Hans Scherfig var og er kendt for sine junglemalerier og hans fantastisk morsomme, men samtidig stærkt satiriske romaner. Det er al grund til at huske Hans Scherfig. Han var en forfatter, som konsekvent forsvarede arbejderklassen i sit forfatterskab og spiddede de reaktionære på det morsomste.

Flere har set en uforklarlig modsætning mellem det satiriske forfatterskab og de idylliske junglemalerier. Socialdemokraten Julius Bomholt spurgte i 1940 i sin anmeldelse af  ”Det forsømt forår”: ”Hvordan kan samme Scherfig både male sjove giraffer i grønne afrikanske jungler - og skrive haarde naturalistiske Tendensromaner? Kan begge Dele være Sandhed?”  Selvfølgelig kan begge ting være sandhed. Det er selvfølgelig ikke en modsætning mellem at kritisere forholdene under kapitalismen og kunne fremsætte et positivt alternativ. Men rejsebøgerne fra Sovjet og andre stalinistiske lande er ikke satiriske, men positive overfor disse lande. Her mødes forfatterskabet med junglemalerierne hævdes der tit. Han er tit af borgerlige bebrejdet disse bøger, da han ikke ”ser” de dårlige ting i stalinismen. Men her kan man tilføje, at de borgerlige ikke ser kapitalismens rædsler både her hjemme, i Irak og hele verden. At han forblev forblændet stalinist vil dog altid stod som en sort plet i et ellers strålende forfatterskab.

Også trotskisterne var Scherfig i ”Frydenholm” ude med riven efter. Interessant er det dog at han ikke kritiserer deres egentlige handlinger, men bare uden videre stempler dem som småborgerlige intellektuelle.

Hans Scherfig var konservativ i sin tidligere ungdom, men søgte om optagelse i DKP i 1927. I 1929, da den kapitalistiske krise kradsede, rejste han til USA. Her så han den kapitalistiske elendighed, som gjorde et stort indtryk på ham. Han blev medlem af Danmarks Kommunistiske Parti 1932 og var medlem af partiet til sin død 28/1 1979. Men Scherfig, der uden tvivl er en af de største danske forfattere nogensinde, havde ordet i sin magt, og kunne meget klart og tydeligt formulere en socialistisk politik. Og meget godt er det gjort i dette citat fra romanen ”Frydenholm”:

”…Det er rigtigt, at fagforeningen, - sagde Martin Olsen – at fagforeningerne er ikke regeringen. Men skulle fagforeningerne være uden indflydelse på regeringen? Hvor er den arbejderregering, vi har valgt? Den har foræret regeringsflertallet til arbejdernes værste fjende. Den har overladt den magt vi gav den, til højfinansen og det store landbrug. (…) Uden noget mandat fra arbejderne har socialdemokratiets leder-klike udleveret regeringsflertallet til klassefjenden og lagt navn til den mest brutale nedskæringslovgivning mod arbejderne. Den har misbrugt sin indflydelse hos fagforbundets ledelse til at forhindre, at fagbevægelsens vældige kraft bliver brugt til forsvar for arbejderne.

Boks: Om Hans Scherfig
Hans Scherfig blev født den 8. april 1905. Han blev student i1924, og læste lidt på universitetet. Han havde sin første udstilling med malerier i 1928, hvorefter han droppede studierne. Hans meste kendte romaner er ”Den forsvundne fuldmægtig”, ”Frydenholm” og ”Det forsømte forår”. Endvidere skrev han rejsebøger, kommentarer og kronikker til DKP’s avis ”Land og Folk”.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.