I forbindelse med valgkampen i efteråret fandt nogle politisk
bevidste rappere sammen, for at lave et nummer som et indslag i
debatten. Nummeret der kom ud af det, hedder \"Mindre Spin - Mere
Sandhed,\" og i det giver alle de seks rappere hver deres bud på, i
hvilken retning de mener, politikken skulle fokuseres, for at ændre
den politiske dagsorden i Danmark.

Selvom nummeret blev skrevet og indspillet inden valget, lykkedes det
jo som bekendt ikke at slippe af med regeringen, så jeg mener stadig,
sangen er relevant, da den angriber den politik, der desværre stadig
er den herskende i Danmark. Derfor får læserne af marxist.dk her et
link til sangen:

http://myspace.com/sygalliance

Med på nummeret er Kool Jepp og KhalOne fra Organiseret Riminalitet,
Vakili, Fantomet, Zaki, og Tempo Bang. Beatet er af MarcUsual, og
nummeret er mixet af Femmar.
Tak til Rasmus for hjælp med studie og organisering.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.