- Detaljer
- Skrevet af Leon Trotskij
Vi bringer her en artikel af Leon Trotskij om fagforeningerne i Storbritannien og stalinisternes forfejlede politik i forhold til disse i 30'erne. Trods forskellighed i både tid og sted, er der mange elementer der går igen fra den britiske til den danske fagbevægelse. Klassernes styrkeforhold var selvfølgelig ganske anderledes end i dag og fascismen truede i flere lande, ikke mindst Tyskland. Alligevel har mange af Trotskij's konklusioner i dette korte værk, alligevel værdi for marxister, der arbejder i fagbevægelsen i Danmark i dag.
- Detaljer
- Skrevet af Malthe Kildegaard Rasmussen
”For at forandre verden, må man først forstå den”. Denne tese er en af de mest gennemgående og grundlæggende forudsætninger i marxismen; men for at forstå verden må man have en filosofi – en forståelse af, hvordan verden grundlæggende hænger sammen. Materialisme er fundamentet for marxistisk filosofi.
- Detaljer
- Skrevet af Carl Frederik
Begrebet stammer fra anarki, som betyder fraværet af hersker. Det er den essentielle grundsten i anarkistisk inspirerede grupperinger. Anarkisme er dog en betegnelse, der dækker meget bredt og stammer tilbage fra de borgerlige revolutioner (begrebet anarkist blev efter sigende først brugt i den engelske revolution i midten af 1600-tallet), især den store franske revolution i 1789. Det afspejles også i det store fokus på individet i anarkismen i dag. Men generelt står modstand mod stat, ledelse og autoritet centralt. Joseph-Pierre Proudhon betegnes af mange som den moderne anarkismes mest indflydelsesrige person.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
For marxister består vigtigheden af økonomiske perspektiver i dets betydning for klassekampen, i dets sociale og politiske konsekvenser.
Det betyder, at det er vigtigt at forstå, de grundlæggende processer i hvordan kapitalismen fungerer. Denne artikel blev oprindelig produceret i forbindelse med en intern debat tilbage i 2011 om årsagen til kapitalismens kriser, men vi mener den giver en fin gennemgang af den klassiske marxistiske analyse af emnet, med referencer til de klassiske værker og krisen der brød ud i 2008. Vi håber den kan være med at øge forståelsen af kapitalismen og dens kriser.
- Detaljer
- Skrevet af Magnus Ørberg
Dialektik som filosofisk begreb er blevet diskuteret og brugt tvetydigt i filosofiens historie. Selve ordet stammer fra det græske ‘dialektike techne’, der betyder at føre samtale/diskutere. I den græske filosofi (Platon, Aristoteles mfl.) sås dialektik som en metode til at nå erkendelse. Det blev gjort ved at undersøge en sag fra flere sider (at diskutere), heriblandt bruge modsætningsforhold til at afsløre svage påstande og dermed nå den sande erkendelse. Den store tyske filosof Hegel (1770-1831) havde dog en anden forståelse af begrebet dialektik. Han mente, at dialektik ikke blot var et redskab til at opnå erkendelse, men var en del af virkeligheden i den betydning, at verden består af modsætningsforhold og altid er under konstant forandring.
- Detaljer
- Skrevet af Leon Trotskij, 3. oktober 1937
Denne tekst er skrevet af en af de vigtigste ledere af den russiske revolution, Leon Trotskij, i 1937, som var 90-året for udgivelsen af Det Kommunistiske Manifest. Manifestet var, og er stadig, den socialistiske bevægelses vigtigste dokument. Det er skrevet af to af de vigtigste skikkelser i arbejderbevægelsens historie: Karl Marx og Friedrich Engels. På 90-året for Manifestet gennemgår Trotskij dets styrker og hvor det er forældet.
- Detaljer
- Skrevet af Joachim Willer Holm
Produktivkræfter er et begreb, som indgår i den marxistiske historieopfattelse, som kaldes ”historisk materialisme”. I denne historieopfattelse opfattes historien som drevet af det vekselvirkende forhold mellem to elementer i samfundet: Produktivkræfterne og produktionsforholdene. Produktivkræfterne betegner alt det, som indgår i produktionen: menneskene, som producerer, råstofferne, som bruges til at producere det givne produkt og vigtigst af alt den teknologi og teknik, som bestemmer produktiviteten i produktionen. Produktivkræfterne er altså i sidste instans de elementer, som mennesket bruger til at reproducere livet selv.
- Detaljer
- Skrevet af Sofie Garde
Reform er et ord, som man i dag støder på i mange sammenhænge. Hvis man kigger på ordets egentlige betydning, betegner det en form for ændring. Hvis man reformerer noget, ændrer man det. Inden for marxistisk terminologi er ordet med til at beskrive to forskellige veje frem i samfundsudviklingen: Reform eller revolution.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
“Sociale fremskridt måles ved kvindens fremskridt mod frihed.” Et citat fra den franske utopiske socialist Fourier, som Marx var glad for. I dag ser vi, hvordan kapitalismens blindgyde omvender den proces, hvor forholdene for kvinder ellers gik mod mere frihed. På den anden side ser vi en stigende interesse i kvindekamp, som er et tegn på, at nye lag træder ind på den politiske scene.
