”For at forandre verden, må man først forstå den”. Denne tese er en af de mest gennemgående og grundlæggende forudsætninger i marxismen; men for at forstå verden må man have en filosofi – en forståelse af, hvordan verden grundlæggende hænger sammen.
Om marxismens filosofi erklærede Lenin, at: ”Marxismens filosofi er materialisme”. Ved denne filosofi forstås, at verden er materiel, og at denne materielle verden i sig selv eksisterer uafhængigt af menneskets tanker og ideer om verden. Inden for materialismen i marxistisk forstand benægter man herved teser om, at tanken er afskåret kroppen og hjernen (materien). Idéer og tanker har imidlertid et reelt eksistensgrundlag. I stedet for at gå forud for materien er de produkter af menneskets hjerne, der kun kan eksistere i en krop i interaktion med den omkringliggende materielle verden. Som Marx udtrykte det: ”bestemmer menneskets samfundsmæssige væren deres bevidsthed”.
Filosofien om, at tanken går forud for den materielle verden, er materialismens filosofiske modsætning. Denne filosofi er idealismen, som netop tilkender sig idéen om, at den materielle verden kun er en spejlning af idéernes verden. De to filosofiers modsætninger kommer endvidere til udtryk ved idealismens tilbagevendende forsvar af overtro. Hvis tanken er uafhængig af og står uden for den materielle verden, kan ideen om en Gud i den ene eller anden form ikke undgås.
I modsætning til den idealistiske filosofi anser materialismen altså verden som værende observerbar og analyserbar og dermed også mulig at forstå. Dette bevirker imidlertid ikke kun, at mennesket kan sanse og forstå verden, som den virkelig er; men denne forståelse giver også mulighed for at forandre verden og dermed også mennesket selv. For marxister kombineres materialismen med dialektikken, som er læren om forandringsprocesser.
Perspektivet for den nuværende periode, som følger af den materialistisk dialektiske opfattelse er, at kapitalismens organiske krise og de derfra følgende skift i de materielle forhold skaber skift i den menneskelige bevidsthed. Det er skift, der på et tidspunkt vil presse masserne til at handle og ændre de materielle forhold og dermed igen lægge grunden for nye skift i bevidstheden og ideerne.
Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 20, juni-juli 2016. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 100 kr.
