Marxismens klassikere er et enestående redskab til at forstå den verden vi lever i og handle for at forandre den. I det netop udkomne nummer af avisen, har vi bragt en kort introduktion til nogle centrale bøger, som er relevante for alle socialister i dag.


Leninryderop
Bag om imperialismen
I denne klassiker beskriver Lenin, hvordan det kapitalistiske samfund har bevæget sig væk fra en tilstand med ”fri konkurrence”, og hvordan verdensøkonomien bliver kontrolleret af nogle få gigantiske finanshuse og virksomheder. Bogen indeholder mange eksempler og tal, og det er tydeligt, at verdens rigdom i dag er endnu mere koncentreret end da Lenin skrev dette mesterværk omkring første verdenskrig. Et absolut must for alle, der ønsker at forstå bankernes rolle i samfundet og hvordan få af verdens rigeste nationer kontrollerer hele planeten.
V.I. Lenin, Imperialismen som kapitalismens højeste stadium, 111 sider, bind 6 i ”Udvalgte Værker”, Forlaget Tiden, 1981.



Massestrejke og revolution

Rosa Luxemburg skrev Massestrejke, parti og fagforeninger kort efter den første russiske revolution i 1905. Denne revolution var kulminationen på en bølge af massestrejker, og Rosa Luxemburg viser, hvordan arbejdernes daglige krav kan føre til en revolutionær bevægelse. I pjecen angriber hun de ledende tyske socialdemokraters opfattelse af, at strejker er noget, man kan skrue op og ned for afhængig af den parlamentariske situation. I stedet peger hun på, at massestrejkerne har deres egen dynamik, som kan feje den ophobede konservatisme i arbejdernes organisationer til side. Desuden gør hun op med den socialdemokratiske skelnen mellem økonomisk og politisk kamp.
R. Luxemburg, Massestrejke, parti og fagforeninger, Tiderne Skifter, 1976


Marxisme og moderne videnskab
Ted Grant og Alan Woods’ værk Reason in Revolt er desværre ikke oversat til dansk, men ikke desto mindre er det et mesterværk af højeste karat. Grant og
reason
Woods forsvarer den marxistiske filosofis gyldighed ved at vise, at de store videnskabelige opdagelser i det 20. århundrede til fulde bekræfter den marxistiske filosofiske metode – dialektisk materialisme. Fremkomsten af teorier som kaos- og kompleksitetsteori er en vigtig udvikling, og en stor del af bogen beskæftiger sig med forholdet mellem marxistisk filosofi og disse teorier.
Bogen er blevet anbefalet af Venezuelas præsident Hugo Chavéz og har et forord af Eric Lerner, forfatter til The Big Bang never happened.
T. Grant og A. Woods, Reason in Revolt – Marxism and modern science, 443 sider, WellRed, 1995.


Socialismens historie
Noget af det virkelig banebrydende ved Marx’ og Engels’ ideer var, at de formulerede deres politiske tanker (i dag kendt som marxisme) på baggrund af nøjsomme iagttagelser og studier af kendsgerninger i virkelighedens verden. Tidligere tænkere havde formuleret tanker om utopiske drømmesamfund, som var løsrevet fra tid og rum. I denne korte bog forklarer Engels, hvordan de socialistiske ideer har udviklet sig fra utopiske drømmerier til en sammenhængende videnskab om klassekamp. Ideerne hos de socialistiske tænkere, der var før Marx, bliver ofte gentaget i andre former i dag – derfor er Socialismens udvikling fra utopi til videnskab formentlig mere aktuel end nogensinde. En fremragende introduktion til marxismen for nye læsere såvel som garvede arbejderaktivister!
F. Engels, Socialismens udvikling fra utopi til videnskab, 64 sider, findes i bind 2 i Marx/Engels ”Udvalgte værker”, Forlaget Tiden, 1973.


trotsky_third%20international%20and%20after
Stalinisme versus demokratisk socialisme
Leon Trotskij var den vigtigste person i Venstreoppositionen, der stod for revolutionær marxisme imod Stalin og bureaukratiet, der tog magten i Sovjetunionen efter Lenins død. Trotskij beskriver i Tredje Internationale efter Lenin, hvordan den kommunistiske (tredje) Internationales officielle politik førte til nederlag for arbejderbevægelsen i Tyskland under revolutionen i 1923 og de kinesiske arbejdere i den kinesiske revolution i 1927. Trotskij viser, hvordan Stalin og andre ledere gik væk fra Lenins politik om, at arbejderklassen må organisere sig uafhængigt af de borgerlige og i stedet underlagde sig det ”nationale borgerskab” i Kina under Chiang Kai-Shek (der kvitterede ved at massakrere arbejderne). Trotskij forudså, at det ville føre til den ene katastrofe efter den anden, hvis den stalinistiske ”teori om socialisme i et land” ikke blev lagt på hylden. Denne tekst blev forbudt i Sovjetunionen, men var med til at opbygge en stærk opposition til den stalinistiske kurs. Historien har bekræftet Trotskijs teori, og dette mesterværk fortjener at blive læst af alle, der vil slås for demokratisk socialisme.
L. Trotsky, The Third International after Lenin (på engelsk), 380 sider, Pathfinder Press, 1974.


Læs marxistiske klassikere på www.marxister.dk



Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.