Billede: Stormøde på KUA (Af Jonas Foldager).

I går var omkring 300 studerende på KUA samlet til stormøde for at diskutere de nye forringelser som Københavns Universitet vil indføre. Det er en reform som Studenterrådet (SR) kalder "Hurtigere-ud" reformen. Formålet er at skære 12 måneder af den gennemsnitlige studietid for en kandidat på KUA.

Det skal blandt andet gennemføres ved:

• At tvangstilmelde studerende eksamener svarende til 30 ETCS pr semester
  
  
• At indføre studiestartsprøver
  
  
• At indføre stopprøver der skal bestås under første studieår
  
  
• At fjerne muligheden for orlov på kandidatuddannelsen og ophæve studenterindflydelse på administrative sager, som bl.a. dispensationssager.

Alt i alt er der tale om en gevaldig stramning af styret på Københavns Universitet.

Reaktionen fra de mange fremmødte til mødet var naturligvis massiv utilfredshed og mange spørgsmål fra salen belyste, hvor vilkårligt denne reform tilsyneladende rammer.

Administrationen er nervøs

Derfor var det tydeligt, at der var stor velvilje til at kæmpe imod. Alle udtalelser fra podiet der gik i den retning blev mødt af høje klapsalver. Formand for Studenterrådet på KU Mia Sofie Andersen, gjorde da også flere gange klart, at det var hendes fornemmelse at administrationen er nervøs over hvordan de studerende har tænkt sig at reagere, hvilket hver gang blev mødt af klapsalver.

Men pludselig var mødet færdigt, inden man fik diskuteret hvad man kan gøre for at bremse reformen. Der er indkaldt til en demonstration den 27. hvilket absolut er nødvendigt, men lidt sent, hvis det skal rykke noget reelt. Ud over denne, var der kun én ting der blev nævnt: stem på HUMrådets liste til valget til akademisk råd! Men hvad forskel gør deres eventuelle valg på om denne reform bliver indført eller ej? - svaret er intet. Det kan sagtens være det er gode og ærlige folk, men deres valg eller ej har lige præcis intet at gøre med at få bremset reformen.

Stormødet på KUA i går var et godt informationsmøde. Men det fejlede dér hvor det var mest afgørende. Nemlig på spørgsmålet om: Hvad nu?

Det er netop i disse dage, at det er nødvendigt at gennemføre en eskalerende kampagne for at informere og mobilisere de studerende på KU. De 300 studerende der var mødt op til stormøde på KUA i går, var klar til at gå i aktion. Det der er nødvendigt er, at de studerende mobiliseres i massiv skala. Læg universitetet øde. Søg enhed med de ansatte som også oplever hvordan deres arbejdsforhold forringes. Mødet i går var alle tiders lejlighed til fx at starte rullende blokader af institutterne og holde løbende stormøder som kan planlægge og diskutere kampen.

Det er som om SR intet har lært af den fejlslagne kampagne imod SU-reformen i februar, som blev en massiv maveplasker. På trods af stor utilfredshed fra de studerende tromlede regeringen uhindret alle forringelser igennem. Hvad er erfaringerne? At studenterorganisationerne laver lobbyarbejde er fint nok – men det bremser ikke angreb! Kun massekamp kan gøre dette og kun hvis det bliver gjort tids nok. Til det kræves mobilisering.

Mobilisering kræver også tid og forberedelse: Agitation og organisation. Den mest effektive kamp opnås ved, at det er de studerende selv der beslutter hvad, hvornår og hvordan. Denne demokratiske foranstaltning sikrer ikke bare at der rent faktisk er opbakning, men at de studerende kan mærke at det er dem selv der er afgørende i kampen. Desværre er tiden nu ved at løbe ud, og det er svært at nå at lave mange flere stormøder, inden kampen tages op. På grund af tidspresset bør de to ting køre sideløbende. Nedlæg undervisningen og hold stormøder i arbejdstiden, der kan beslutte hvordan kampen skal køres!

Det er nu der skal handles!

Det er ikke for sent at bremse angrebne. Men kampagnen må sættes et par gear op. Der er ganske få dage til mødet den 27. så hver eneste dag må udnyttes. I 2011 var en række spontane blokader i forbindelse med nedskæringer. Selvom de var små, lykkedes de faktisk i at gennemtvinge visse indrømmelser, omend der stadig blev gennemført forringelser. Det er denne positive erfaring der må bygges videre på. Men denne gang må hele KU inddrages – for det er alle studerende på KU der rammes. Nedlægger 38.000 studerende på KU undervisningen og blokerer universitetet, også på vegne af de 7.000 ansatte, så giver det genlyd i hele Danmark.

SR må træde i karakter. SR er det samlende organ for alle studerende på KU. De er valgt til at varetage de studerendes interesser. Det vil sige, at de må gå forrest nu. Derfor må alle studerende der vil forsvare deres forhold kræve af deres organisationer, startende med fakultetsrådene, at de påtager sig deres ansvar.

Men er SR og fakultetsråd ikke klar til at gå forrest i at mobilisere de studerende, så må de studerende selv tage kampen op. Vi kan ikke vente til reformen er vedtaget. Administrationen skal mærke presset NU, ikke først den 27. november.

Derfor: Drag læren af den tabte SU-kamp i februar:

• Diskuter reformen på Jeres hold!
  
  
• Vent ikke på at andre kæmper kampen for Jer – stol kun på egen styrke og enhed!
  
  
• Nedlæg undervisning og spred kampen!
  
  
• Massekamp er den eneste måde at bremse angrebene!
  
  
• Kræv af studenterorganisationerne at de indkalder til undervisningsstrejke og blokade på hele KU!
  
  
• Søg enhed med de ansatte som også er ofre for forringelser!