Paris,  France - August 31, 2011:  'Le Penseur' sculptures of August Rodi in the Rodin Museum garden.Marxismen bliver ofte anklaget for at forstå den menneskelige historie som et skematisk forløb, hvor ét udviklingstrin på pedantisk vis erstatter et tidligere og mindre avanceret stadie i den socioøkonomiske process som en simpel trappemodel. Men historien udvikler sig ikke efter en banal, trinvis profeti. Denne idé udspringer af stalinismens karikatur af de marxistiske idéer. I stedet sker menneskelig og samfundsmæssig udvikling på en ulineær, forskelligartet og broget facon som beskrevet af den russiske revolutionære Leon Trotskij med begrebet ‘kombineret og ujævn udvikling’.

Som historien skrider frem, forekommer der både hurtig og langsom vækst i produktivkræfterne, den drivende kraft i menneskets historie. Udviklingen varierer fra den ene verdensegn til den anden grundet forskellene i naturlige og historiske forhold. Disse forskelle og skævheder gør, at diverse folkeslag, grene af økonomien, klasser, sociale institutioner i forskellige områder antager forskellige udviklingstempi og grader af kompleksitet.

Disse udviklinger af enkeltsamfund sker ikke i et vakuum. Hvis de gjorde, ville menneskets historie blot være ujævn. Noget, der i sig selv er en relativt banal iagttagelse. Forskellige samfund og kulturer, udover helt isolerede jæger-samler-samfund, har påvirket hinanden i større eller mindre grad ofte gennem krige og erobringer. Med kapitalismen har denne internationale påvirkning antaget enorme proportioner og en kvalitativ anderledes karakter. De første europæiske lande, der gennemløb borgerlige revolutioner, kunne udvikle sig relativt organisk med verdensmarkedets etablering og kapitalismens konsolidering. De lande, der først senere blev en del af verdensmarkedet, gjorde det med store dele af deres gamle produktionsmåder, kultur og politiske overbygninger i behold samtidig med at være underlagt det kapitalistiske verdensmarked og i nyere tid også den imperialistiske finanskapital. Faser i historien er altså kommet til at eksistere i sammenslutning, hvor trin kombineres og arkaiske samfundsformer forekommer parallelt og i interaktion med mere moderne former.

Den kombinerede karakter hos praktisk talt alle verdens nationalstater er både at finde i kraft af historiske levn indenfor bestemte geografiske områder såvel som i resultatet af mødet mellem forskelligartede folkeslag. I Danmark kommer den kombinerede karakter til udtryk i eksempelvis kongehuset, der er et levn fra enevælden og det feudale samfund. I endnu højere grad kommer det til udtryk, når vi ser på Grønland, hvor dansk kolonialisme resulterede i, at grønlandsk kapitalisme fik en utrolig sammensat karakter. Relativt tilbagestående produktionsformer er kommet til at eksistere side om side med de mest komplekse produktionsformer. Samtidig med at den selvstændige fanger går på jagt for at brødføde sig selv, som han har gjort i århundreder, drives der minedrift, hvor avancerede metaller og mineraler udvindes for at kunne bruges i den mest moderne industri.

Historiens udvikling følger generelle love, som den kombinerede og ujævne udvikling beskriver. Langt fra at være en reduktionistisk trappe, som menneskeheden i samlet takt kravler op ad, giver den marxistiske filosofi os muligheden for at analysere historien i dens konkrete og sammensatte virkelighed.

[BLIV ORGANISERET KOMMUNIST I RS]

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.