Denne pjece indeholder en oversættelse af Alan Woods artikel "Marxism and Religion", som han skrev i 2001. Artiklen er skrevet som et indledende bidrag til klargørelse at forholdet mellem marxisme og religion. Originalen kan findes på www.marxist.com og behandler i hovedsagen forholdet mellem marxismen og den kristne religion. Artiklen komme dog i høj grad også ind på mere generelle spørgsmål.

Selve ordet "religion" stammer efter al sandsynlighed fra det latinske ord religare (binde eller knytte forbindelse). Religion handler altså om menneskers forhold til hhv. andre mennesker, naturen og formodede højere magter. Religionen har i langt størstedelen af den kendte historie dannet baggrund for menneskets syn på verden og sig selv. Religiøse faktorer (kamp for eller modstand mod religion) har været en vigtig faktor i alle historiens store klassekampe. Alt dette retfærdiggør i sig selv et nærmere studium af religionen og hvorledes marxister forholder sig til den. Men også i dag er religionen mange steder en ikke ubetydelige faktor i klassekampen - specielt i bl.a. Latinamerika og Mellemøsten.

Religionen i Danmark i det 21. årh.
Religionens betydning i Danmark, og resten af verden, er uden tvivl i dag langt mindre end tidligere. Dette hænger uløseligt sammen med samfundsudviklingen. Udbredelsen af teknologi, urbaniseringen og oplysningen i den vestlige verden, med baggrund i den industrielle revolution og det kapitalistiske samfunds nye klassestruktur, har medført at religionen for mange ikke længere kan danne grundlag for et meningsfuldt verdens- og menneskesyn.

"Al mytologi overmander, står over og former naturkræfterne i fantasien; derfor forsvinder den også med det virkelige herredømme over dem" sagde Marx.

I takt med at naturvidenskaben har afdækket universets mysterier, har vi indset at den verden vi lever i er meget større, mere storslået, mere dybsindig, mere elegant og mere fascinerende end nogen af religionerne påstod.

Alligevel er 84,7 % (2001) af befolkningen dog stadig medlem af den danske Folkekirke (Kilde: www.-km.dk) og selvom de færreste går bare nogenlunde regelmæssigt i kirke, opfatter de alligevel sig selv som kristne, i hvert fald kulturelt set.

Kirken er heller ikke endnu fuldstændig adskilt fra staten. I Grundlovens § 4 står der fx at "den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten". Konkret betyder dette at der hvert år gives ca. 600 mio. i statsstøtte til Folkekirken. Dertil kommer 4 mia. som medlemmer af Folkekirken betaler via den separate kirkeskat.

Som det påpeges i artiklen går marxister ubetinget ind for religionsfrihed, og vi ser med stor anerkendelse på det sociale arbejde mange religiøse bevægelse udfører overalt i verden. Samtidig står vi dog fast på at religionen skal være en personlig sag og derfor ikke bør støttes af staten eller prædikes i skolerne.

Den religiøse vækkelse
På nogle områder spiller religionen for tiden dog en større og større rolle. Et af de mest reaktionære tegn på dette er den øgede støtte til Dansk Folkeparti, med dets kristne nationalistiske retorik og værdier. Mere uskyldige er diverse okkulte og nyreligiøse strømninger (bl.a. "New Age"), der i skiftende omfang har floreret i samfundet siden 1970'erne samt den store interesse for TV-programmer såsom "Den 6. Sans" og "Åndernes Magt".

Vi har i Danmark også afstikkergrupper af både den islamiske fundamentalisme (bl.a. "Hizb-ut-Tahrir ) og af den kristne fundamentalistiske bevægelse som Bush er en del af. Begge stærkt reaktionære bevægelser, der i stigende grad spiller en rolle på den globale scene og er et tegn på at al menneskelige udvikling har både en opadgående og aftagende tendens. Alt i alt en udvikling der gør endnu vigtigere at dykke ned i religionens problemstillinger.

Religion og kapitalisme
Under kapitalismen befinder vi os endnu i "nødvendighedens rige", der karakteriseres ved materiel knaphed og mangel på frihed. Kun de få nyder i dag efter behov og over alt i verden ses økonomisk, social og kulturel undertrykkelse. For mange mennesker er livet på jorden under kapitalismen mere eller mindre ubærligt eller bare meningsløst. Det er i sig selv ikke værd at leve. Håbet om "noget mere", et liv efter døden, som næsten alle religioner tilbyder, er simpelthen en måde at hvorpå de jordiske trængsler udstås.

Ses dette i sammenhængen med at magthaverne rundt omkring i verden, som så mange gange før i historien, kan bruge religionen til både at splitte og passivere folk, har vi nogle af de vigtigste forklaringer på denne genopblomstring. Religion er både opium for folket og folkets opium.

Et andet svar på livets problemer
I sidste ende løser religionerne dog ikke nogens reelle problemer. Det der er brug for er en revolutionær kamp for et andet samfund - et socialistisk samfund, der bygger på menneskers behov og ikke på den evige profitjagt. Når mennesket tager springet ind i "frihedens rige", og i takt med at alle gradvist vil få mulighed for at "nyde efter behov", tror marxister fuldt og fast på at mennesket ikke længere vil have brug for religionen. Den nuværende opblomstring skal altså måske nærmere ses som en forældet tænknings sidste krampetrækninger. Vi kan sagtens klare os uden den religion, som vi i sidste ende selv har skabt.

Materialismen - marxismens ene bestanddel - medfører ikke et pessimistisk syn på livet. Kærligheden til livet er den filosofiske materialisme virkelige kendetegn. Marxister kæmper for et paradis her på jorden - ikke i et yderst tvivlsomt næste liv.

Eller som fysikeren Fred Alan Wolf har repliceret Shakespeares Hamlet: "At være eller ikke være. Det er ikke spørgsmålet. Det er svaret".

Det handler om verden lige nu og her, det handler om at kæmpe mod al den undertrykkelse, der finder sted under kapitalismen, det handler om at kæmpe for at gøre verden til et bedre sted at leve nu og i fremtiden.

Alle de store verdensreligioner har alle rødder i de fattiges krav og drøm om et bedre liv. Marxister kan godt, på trods af de filosofiske uenigheder, samarbejde med oprigtige religiøse mennesker overalt i verden, som er tro mod deres religioners sande revolutionære og menneskelige karakter, for at ændre samfundet her og nu. Diskussionen er dog stadig vigtig. Vi må erkende verden som den er for at kunne ændre den. Derfor denne pjece.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.