Forside nr6Leder fra Revolution nummer 6, februar 2015: ”Der er nogle mennesker, der lever af at hade os andre”, sagde statsminister Helle Thorning i partilederdebatten efter angrebet på Charlie Hebdo. Da hun blev spurgt hvorfor, svarede hun, at det mente hun ikke, man ”skal begive sig ind i at forklare”. Det er måske ikke så mærkeligt, eftersom hun står i spidsen for et system, der befinder sig i en blindgyde og ikke kan tilbyde en fremtid for størstedelen af menneskeheden. Angrebet bruges af det politiske etablissement over hele Europa til at aflede opmærksomheden hos Europas arbejdere og unge fra dette faktum.

Justitsminister Mette Frederiksen kom kort efter ud og var helt på linje med Helle Thorning. Ifølge hende er ”vi i krig”. Hun lovede PET helt nye redskaber og flere ressourcer, mere ”intelligent grænsekontrol”, registrering af flypassagerer, inddragelse af pas m.m. ”Vi kan ikke opstille en bagkant for, hvor langt vi er villige til at gå” for at ”matche de mørke kræfter, der er på spil”, udtalte hun.

De socialdemokratiske ledere brugte det forfærdelige angreb i Paris, der kun kan fordømmes, til at mele deres egen kage på den mest afskyelige vis. De har længe forsøgt at aflede arbejderklassens opmærksomhed fra de reelle problemer ved at overhale Dansk Folkeparti højre om, og den taktik har de nu taget til et helt nyt niveau.

Toppen i Socialdemokratiet håber at fjerne fokus fra arbejdsløshed, stigende ulighed, en offentlig sektor der er i knæ, arbejdsforhold der er presset til det yderste, fattigdom, dagpenge osv. De er ligesom jihadisterne med til at så had og splid i arbejderklassen på religiøse/kulturelle skel, for at bryde den følelse af frustration og vrede, der er ved at vokse frem under overfladen i samfundet.

Det er de danske politikere, der de seneste ti år har kastet Danmark ud i den ene krig og militære intervention efter den anden i hælene på amerikanerne i Afghanistan, Irak, Libyen osv. Disse imperialistiske krige har skabt totalt kaos i store dele af verden og lagt grunden for, at grupper som Islamisk Stat og al-Qaeda har fået fodfæste og tiltrækker frustrerede og vrede unge muslimer fra hele verden.

Imperialisterne har gennem deres lokale alliancer været med til at træne og bevæbne disse grupper, der efterfølgende vender sig mod dem. Det gjaldt bl.a. i Syrien, hvor de grupper imperialisterne støttede i kampen mod Assad, de såkaldte ”frihedskæmpere”, bl.a. omfattede Islamisk Stat og andre lignende jihadistiske grupper. På samme vis besluttede et enigt Folketing at sende våben til den irakiske regering, på trods af at den systematisk har gennemført massakrer på sunni muslimer og dermed skabt en grobund for IS i dele af landet. CIA har lige indrømmet, at de konsekvent har anvendt tortur på irakiske fanger. Bomber og droner dræber konstant civile.

Det demokrati som de vestlige politikere fremstiller som paradis på jord, kan end ikke skabe arbejde og en fremtid for deres borgere. Ledelsen for arbejderbevægelsen, der burde gå forrest i kampen mod racisme og alle angreb på arbejderklassen, hvor end de sker i verden, skubber i stedet alt levende fra sig med deres reaktionære politik, der forsvarer det borgerlige ”demokrati”. Helle Thorning behøver ikke at lede længe efter de sociale årsager til had mod ”Vesten”.

Den islamiske fundamentalisme og jihadisterne er lige så reaktionær og kontraproduktiv som imperialismen. De udgør i virkeligheden to sider af samme mønt. Angreb fra jihadisterne styrker de højreorienterede kræfter i Vesten, der går ind for krig og indskrænkninger af demokratiske rettigheder. Højrefløjen og jihadisterne nærer hinanden og skaber splid i arbejderklassen.

Vi lever i en verden, hvor 80 mennesker(!) nu ejer lige så meget som halvdelen af jordens befolkning, hvor den rigeste 1 procent næste år vil eje mere end de resterende 99 procent. Problemerne skyldes ikke religion, men at det kapitalistiske system befinder sig i en blindgyde og ikke kan sikre en fremtid for andre end den ene procent i samfundets top. Den eneste vej frem for menneskeheden er et opgør med dette pilrådne system, der skaber fattigdom, krige og terrorisme. Det kan kun ske ved enhed i arbejderklassen på tværs af hudfarve, religion, køn og nationalitet i kampen for en socialistisk verdensrevolution. Det er den sandhed, Helle Thorning og Mette Frederiksen for alt i verden ikke vil have de danske arbejdere og unge til at indse.  

 

Støt Revolution - tegn abonnement!

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.