Jeg vil starte med, at forklare, hvorfor jeg er gået ind i denne sag. Der er nok dem, der vil mene, at dette ikke rager mig. Og jeg synes da heller ikke, eksklusionssager er det mest interessante i verden; personligt vil jeg meget hellere diskutere politik, end jeg vil diskutere, om nogen skal ekskluderes. Men når jeg nu alligevel har valgt at gå ind i denne sag, er det, fordi jeg mener, det er en sag, der vil have konsekvenser for klassekampens og socialismens fremtid – og dermed også det, jeg kæmper for.
Først og fremmest vil jeg understrege, at denne sag i bund og grund ikke er et spørgsmål om, om man er for eller imod den politik, Socialistisk Standpunkt fremfører, men om demokratiet i SUF, og splittelse på venstrefløjen. Jeg vil ikke kommentere konkret på de dokumenter, der er blevet stjålet fra Standpunkt og cirkuleret, da der er et retsligt princip der siger, at man ikke må bruge informationer man har omgået loven for at få. Og det princip mener jeg, burde gælde på venstrefløjen mest af alle steder. Derudover skulle det, at Standpunkt har udtalt, at de er ”groft manipulerede”, være nok til, at man ikke gør dem til omdrejningspunkt for en hel diskussion. Udover dem, der har stjålet dokumenterne, er de vel de eneste, der kan bekræfte deres gyldighed.
Man burde i stedet se på, hvad de metoder der er brugt, for at miskreditere Standpunkt, er udtryk for. Først og fremmest ser de ud til at repræsentere en panikhandling fra en gruppe i SUF, der føler sig truet af Standpunkts voksende indflydelse, og i deres mangel på argumenter tyer til bureaukratiske manøvrer. Men disse metoder er ikke faldet fra himlen, og denne og den foregående eksklusionskampagne er langt fra et enestående historisk eksempel. Siden Trotskij, sammen med resten af de revolutionære Bolsjevikker, blev forvist fra Rusland i 1920’erne af Stalin-bureaukratiet, har sådanne heksejagte været at finde mange steder på venstrefløjen.
Betyder dette, at sådanne autoritære tendenser har deres rod i venstrefløjen? Tværtimod. Disse metoder er udtryk for den indflydelse, som det borgerligt kapitalistiske samfund har på dets indbyggere, deriblandt også dem, der kalder sig revolutionære. Det er ikke tilfældigt, at dette sker på et tidspunkt, hvor Danmark – sammen med de adskillige andre lande – glider mere og mere hen mod at blive en overvågningsstat. Mange af jer husker sikkert, hvordan ordensmagten brugte rydningen af Ungdomshuset til at visitere og anholde tilfældige folk på gaden, samt ransage fuldt lovlige organisationers lokaler, inklusive min gamle skole, Det Frie Gymnasium. I en af sangene på den ovennævnte cd, bliver det forklaret, hvordan regeringen allerede har vedtaget, at Serum-instituttets DNA-register skal sættes i databaser, og udover det er der er lige blevet vedtaget en lov der gør, at det til efteråret bliver meget nemmere for myndighederne at kigge i ens emails – en lov, som enkelte SUFere åbenbart mener, allerede gælder for dem. Hvis venstrefløjen også bliver offer for denne trend, er ingens privatliv længere sikkert.
Da Trotskij og Venstreoppositionen blev fordrevet i Sovjet, var der mange, der kapitulerede til Stalins fløj, da de mente, det ville være det sikreste. Resultatet blev, at alle Bolsjevikkernes oprindelige ledere, der havde sluttet sig til Stalin, var døde eller forsvundne in 1940. Paradoksalt var Trotskij den sidste af disse der blev slået ihjel, selvom han også var den, der havde kæmpet mest imod. Dette eksempel viser, at det simpelthen ikke betaler sig at slutte sig til dem, der er politisk stærkest i en fraktionskamp, hvis deres politik er forkert – udover at det selvfølgelig er det forkerte at gøre som revolutionær socialist. Hvis man stemmer ja til denne eksklusion, er det også en godkendelse af, at metoder som bagvaskelse og tyveri af private informationer såsom emails er legitime våben mod politiske modstandere, og at disse kan bruges mod enhver fraktion eller enkeltperson, man måtte være uenig med.
De objektive forhold for socialisme har været til stede i mere en hundrede år. En af hovedgrundende til, at vi stadig lever under kapitalistisk udbytning er, at arbejderklassens ledere i de afgørende øjeblikke har modarbejdet hinanden. Vi står overfor det, rapperen Chuck D fra Public Enemy beskrev som den stærkeste klassekamp i historien. Hvis vi lader dette øjeblik gå tabt på grund af intern splid, vil det få katastrofale konsekvenser, både herhjemme og internationalt. Det, der i Danmark viser sig som mudderkastning og tyveri, kommer i mindre udviklede lande til udtryk i massemord og henrettelser. Derfor opfordrer jeg på det kraftigste til, at alle SUFere, der mener, at deres organisation skal være stærk og demokratisk, stemmer nej til hver enkelt eksklusion. Ikke bare fordi, eksklusionssagen er blevet ført på et grundlag der er antidemokratisk, men også fordi Socialistisk Standpunkt er den organisation, der viser den klareste vej frem mod en international socialistisk revolution, der kan redde menneskeheden fra, i Trotskijs ord, at blive kvalt i dens egne modsætninger.
For et stærkt og demokratisk SUF!
Stem nej til eksklusionen!
Frem mod revolutionen!