuddannelser optage flere end hvad tilfældet er, og de derfor må afvise så mange som de gør.

På universiteterne er der ikke plads nok, ikke undervisere nok og ikke timer nok på grund af regeringens nedskæringer. Men det er ikke det eneste. Vi ser mange forskellige kreative forsøg fra regeringens side, på at spare på uddannelsessystemet, ikke bare gennem direkte nedskæringer med også ved angreb på der studerendes leveforhold, som f.eks. begrænsning af SU-mulighederne for de studerende på forskellig vis.

Det er tid til at sige fra!

Vi har fundet os i for meget i for lang tid. Helle Thorning Schmidt, Sofie Carlsen Nielsen og resten af deres venner i regeringen er i gang med at ødelægge det (næsten) gratis uddannelsessystem i Danmark. Samtidig smider de guld i nakken på de store virksomheder igennem skattelettelser, og lader de selv samme virksomheder få større og større indflydelse på vores uddannelser.

DSF burde gå i spidsen for resten af studenter- og elevbevægelsen for, at organisere en samlet kamp imod alle disse angreb. Der er stadig et stykke tid til studiestart, hvilket giver os tid til, at forberede en kampagne, der burde indeholde følgende paroler:

- Nej til flere nedskæringer på uddannelsessystemet!

- For arbejde til alle!

- For frit optag på alle uddannelser!

- For medbestemmelse for studerende og undervisere!

Vi har intet imod at flere bliver uddannet, men faktum er, at der er meget få jobs på den anden side af grænsen til uddannelsessystemet. Uddannelse uden efterfølgende jobs tilbyder ikke andet end, at unge mennesker ender i en deprimeret tilværelse i arbejdsløshedskøen, uden noget perspektiv for fremtiden.

Vi i Marxistiske Studerende er en gruppe studerende, der er aktive på universiteter (og skoler) og i vores respektive studenterorganisationer. Vi kæmper for alle forbedringer og imod alle besparelser i dagligdagen, samtidig med at vi kæder disse daglige kampe sammen med perspektivet for socialisme.

Vi mener, at det kun er under socialisme, hvor det ikke er behovet for profit, der bestemmer samfundets udvikling, at vi kan have en uddannelsessystem, der virkelig kan give alle mennesker mulighed for, at udvikle deres potentiale. Hvis du har lyst til at blive aktiv eller er interesseret i at høre mere, så kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tjek os ud på facebook.dk/marxstud.

 

 

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.