- Detaljer
- Skrevet af Anders Krog
"Grundspørgsmålet i enhver revolution drejer sig om magten i staten. Uden klarhed i dette spørgsmål kan der overhovedet ikke være tale om bevidst at deltage i revolutionen, endsige lede den." - Lenin
Dobbeltmagt er en situation, som kan fremkomme under revolutioner eller revolutionære tilstande, hvis den oprørske klasse bevæger sig for at vælte det bestående, men endnu ikke er tilstrækkeligt bevidst og/eller organiseret til at tage magten. En dobbeltmagtssituation er det politiske udtryk for, at ingen af de mod hinanden kæmpende sociale klasser har overtaget til endeligt at besejre den anden.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Her 100 år efter den russiske revolution er kampen for kvinders ligestilling og frigørelse igen på dagsordenen. Sexisme og undertrykkelse eksisterer stadig i bedste velgående.
”Portene til [bomuldsspinneriet] Første Bolshaia Sampsonievskaia manufakturfabrik stod vidt åbne. Masser af militante kvindelige arbejdere oversvømmede den smalle gade. De, der lagde mærke til os, begyndte at vinke til os og råbte: ’Kom med ud! Nedlæg arbejdet!’ Snebolde blev kastet gennem vinduerne. Vi besluttede os for at deltage i demonstrationen. Et kort møde fandt sted på hovedkontoret ved portene, og arbejderne gik ud på gaden. De kvindelige arbejdere hilste arbejderne fra Nobels fabrik med ’Hurra-råb’. Demonstranterne gik mod Bolshoi Sampsonievskii prospekt.” (Revolutionary women in Russia 1870-1917, p. 152)
- Detaljer
- Skrevet af Magnus Ørberg
‘Borgelig revolution’ eller ’national-demokratisk revolution’ er i marxismen først og fremmest en betegnelse for de klassiske revolutioner, hvor borgerskabet – bourgeoisiet, som er den ejendomsbesiddende klasse fra byerne, gennem revolutionære midler omstyrtede monarkierne og adelen og satte den nuværende parlamentariske borgerlige stat i deres sted. Nogle af de første og mest kendte borgerlige revolutioner er: den engelske revolution (1640’erne), den amerikanske revolution (el. uafhængighedskrigen, 1776) og den franske revolution (1789). De primære opgaver, der blev løst ved de klassiske borgerlige revolutioner, var: Skabelsen af relativt store selvstændige nationalstater, indførelse af parlamentarisk demokrati, jordreform, der gav jord til bønderne, og sikring af den private ejendomsret.
- Detaljer
- Skrevet af Victor Murray
Planøkonomi er et politisk-økonomisk system hvori produktion, beskæftigelse og fordeling af produktionsresultatet i et betydeligt omfang styres af centralt lagte planer. Forudsætningen for en planøkonomi er, at de vigtigste dele af økonomien er nationaliseret, dvs. at der er gjort op med den private ejendomsret til produktionsmidlerne, der eksisterer under kapitalismen.
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Marxister er konsekvente internationalister. Al form for nationalisme er gift for arbejderklassen. Men den er svær at ignorere, fordi nationalisme er blevet alfa og omega i dansk politik. Fra den ulækre grå masse inde på Christiansborg hører vi konstant, at vi skal forsvare ”danskheden” og ”de danske værdier”. De gentager dette mantra i en kvalmende uendelighed. De borgerlige siger, at vi skal forsvare ”danskheden” over for indvandrerne, mens venstrefløjen siger, at vi skal forsvare ”danskheden” over for grådigheden, at vi skal ”generobre Dannebrog” og forsvare den danske grundlov overfor EU. Men hvad er denne ”danskhed?”
- Detaljer
- Skrevet af Margherita Colella
For nylig genantændte tre videnskabelige artikler debatten om et emne, der altid har været et stridspunkt mellem videnskaben og religion: menneskets udvikling fra forhistorie til nu. Over de sidste tyve år har fremskridt inden for videnskaben bekræftet behovet for at studere alle videnskabens områder fra biologi til kosmologi med en dialektisk tilgang. Denne tilgang gør os i stand til fortolke verden som værende i konstant bevægelse og sammensat af modsætninger i permanent transformation, og viser os, hvordan man studerer processer, som er gensidigt forbundne. Dialektikken tager højde for verdens fascinerende kompleksitet.
- Detaljer
- Skrevet af Karen Katrine Mørch
Kapitalisme er betegnelsen for det socioøkonomiske system, vi lever i i dag. Af tidligere socioøkonomiske systemer har der fx været slavesamfund og feudalisme.
Under kapitalismen er produktionsmidlerne: fabrikker, maskiner, jord, transportmidler o.l. privatejet af kapitalistklassen. Kapitalismen forudsætter, at en stor gruppe af befolkningen intet ejer. I kapitalismens begyndelse blev denne gruppe skabt ved at fordrive bønderne fra jorden og tvinge dem ind i byerne, hvor de ikke kunne andet end at sælge deres arbejdskraft. På den måde blev arbejderklassen skabt.
Kapitalisme er betegnelsen for det socioøkonomiske system, vi lever i i dag. Af tidligere socioøkonomiske systemer har der fx været slavesamfund og feudalisme.
- Detaljer
- Skrevet af Rob Sewell
Forlagetmarx.dk er stolte over at kunne præsentere en unik ny bog fra Wellred Books. Et værk som har været 80 år undervejs: Leon Trotskijs uafsluttede biografi om Stalin, den mest omfattende udgave af bogen nogensinde, nu fuldendt med originalt arkivmateriale. Her er historien bag bogen.
- Detaljer
- Skrevet af Anders Krog
Marx's klassebegreb er baseret på relationen til produktionsmidlerne. Kapitalistklassen ejer produktionsmidlerne og er ikke afhængig af at sælge deres arbejdskraft. Arbejderklassen ejer intet og er tvunget til at sælge sin arbejdskraft til kapitalisterne. Mellem de to positioner finder man småborgerskabet. De ejer kapital i mindre grad, typisk deres butik, deres gård eller lign. Men selvom småborgerne ejer kapital, er de ofte stadig afhængige af at arbejde. Således er bonden dybt afhængig af sit eget arbejde på sin jord eller købmanden afhængig af at ekspedere kunderne.
