- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Feudalisme er det socioøkonomiske system, som kapitalismen opstod ud fra. Den sociale struktur under feudalismen mindede om en pyramide med kongen, aristokratiet og biskopperne i toppen efterfulgt af baroner, adelige og riddere. I bunden af samfundets hierarki var frie bønner og bybefolkningen, og nederst var fæstebønderne, der udgjorde det overvældende flertal af befolkningen. De jordejende feudalherrer, så som adelige, baroner og gejstlige, udgjorde de herskende klasser i samfundet, som levede af det arbejde, fæstebønderne udførte på deres land.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
For marxister består vigtigheden af økonomiske perspektiver i dets betydning for klassekampen, i dets sociale og politiske konsekvenser. Det betyder, at det er vigtigt at forstå de grundlæggende processer i, hvordan kapitalismen fungerer. Denne artikel blev oprindelig skrevet i forbindelse med en intern debat tilbage i 2011 om årsagen til kapitalismens kriser, men vi mener, at den giver en fin gennemgang af den klassiske marxistiske analyse af emnet, med referencer til de klassiske værker og krisen, der brød ud i 2008. Vi håber, at den kan være med at øge forståelsen af kapitalismen og dens kriser.
- Detaljer
- Skrevet af Sebastian Wetli
Et argument der nogle gange benyttes imod marxismen er, at det er et deterministisk system. Angiveligt skulle marxismen se udviklinger som forudbestemte eller som noget, man kunne forudsige, hvis man kendte ethvert aspekt af en given konkret situation. Baseret på denne præmis konkluderes det, at marxismen må være et ringere eller endda et obskurt system. For er det ikke sandt, at tilfældigheder eksisterer, og at det ikke er muligt at forudsige visse processer?
- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jeppesen
Begrebet opportunisme beskriver en handlemåde, hvor man lader hånt om principper og i stedet tilpasser sig den øjeblikkelige situation. I arbejderbevægelsen har den fremherskende opportunisme for længe siden resulteret i, at kampen for en socialistisk omvæltning er forsvundet til fordel for såkaldt “realpolitik” og “det muliges kunst” indenfor kapitalismens snævre rammer.
- Detaljer
- Skrevet af Victor Murray
Syndikalisme er en retning indenfor arbejderbevægelsen, der udelukkende lægger vægt på organisering af arbejdere i fagforeninger (syndikater) og klassekamp gennem strejker. Syndikalismen afviser den politiske kamp og ser fagforeninger som organer, der alene skal kæmpe en faglig kamp.
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
Ultra-venstre er et begreb inden for bolsjevikisk terminologi, der beskriver politikker, organisationer eller personer, som politisk tænker i absolutter og ikke tager hensyn til, hvordan det fulde og færdige program kan forbindes til arbejderklassens virkelighed og bevidsthed på et givent tidspunkt.
- Detaljer
- Skrevet af Victor Vedsø
Marxistisk filosofi beskrives ofte med den mere tekniske betegnelse dialektisk materialisme, hvoraf negationens negation henviser til én af lovene inden for filosofiens system som helhed.
- Detaljer
- Skrevet af Rosa Luxemburg
“Hvorfor er der ikke nogen organisationer for arbejderkvinder i Tyskland? Hvorfor hører vi så lidt om arbejderkvindernes bevægelse?” Med de spørgsmål introducerede Emma Ihrer, en af stifterne af den proletariske kvindebevægelse i Tyskland sit essay, Arbejderkvinder i klassekampen.
- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jeppesen
Filosofisk idealisme betyder, at idéer, bevidsthed, sprog eller det åndelige er det primære og at den materielle verden er af sekundær betydning.
