1949 Mao til stalins fødselsdagMao til Stalins fødselsdag i Moskva december 1949Bonapartisme er betegnelsen for et styre, hvor en stærk leder med statsmagten i ryggen afskaffer det borgerlige parlamentariske demokrati og ”regerer ved sværdet og bajonetternes magt” og skiftevis læner sig op af forskellige klasser. Karakteristisk for bonapartistiske regimer er også, at den bonapartistiske leder portrætteres som en personificering af hele nationen.

Men en afart af bonapartisme kendes også fra de stalinistiske regimer, hvor de stalinistiske bureaukratier hævede sig op over masserne. Bureaukratierne regerede gennem statsmagten ved skiftevis at læne sig op af forskellige sociale lag. Denne afart af bonapartisme kaldes proletarisk bonapartisme, eftersom den økonomiske base er proletarisk, dvs. en nationaliseret økonomi. De klassiske eksempler er Stalins og Maos regimer.

Oktoberrevolutionen i 1917 havde eksproprieret den russiske kapitalistklasse og nationaliseret produktionsmidlerne. Nationaliseringen af produktionsmidlerne og planøkonomien udgjorde således den økonomiske base i Sovjetunionen. Stalin og bureaukratiets politiske kontrarevolution afskar efterfølgende arbejderklassen fra den demokratisk kontrol over produktionsmidlerne og statsmagten, og arbejderdemokratiet blev erstattet af Stalins totalitære regime. Stalin udgjorde i Sovjetunionen en personificering af bureaukratiet, der holdt sig ved magten ved hjælp af brutal magt, undertrykkelse og et enormt efterretningsvæsen (med andre ord ved hjælp af sværdets magt).

De nyetablerede ejendomsforhold med statseje og planøkonomi forblev imidlertid den økonomiske base i Sovjetunionen. Eftersom økonomien og ejendomsforholdene var proletarisk af karakter, havde Stalins bonapartistiske regime ligeledes en proletarisk karakter.

Den unge sovjetstats isolation og tilbageståenhed var årsagen til, at styret degenererede, hvorved bureaukratiet, som var centreret omkring Stalin, på bonapartistisk vis tilranede sig statsmagten. Planøkonomien udgjorde imidlertid et enormt skridt fremad, og på trods af det bonapartistiske regime og dets uhyrlige konsekvenser for den sovjetiske befolkning viste Sovjetunionen det enorme potentiale, der er i en planøkonomi. Jo mere udviklet økonomien blev, jo mere gik bureaukratiet fra at være en relativ bremse på udviklingen til et blive en absolut kvælende byrde for planøkonomien. Den stagnerede og kollapsede til sidst.

Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 31, august 2017. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]

Yderligere information