capitalistOrdet bourgeoisi [buɐ̯ʃwɑˈsiˀ] kommer fra det franske ord for ”borger”, ”borgerskab” eller ”fra borgen”. Allerede her ser vi et ord, der beskriver en person, der er mere privilegeret end dem, der ikke kommer fra borgen. Altså ordet siger implicit, at vi fra gammel tid har at gøre med et samfund, hvor der har været brug for et ord til at dele befolkningen op i klasser.

Ordet klasse i marxistisk forstand betegner en bestemt gruppe mennesker og tager udgangspunkt i deres forhold til ejerskabet af produktionsmidlerne. Hvis man læser det med lidt mere nutidige briller, kan man bestemme storborgerskabet,  også kaldet kapitalisterne, ud fra, at de ejer virksomheder (enten direkte eller gennem en stor aktieandel eller anparter) i så stor skala og med så mange arbejdere ansat, at de selv kan lade være at arbejde, og alene leve af andres arbejde. Småborgerskabet ejer også deres produktionsmidler, men må selv deltage i arbejdet for at få det til at løbe rundt. Dvs. borgerskabet, tjener profitten på arbejderklassens arbejde.

”Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampens historie. Fri mand og slave, patricier og plebejer, baron og livegen, lavsmester og svend, kort sagt: undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden, har – snart skjult, snart åbenlyst – ført en uafbrudt kamp, en kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang”.

Som Marx og Engels skrev i Det Kommunistiske manifest, der herover er citeret, har alle samfund været præget af to tydelige klasser, der har haft modstridende interesser. I klassernes kamp for egne interesser er alle samfund endt med, at modsætningerne i samfundet er blevet for store. Det har ført til det gamle samfunds fald og det nyes opståen.

I dag ser vi igen to klasser stå som hinandens modsætninger: Bourgeoisiet og proletariatet. Bourgeoisiet er undertrykkerne, og proletariatet er de undertrykte. Bourgeoisiet opstod i den samfundsform, der var dominerende før, nemlig feudalismen. I takt med udviklingen af maskiner og nye produktionsmuligheder opstod der et stort marked og nye handelsmuligheder. Her lykkedes det for bourgeoisiet at blive økonomisk stærke.

I de borgerlige revolutioner tilkæmpede bourgeoisiet sig den politiske magt, som svarede til deres dominerende økonomiske magt. I dag under kapitalismen ser vi, hvordan bourgeoisiet fortsat undertrykker en voksende arbejderklasse, et voksende proletariat. Den forskel, der er fra kapitalismens start til nutiden, er, at kapitalen er blevet monopoliseret på meget få hænder. Bourgeoisiet er blevet mindre og proletariatet større, end det nogensinde har været før. Som Marx og Engels skrev i Det kommunistiske manifest er proletariatet det stærkeste våben mod kapitalismen. De to klassers modsætninger er så uforenelige, at det igen på et tidspunkt vil ende med en ny revolution. En socialistisk revolution.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.