I påsken samledes cirka 250 SFU'ere fra hele landet for at diskutere den politiske dagsorden, den nært forestående valgkamp, og hvorledes SFU skal forholde sig til en eventuel regering med SF og Socialdemokraterne.

Mødet og papirerne gjorde det i høj grad tydeligt for alle, der endnu skulle være i tvivl, at toppen i SFU har taget et ligeså skarpt sving mod højre som sit moderparti.

Idéen om revolutionær forandring i Danmark er blevet vraget til fordel for en langstrakt reformproces, hvilket blev tydeligt i debatten om ledelsens forslag til politisk program. Programmet er bygget op omkring seks såkaldte ”reformdagsordener”, som i overskriftsform lyder fornuftige: Et stærkere velfærdssamfund, afprivatisering, styrket demokrati og så videre. Hverken i papiret eller i debatten blev det dog forklaret, hvordan finansieringen skulle ske.

Dette er en skam, fordi SF Ungdom i 2009 vedtog et fremragende økonomisk papir med krav som nationalisering af Nordsøolien og bankerne og øget beskatning af de rige. Dette papir blev ikke inddraget – undtagen i et ændringsforslag om oprettelse af en samfundsbank, som blev vedtaget, og på længere sigt nationalisering af banksektoren.

Hvorvidt SF Ungdom i dag er et revolutionært eller reformistisk parti, blev også taget op i forbindelse med et ændringsforslag, som ønskede at konsekvensrette ordet ”reform” til ”revolution”. Debatten nåede dog aldrig dybere ind i forståelsen af disse begreber end overfladisk diskussion af ”diskurs” og ”signalværdi”, og desværre blev den indholdsmæssige forskel på disse ord ikke klar for nogen. Det er ellers præcis sådan en diskussion, der er fuldstændig afgørende for SFU.

Generelt er det ærgerligt, at SF Ungdoms forskellige progressive papirer, som principprogrammet og det økonomiske papir fra 2009, ikke bruges, men at politikken på de forskellige områder vedtages isoleret. I stedet burde man knytte alle politikområderne og kampen for dagligdagskrav sammen med perspektivet om et socialistisk Danmark, som det beskrives i principprogrammet.

SFU og valgkampen
Diskussionen af Perspektiv- og Handlingsplan (PHP) var primært fokuseret på den nært forestående valgkamp, og papiret var langt mere en handlingsplan end et perspektiv. Papiret definerer SF Ungdoms rolle som ”en stærk national kampagneorganisation” uden de store politiske visioner for SF’s regeringsprojekt. I PHP reducerede SFU sig selv fra et engang progressivt og dagsordensættende ungdomsparti, til i første omgang en kampagnemaskine á la Obama, og derefter til S-SF regeringens forlængede udenomsparlamentarisk-aktivistiske arm.

Den vigtigste diskussion blev rejst af et ændringsforslag, der forklarede, at SFU måtte gå imod SF's regeringssamarbejde med de Radikale og baseret på Fair Løsning. I stedet må SFU netop kæde kampen for de daglige krav sammen med kampen for socialisme. Forslaget blev stemt massivt ned, men det vil vise sig i praksis, at SFU-toppens løfter om, at Fair Løsning vil skabe store forbedringer, ikke vil kunne opfyldes. Da vil debatten om regeringsprogrammet igen blusse op i SFU.

Der vil komme en venstrefløj
Papirernes og ledelsens højredrejning er dog på ingen måde gennemgående udtryk for medlemmer. Mange SFU’ere ønsker brændende reel politisk forandring, i første omgang i skikkelse af en ny regering. SF\'s formand Villy Søvndal lovede i sin hilsentale, at de unge ville være blandt de første til at mærke markant forandring i hverdagen efter et regeringsskifte og det er dette håb, som langt de fleste klynger sig til.

På mødet talte vi med mange kritiske SFU’ere fra hele landet, som var frustrerede over højrefløjens dominans i partiet og manglen på politisk diskussion. For nu har mange medlemmer illusioner til en ny regering med SF. Den vil få noget tid til at vise, hvad den kan, men den vil ende med at skuffe. Også i Danmark vil der komme massebevægelser, som vi har set det i Frankrig, England og Grækenland. På baggrund af disse begivenheder vil der opstå en massevenstrefløj indeni i SFU. Opgaven er nu at forberede sig på dette, at sætte sig ind i arbejderklassen erfaringer, de marxistiske idéer og at bygge et netværk omkring dette. Første skridt på vejen må være at koordinere ændringsforslag og kritik og mødes.

Den kommende tids begivenheder; revolutionerne i Mellemøsten, den økonomiske krise og et kommende valg, vil ryste op i ungdommen. SFU må være parat til at give svar på de samfundskritiske spørgsmål, der vil rejse sig. Hvis de svar er de samme floskler, som man giver i dag, vil man tabe alle disse kritiske røster på gulvet.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.