Efter Folketingsvalget endte vi igen med en borgerlig regering, som vi har kendt den de sidste 3-4 år. Et par dage før Folketingsvalget blev der dog afholdt et andet valg: ”Ungdommens valg” (se detaljeret resultat på www.ungdomsvalg.dk/rapport.pdf), som viser at unge ikke er helt enig med resten af den danske befolkning omkring hvem der skal lede landet. Dette valg, hvor folkeskoler, efterskoler, gymnasier, erhvervsskoler og handelsskoler over hele landet deltog, kan ikke siges at være 100 % repræsentativt for ungdommen, gymnasieeleverne udgør f.eks. en for stor procentdel. Trods det forhold tegner Ungdommens Valg en klar tendens mod regeringen.
Generel tilbagegang for Fogh
Resultaterne viser bl.a. en massiv tilbagegang til både Socialdemokraterne, som ville miste 16 mandater, og Venstre der ville miste 23. Socialdemokraternes tilbagegang går godt i tråd med det virkelige valg, mens Venstres tilbagegang er langt større. Tilbagegangen behøver man dog ikke granske sin hjerne yderligere for at finde årsagerne til; de seneste års nedskæringer på uddannelse har sat sit præg på elevernes hverdag.
Dansk Folkeparti og Konservative går også tilbage, mens Radikale Venstre, SF og Enhedslisten alle vinder over 15 mandater. Selvom de Radikale er et borgerligt parti har det klart gavnet dem at sidde i opposition, og derfor er det ikke udtryk for en reel tilslutning til deres politik. De reformer som Radikale ville gennemføre hvis de kunne, slår nemlig VK-regeringens egne forslag i at være asociale borgerlige reformer. Afskaffelsen af efterlønnen og topskatten er udtryk for den favorisering af borgerskabet, som partiet ellers har været opposition til. De har formået at vinde ved at spille på de humanistiske værdier, .eks. afskaffelsen af 24-årsreglen.
SF og Enhedslistens fremgang er ikke kun at bemærke i gymnasiet, hvor SF blev Folketingets største parti. Fremgangen for de to partier er generel - den mindste fremgang finder man på erhvervs- og handelsskolerne, hvor tallene lyder på 3 til SF og 9 til Enhedslisten.
Manglende elevdemokrati
Hos erhvervs- og handelsskolerne blev resultatet ligesom ved de to sidste valg et flertal til Venstre og Konservative med støttepartiet Dansk Folkeparti. Og fremgangen til Enhedslisten og SF skal stilles op imod en fremgang, næsten ens i samlede mandater mellem fløjene, til de Radikale, Konservative og DF. Der er altså spor af samme polarisering hos erhvervs- og handelsskoleeleverne, som i resten af befolkningen, hvor både Enhedslisten og Dansk Folkeparti også gik frem. Den politisering til fordel for venstrefløjen, som har fundet sted i gymnasierne og i folkeskolerne har ikke i samme grad bidt sig fast i erhvervs- og handelsskoleeleverne. De har simpelthen ikke i ligeså høj grad været inde i den bevægelse mod regeringens uddannelses politik, som i efteråret fik navnet STOP-NU. Det skyldes, at eleverne ikke har samme tradition for at bruge elevdemokratiet og føre en kamp gennem der, som gymnasieeleverne har. Det er ikke nødvendigvis, fordi initiativet mangler, men fordi et elevråd på flere erhvervsskoler bare ikke er en mulighed.
Ungdommen spiller en vigtig rolle
Ungdommen har vist sig i historien at være forløber for stemningen i arbejderbevægelsen. Kampgejsten hos ungdommen har flere gange i tidernes løb bredt sig til arbejderklassen, og har derfor en vigtig rolle i forhold til den kommende klassekamp. Her er det specielt vigtigt at erhvervs- og handelsskoleeleverne får opbygget en demokratisk tradition, hvor det at handle for egen sag ikke er uacceptabelt som i dag. Det må heller ikke være noget der klares ved et kryds hver fjerde år. De er fremtidens arbejdere, og deres fagforeninger er de eneste der kan sikre velfærdssamfundet.
Eleverne har stadig dårlige forhold og STOP-NU’s kamp er ikke ovre. Bevægelsen må indse, at uden erhvervsskoleelevernes fulde aktive støtte vil de ikke kunne vinde kampen for gratis uddannelse til alle.
