Sovjetter er det russiske ord for arbejderråd. Disse råd var aldrig blevet beskrevet eller opfundet af marxistiske teoretikere, men opstod spontant ud af den russiske arbejderklasses behov for at organisere sig og kæmpe i 1905 revolutionen, der blev nedkæmpet af zarstyret.
Sovjetterne opstod som udvidede strejkekomiteer, hvor de strejkende arbejdere valgte delegerede til et råd, der var sammensat af repræsentanter på tværs af faggrupper og arbejdspladser. De delegerede kunne omgående tilbagekaldes, hvis tilliden til dem forsvandt. Det betød at sovjetterne var levende og dynamiske organer, der hurtigt kunne udskifte sin ledelse, så de var i overensstemmelse med massernes krav og ønsker. De brede masser blev inspireret af sovjetterne i byerne og opsatte deres egne i landsbyerne, i skyttegravene og på kasernerne. Sovjetter blev dermed de arbejdende massers bredte omfavnende, demokratiske og fleksible organer for klassekamp.
I revolutioner kan sovjetter fungere som arbejdernes og massernes magtorganer og deres lederskab som en midlertidig revolutionær stab. Da sovjetterne genopstod under den Russiske Revolution i 1917, var det gennem deltagelse i sovjetterne, at bolsjevikkerne under Lenin forbandt sig med masserne. Sovjetterne blev en politisk kampplads, hvor forskellige politiske partier og tendenser kæmpede om flertallet. På baggrund af en tålmodig politisk kamp vandt bolsjevikkerne massernes tillid og politisk flertal i sovjetterne, hvilket gjorde dem i stand til at føre arbejderklassen til magten. Sovjetterne blev grundlaget for den nye samfundsstruktur i arbejderrepublikken.
Arbejderråd er imidlertid ikke et udelukkende russisk fænomen. Arbejderklassens organisering gennem råd er et fænomen vi ser opstå i næsten alle revolutionære perioder, grundet tilspidsningen i klassekampen og arbejderklassens behov for organisering. Disse råd kan udvikle sig ud af strejkekomiteer, hvilket var tilfældet i revolutionerne i Tyskland i 1918, Spanien i 1936 og Iran i 1979.
Set fra den herskende klasses perspektiv udgør arbejderråd en eksistentiel trussel imod dem og deres styre og må derfor bekæmpes. Hvis arbejderrådene bliver organiseret og forbundet lokalt, regionalt og nationalt, kan de handle kordineret og resolut, omstyrte den nuværende statsmagt og udgøre grundlaget for en ny socialistisk og i sandhed demokratisk samfundsstruktur.
