- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
For marxister består vigtigheden af økonomiske perspektiver i dets betydning for klassekampen, i dets sociale og politiske konsekvenser.
Det betyder, at det er vigtigt at forstå, de grundlæggende processer i hvordan kapitalismen fungerer. Denne artikel blev oprindelig produceret i forbindelse med en intern debat tilbage i 2011 om årsagen til kapitalismens kriser, men vi mener den giver en fin gennemgang af den klassiske marxistiske analyse af emnet, med referencer til de klassiske værker og krisen der brød ud i 2008. Vi håber den kan være med at øge forståelsen af kapitalismen og dens kriser.
- Detaljer
- Skrevet af Magnus Ørberg
Dialektik som filosofisk begreb er blevet diskuteret og brugt tvetydigt i filosofiens historie. Selve ordet stammer fra det græske ‘dialektike techne’, der betyder at føre samtale/diskutere. I den græske filosofi (Platon, Aristoteles mfl.) sås dialektik som en metode til at nå erkendelse. Det blev gjort ved at undersøge en sag fra flere sider (at diskutere), heriblandt bruge modsætningsforhold til at afsløre svage påstande og dermed nå den sande erkendelse. Den store tyske filosof Hegel (1770-1831) havde dog en anden forståelse af begrebet dialektik. Han mente, at dialektik ikke blot var et redskab til at opnå erkendelse, men var en del af virkeligheden i den betydning, at verden består af modsætningsforhold og altid er under konstant forandring.
- Detaljer
- Skrevet af Leon Trotskij, 3. oktober 1937
Denne tekst er skrevet af en af de vigtigste ledere af den russiske revolution, Leon Trotskij, i 1937, som var 90-året for udgivelsen af Det Kommunistiske Manifest. Manifestet var, og er stadig, den socialistiske bevægelses vigtigste dokument. Det er skrevet af to af de vigtigste skikkelser i arbejderbevægelsens historie: Karl Marx og Friedrich Engels. På 90-året for Manifestet gennemgår Trotskij dets styrker og hvor det er forældet.
- Detaljer
- Skrevet af Joachim Willer Holm
Produktivkræfter er et begreb, som indgår i den marxistiske historieopfattelse, som kaldes ”historisk materialisme”. I denne historieopfattelse opfattes historien som drevet af det vekselvirkende forhold mellem to elementer i samfundet: Produktivkræfterne og produktionsforholdene. Produktivkræfterne betegner alt det, som indgår i produktionen: menneskene, som producerer, råstofferne, som bruges til at producere det givne produkt og vigtigst af alt den teknologi og teknik, som bestemmer produktiviteten i produktionen. Produktivkræfterne er altså i sidste instans de elementer, som mennesket bruger til at reproducere livet selv.
- Detaljer
- Skrevet af Sofie Garde
Reform er et ord, som man i dag støder på i mange sammenhænge. Hvis man kigger på ordets egentlige betydning, betegner det en form for ændring. Hvis man reformerer noget, ændrer man det. Inden for marxistisk terminologi er ordet med til at beskrive to forskellige veje frem i samfundsudviklingen: Reform eller revolution.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
“Sociale fremskridt måles ved kvindens fremskridt mod frihed.” Et citat fra den franske utopiske socialist Fourier, som Marx var glad for. I dag ser vi, hvordan kapitalismens blindgyde omvender den proces, hvor forholdene for kvinder ellers gik mod mere frihed. På den anden side ser vi en stigende interesse i kvindekamp, som er et tegn på, at nye lag træder ind på den politiske scene.
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
To vigtige bøger om den danske centraladministration er siden 2011 kommet på gaden. Den ene ”Javel, Hr. Minister – Topembedsmænds magt og ministres afmagt” af Susanne Hegelund (SH) og Peter Mose (PM) og den anden ”Mørkelygten – Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta” fra 2014 af Jesper Tynell (JT). Især den sidste er meget gennemarbejdet, og dens afsløringer river tæppet væk under nogle af de mest grundlæggende myter om det danske folkestyre. Læst med marxistiske øjne er de to bøger tilsammen en glimrende illustration af, hvorfor det borgerlige statsapparat ikke bare kan overtages af arbejderne, men må sønderbrydes og noget helt andet sættes i stedet.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Det skete i de dage, at topledere fra hele verden mødtes i Paris for at diskutere klimaforandringer og miljø. Sådan har de mødtes mange gange før og uden resultat. Det på trods af, at forskere og politikere, på nær nogle få tossehoveder, er enige om, at klimaforandringer er reelle, og at situationen er alvorlig, hvis ikke der gøres noget. Alligevel kommer der intet andet ud af disse topmøder end varm luft.
- Detaljer
- Skrevet af Sofie Garde
Ordet bourgeoisi [buɐ̯ʃwɑˈsiˀ] kommer fra det franske ord for ”borger”, ”borgerskab” eller ”fra borgen”. Allerede her ser vi et ord, der beskriver en person, der er mere privilegeret end dem, der ikke kommer fra borgen. Altså ordet siger implicit, at vi fra gammel tid har at gøre med et samfund, hvor der har været brug for et ord til at dele befolkningen op i klasser.
