thumb russell-brand-revolution-bookDa Russell Brand for år tilbage levede sit højt profilerede narko og festdrevet liv, havde moralister i medierne og den britiske regering ganske lidt at sige om ham. Nu, hvor han har skrevet en bog, som opfordrer til anti-kapitalistisk revolution, stiller borgerlige kritikere sig i kø for at fornærme, nedgøre og dæmonisere Brand for, at han vover at kræve et alternativ til det nuværende system. Dette siger meget om det etablerede systems ide om, hvordan en god kendis rollemodel bør være.

Vi har brug for en revolution

Brands bog Revolution er særdeles velkommen, fordi den åbent kræver en fundamental ændring af samfundet. Han er eksplicit og effektiv i sine angreb på ideen om, at vi trinvist bare kan reformere det nuværende system og påpeger, at ulighed, kriser og sociale problemer er en iboende del af et system baseret på profit og udnyttelse. Han forklarer, at vi har brug for at omvælte kapitalismen totalt og erstatte det med noget andet.

Dermed er Brands bog et skridt fremad fra andre bidrag fra folk som Thomas Piketty, der, som Brand påpeger, kalder sig selv en støtter af kapitalismen, og som ser som sit mål at forbedre kapitalismen en lille smule. Brand observerer, at den herskende klasse bidsk angriber Piketty for blot at forslår små ændringer i systemet, og ser det som et bevis på at kapitalismen ikke kan reformeres. En revolution er påkrævet, hvis vi vil have noget andet en ulighed og nedskæringer. Selvom den ikke er helt udviklet, så ligner Brands ide om, hvad der bør erstatte kapitalismen påfaldende meget et socialistisk system, i hvilket produktionsmidlerne er ejet og demokratisk kontrolleret af arbejderklassen.

Brand har en tydelig evne til at relatere sig til en stemning, som mange føler i dag; af vrede, umyndiggørelse,og et ønske om forandring. I bogen forklarer han, at han ikke stemmer, fordi alle politikere alligevel er ens, og at han nærer komplet mistro til store virksomheder på grund af deres prioritering af profit over alt andet. Han diskuterer den påvirkning, det har på menneskers helbred, miljøet og på sociale bevægelse på en måde, som vækker gehør hos almindelige mennesker.

Hvordan ser en revolutionær forandring ud?

Bogen er stærk i sin argumentation for revolution og for et samfund baseret på demokratiseringen af økonomien og for en ikke-profitorienteret produktion, men dens svaghed ligger i dens ideer om, hvordan denne revolution kan opnås. Faktisk er denne svaghed illustreret på bogens forside, som er et billede af Brands ansigt – som reflekterer budskabet, at revolutionen bør tage en individualistisk form.

Brand påstår, at revolutionens succes vil afhænge af en tro på gud og vil tage form ved at revolutionere vores egen bevidsthed. Kort sagt, alt hvad vi skal gøre er, at ændre måden vi tænker på, trække vores accept af kapitalismen tilbage, og så vil revolutionen komme af sig selv. I tråd med det, tilslutter han sig også Københavnerfortolknings1 forståelse af kvantefysikken, som argumenter for, at verden kun eksisterer i kraft af, at vi observer den; og Brand citerer et studie, som lægger op til at kriminaliteten kan reduceres gennem meditation.

Faktisk afviser Brand den materialistiske filosofi, som argumenterer for, at der eksisterer en virkelig verden og virkelige processer, der eksisterer uafhængigt af vores tankevirksomhed. Han kritiserer også marxismen for ”at placere økonomien centralt i socialismen”.
Dette er problematisk, fordi naturvidenskaberne og vores egen interaktion med verden empirisk beviser, at ting og processer eksisterer virkeligt, konkret og uafhængigt af os. Den kapitalistiske økonomi eksister – ikke fordi vi har forestillet os det i vores hoveder – men fordi bestemte produktionsprocesser og udveksling finder sted i verden. En forståelse af hvordan denne økonomi og resten af processerne i samfundet fungerer, er afgørende for at forandre dem. Det er dette der giver marxister en forståelse af klassekampen som den drivende kraft i historien. At påstå at disse processer faktisk ikke eksisterer, gavner ikke vores forståelse af verden, eller hvordan vi forandrer den.

Læs også: En introduktion til dialektisk materialisme

Forholdene skaber bevidstheden

Individualismen som Brand forsvarer, forhindrer ham i at begribe en klar definition af klasse, og leder ham faktisk til at konkludere at alle, inklusiv de super-rige, ville drage nytte af en revolution, og alt hvad vi skal gøre er at overbevise dem om dette, og så vil revolutionen komme. Han indser ikke, at tanker og ideer generelt er produkter af de materielle forhold, og det er derfor usandsynligt, at de super-rige vil tilslutte sig et egalitært2 socialistisk samfund. Deres materielle forhold er skabt af deres store velstand, og det vil – i langt de fleste tilfælde – overtrumfe ethvert rationale eller logisk argument for lighed. Det er derfor, klassekamp er nødvendigt.

Brand påstår endvidere, at den revolution vi bør modellere vores samfund ud fra, er den spanske revolution fra 1930’erne. Dette er beklageligt, fordi den revolution endte i nederlag og Franco diktaturets opståen. Grunden til dets nederlag skyldes i stor grad at anarkister – som vender sig væk fra materialisme og mere lægger sig op af individualisme – bestred ledende positioner under revolutionen, og derfor var ude af stand til at forstå de kræfter, som var på spil, og de opgaver som var nødvendige at udfører.

Hvilken vej til revolutionær forandring?

Alt i alt kan vi sige, at den iøjnefaldende vrede, som Revolution har fremkaldt hos borgerskabet, er rigeligt bevis for, at Brands åbne anti-kapitalisme og opråb om revolution har fundet genklang hos et radikaliseret lag af mennesker - særligt unge mennesker - i Storbritannien i dag. I den forstand er bogen meget værdifuld.

Det er også et værdifuldt bidrag til diskussionen om, hvordan en revolution vil se ud, og hvordan den opnås. Brand afviser materialismen og marxismen til fordel for spiritualisme og anarkisme – dette er bogens svaghed. Dog har han for nylig udmeldt, at han blandt andet er ved at læse Trotskijs The history of the Russian Revolution, efter hvilken han måske vil genoverveje værdien af marxismen som det eneste virkelig revolutionære idesæt.

Bragt på socialist.net http://www.socialist.net/revolution-but-how.htm


1. En gren inden for kvantefysikken med Niels Bohr som idefader. Red.

2. En egalitær løsning på et fordelingsproblem er at give hvert individ lige meget af det, som skal fordeles.

 

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.