Image: Foto Ministério Das Comunicações, Wikimedia Commons
På trods af at være en mand, der ikke er sky for at skrive det mest hårrejsende sludder på sit private kongerige X (tidligere Twitter), har Elon Musk været bemærkelsesværdig tavs, når det kommer til Tesla-strejken. Han ytrede kun en enkelt sætning, da de svenske sympatistrejkers fulde styrke kom til udtryk: “Det her er sindssygt”, skrev han.
Det er i sandhed en vanvittig verden, når almindelige arbejdere udfordrer hans magt - og viser, at de kan vinde!
Det er ikke så underligt, at han “er uenig i ideen om fagforeninger”, som han udtrykte det et par dage senere i et af sine mange vrøvlende interviews. Han kan ikke lide ting, der “skaber en slags herremænd og bønder”, for at citere den begrundelse, han gav til New York Times.
Han foretrækker tydeligvis forholdet mellem kapitalist og lønslave, hvor sidstnævnte ydmygt takker chefen for de eventuelle krummer, der falder fra hans bord. Det er netop dét, hans arbejdere nu kæmper imod.
Den usædvanlige tavshed, der har været fra Musk, er næppe et tilfælde af nyfunden beskedenhed. Det bunder nok nærmere i, at alle meningsmålinger viser en solid opbakning til Tesla-arbejdernes ret til en kollektiv overenskomst. Kampen i Sverige har også potentiale til at inspirere flere af Teslas arbejdere rundt omkring i verden til at organisere sig mod Musks udbytning. Jo mere opmærksomhed strejken får, jo flere mennesker vil blive inspireret.
Teslas forfærdelige forhold
I et brev til alle svenskere, der har købt en Tesla, skriver virksomheden, at virksomhedens ansatte bliver “belønnet” med “fair forhold og et godt arbejdsmiljø”. Det er selvfølgelig løgn.
Gennemsnitslønnen for Teslas bilmekanikere i Sverigeligger under branchens gennemsnit. Pensionsbidragene er også lavere. Medarbejdernes produktivitet evalueres efter et karaktersystem fra et til fem, hvor de, der får tallet et - dvs. ikke er produktive nok - risikerer at blive fyret.
Den endelige løn fastsættes hver måned i henhold til et akkordsystem, som måler hvor lang tid det tager hver arbejder at udføre forskellige opgaver. Alt sammen for at maksimere arbejdstempoet.
Teslas påståede gunstige forhold for arbejderne består kun af et aktieoptionsprogram - men det kan først bruges efter en fireårig periode. Usikkerheden af dette afspejles ikke kun i aktiemarkedets op- og nedture. Tesla gjorde dette krystalklart ved at true med at trække de strejkendes optjente optioner tilbage. Denne “fordel” bliver nu brugt som endnu et redskab til at tvinge arbejderne i knæ.
Olof Sjöström, elbilteknikker hos Tesla, påtaler de mange konsekvenser af Teslas fagforeningsfjendtlige politik: “Ingen kender til arbejdstidsreglerne... Lederne ved ikke, hvilke kemikalier vi arbejder med, og der bliver ikke lavet risikovurderinger”.
Han siger, at folk ikke tør tage problemerne op.
“Der er ingen grundlæggende sikkerhed, folk kan blive fyret fra den ene dag til den anden.Det er ikke umuligt, at de vil fyre alle, der strejker, for at undgå at indgå en overenskomst.”
I én sætning opsummerer han, hvad kampen handler om, set fra arbejdernes synspunkt:
“Udenlandske virksomheder skal ikke have lov til at komme her og gøre lige hvad fanden de har lyst til.”
En afgørende kamp
Inden strejken brugte IF Metall seks år på at forhandle med Tesla, og overbevise dem om “fordelene ved en overenskomst”, som den faglige sekretær Veli-Pekka Säikkälä udtrykte det. Tesla nægtede blankt.
Årsagen er i mindre grad deres produktion i Sverige, men mere risikoen for at arbejdere i lande med store Tesla-industrier også tager kampen op.
Image: Daniel Roos, IF Metall Sverige udgør en meget lille del af de næsten 130.000 ansatte (inklusive underleverandører) på verdensplan, som producerer overskud til Musk. Alene den gigantiske fabrik i Texas beskæftiger over 12.000 arbejdere, og en endnu større fabrik er ved at blive bygget i Mexico. I Europa har Tesla sin største tilstedeværelse i Tyskland, hvor selskabet har 11.000 ansatte.
Nervøsiteten er til at tage og føle på. I Tyskland har metalforbundet rapporteret om en hurtig medlemsvækst på Tesla-fabrikkerne, og for at forhindre en udvikling som i Sverige, gav Tesla sine tyske arbejdere en lønstigning på fire procent i ét hug.
I USA har Tesla-arbejderne i årevis forsøgt at danne en fagforening på deres arbejdspladser. Så sent som i februar forsøgte arbejderne hos Tesla i Buffalo at organisere sig. Tesla reagerede ved at fyre omkring 30 personer. Nu, efter en vellykket strejke mod de tre største bilproducenter i USA, forbereder United Auto Workers (UAW) sig til en kamp mod Tesla.
“Et af vores største mål efter denne historiske sejr er at organisere os, som vi aldrig har organiseret os før,” sagde UAWs formand Shawn Fain i oktober.
Hvis arbejderne i Tyskland og USA kæmper for bedre vilkår, vil det skade Musks milliardstore profitter. Det kan han ikke tillade. Derfor skal de svenske arbejdere knuses.
For sit vedkommende har de svenske arbejdere ikke råd til at tabe. Musk er imod overenskomster, netop fordi de garanterer løn, ansættelsesvilkår, forsikring, sundhed, sikkerhed osv. Netop fordi de beskytter arbejderne mod udbytning.
“Hvis vi skulle sige, at en stor virksomhed som Tesla ikke har brug for en overenskomst, ville det være meget svært at retfærdiggøre, at andre skulle have overenskomster” forklarer Veli-Pekka Säikkälä fra IF Metall i Dagens Arbete.
Angreb på et nyt niveau
Især Teslas systematiske brug af strejkebrydere er en krigserklæring mod hele arbejderbevægelsen. Man skal 90 år tilbage i tiden for at se borgerskabet bruge strejkebrydere i et lignende omfang i Sverige.
Det afgørende slag for 90 år siden fandt sted i Ådalen. I maj 1931 blev militæret indsat for at “beskytte” strejkebryderne i Ådalen. Under en demonstration skød og dræbte militæret fem ubevæbnede arbejdere. Hundredtusinder svarede igen ved at gå på gaden i massedemonstrationer over hele landet. En omfattende generalstrejke brød ud i hele Ådalen, hvor arbejderne gennem fagbevægelsen effektivt set overtog kontrollen af samfundet.
Det var massekampen i 1930’erne, som tvang borgerskabet til at ændre strategi. De enorme profitter fra efterkrigstidens økonomiske opsving gjorde det mere praktisk for kapitalen at købe klassefred, end at risikere store konflikter.
Men det er nu mere end 40 år siden, at kapitalismen kunne tilbyde reelle forbedringer for arbejderne i Sverige. Og under den nuværende krise går borgerskabet tværtimod i offensiven.
Under den socialdemokratiske Löfvén-regering blev loven om ansættelsessikkerhed (LAS) svækket, og strejkeretten blev indskrænket. I næsten to år med inflationskrise har kapitalisterne - sammen med fagforeningerne - kæmpet for, at arbejderne skal betale gennem lavere realløn. Resultatet er, at reallønnen er faldet med næsten 10 procent. Den konservative Kristersson-regering har udløst endnu en bølge af nedskæringer i velfærden og - for første gang siden skyderierne i Ådalen - åbnet døren for at sende militæret på gaden mod civile.
Borgerskabet er endnu ikke blevet mødt med seriøs modstand fra arbejderbevægelsen - tværtimod. Det har givet dem mulighed for at være endnu mere kyniske.
I forhold til den aktuelle konflikt har borgerskabets arbejdsgiverforening, Svenskt Näringsliv, stort set forholdt sig passiv. For dem har “fordelene ved overenskomster”, som IF Metalls Säikkälä siger, været håndgribelige. Med få års mellemrum har de været involveret i næsten rituelle konflikter med fagforeningsledelsen for derefter at indgå overenskomster, der gør strejker ulovlige, uden at give en eneste indrømmelse til arbejderne.
For storkapitalens synspunkt har dette været en fremragende ordning. De er derfor ikke specielt begejstrede for Musks afvisning af en overenskomst. Snarere udtrykker de svenske kapitalister irritation over, at Tesla risikerer at rokke båden for meget og fremprovokere strejker.
De er tydeligt bekymrede over sympatistrejkernes effektivitet. Tidligere embedsmand P. M. Nilsson, senere hen direktør for den borgerlige tænketank Timbro, skrev i DI om hvordan: “Tesla kæmper for alle virksomheders frihed.” Hans holdning er repræsentativ for det svenske borgerskabs holdning: Han forsvarer IF Metalls ret til (en ineffektiv) strejke, men er foruroliget over sympatistrejkerne.
“IF Metall er en af Sveriges mest seriøse fagforeninger. Der er ingen, der synes, at fagforeningen går unødigt i konflikt. Tværtimod har metalklubben et velbegrundet ry for at være en konstruktiv part på arbejdspladsen. IF Metall har også ret til at konflikte med Tesla. Problemet er de uregulerede sympatitiltag, kombineret med LO-ledelsens useriøse og brutale holdning, som har gjort konflikten uløselig.”
Selvom strejken hos Tesla selv i bedste fald kan beskrives som delvis - de har for eksempel åbnet et nyt servicecenter i Jönköping, hvor ikke en eneste arbejder er i strejke - har arbejderne effektivt lammet driften:
- I alle havne nægter havnearbejdere at aflaste Tesla-biler
- Elektrikere nægter at servicere og reparere Teslas værksteder og ladestationer
- Rengøringsfolk nægter at gøre rent i flere af deres værksteder
- Postarbejdere nægter at levere til deres værksteder - hvilket bl.a. betyder, at de ikke kan få nummerplader til deres biler
- Musikernes fagforening har forhindret bestemte musik fra at kunne afspilles i Tesla-biler
- Malere i 100 virksomheder nægter at male Tesla-biler
- Bygningsarbejdere nægter at servicere, reparere og ombygge Tesla-biler
Det er Teslas forsøg på at omgå dette, der har tvunget strejken til at blive international. Fra den 20. december blokerer de danske, norske og finske fagforeninger for al import af Tesla-biler til Sverige, både til lands og til vands.
Vi ser her i miniformat et strålende eksempel på den internationale arbejderklasses styrke. Hvis arbejderne kollektivt beslutter sig for at blokere Tesla, kan ikke engang verdens rigeste mand slå dem. Det er en inspiration for arbejdere overalt. Det er ikke mærkeligt, at de svenske kapitalister er begyndt at tale om at begrænse retten til sympatistrejke.
For en kæmpende arbejderbevægelse!
Syv ud af ti bakker op om Tesla-strejken- kun én ud af ti er imod den. 83 procent synes, det er vigtigt, at svenske overenskomster gælder i Sverige.
Det afspejler ganske godt den objektive magtbalance mellem klasserne i Sverige. Arbejderklassen - de af os, der sælger vores arbejdskraft for en løn - udgør samfundets overvældende flertal. Derudover er der en organisationsgrad, som er næsten uden fortilfælde internationalt. Selvom den er faldet i de senere år, ligger den stadig på omkring 60 procent for LO og over 70 procent for offentligt ansatte i TCO.
Image: RevolutionOg fagforeningernes strejkekasser flyder næsten over. Alene IF Metall sidder på 10 milliarder svenske kroner. Om nødvendigt kan strejken hos Tesla opretholdes “i omkring 500 år” ifølge en pressemedarbejder. Objektivt set har arbejderklassen aldrig i historien været så stærk, som den er nu.
Alligevel har fagforeningerne ikke taget en eneste seriøs kamp i 20 år. Mens kapitalisterne har været i offensiven, har fagbevægelsen trukket sig tilbage igen og igen, mens arbejdernes vilkår er blevet forringet over hele linjen. Sidste år måtte de have slået en rekord i selvskade, da de argumenterede imod lønstigninger til arbejderne - på et tidspunkt hvor virksomhederne så enorme overskud.
De gjorde alt for at undgå at skulle tage kampen op mod Tesla. Men hvis de havde bakket ud i spørgsmålet om overenskomster, ville de have opgivet deres egen eksistensberettigelse. Igen og igen understreger IF Metalls ledelse, at det er det, kampen handler om, set fra deres synspunkt.
“Vi vil bare have en overenskomst i Sverige. Vi er pisseligeglade med Musk,” understregede Säikkälä fra Metall i SvD.
Han indrømmede også noget, som er indlysende for alle, der har fulgt situationen:
“Vi er ikke vant til at strejke.”
Metalavisen Dagens Arbete beskrev meget passende strejkens første dag som “en grå efterårsdag”, “rå og kold”.
“Et lille telt med IF Metalls logo ved porten til Teslas værksted uden for Uppsala afslørede, at der var noget på færde. Nogle mennesker i gule konfliktveste var i gang med at pakke brochurer ud om overenskomster og arbejderkamp. Et par journalister fra de lokale medier var dukket op. Et stykke væk gik Veli-Pekka Säikkälä, IF Metalls overenskomstsekretær, frem og tilbage.”
Dette var den afgørende første dag. Rapporterne fra resten af landet lyder endnu mere dystre. Det er ikke så underligt, at de ikke har formået at stoppe strejkebryderne.
Kontorarbejderne på Tesla-fabrikkerne er organiseret af fagforeningen Unionen. De har nægtet at opfordre til strejke, fordi de mener, at de først skal forhandle videre med Tesla og opbygge en “stærkere position”. Det er svært at forestille sig større idioti. Hvis IF Metall vinder overenskomster, vil det være nemt for Unionen at gøre det samme. Hvis IF Metall taber, bliver det svært for Unionen at vinde alene. Moral og selvtillid er et afgørende spørgsmål i strejker. Hvis kontorarbejderne går i strejke, vil det styrke maskinarbejderne enormt. Sammen står vi stærkere.
IF Metall har forsøgt at få flere ud på barrikaderne ved at hæve strejkegodtgørelsen til 130 procent af lønnen, samt lovet at gå rettens vej for at støtte dem, der mister deres job pga. strejken. Men selv hvis de vinder i arbejdsretten, så har de misset pointen. Arbejderne ønsker at have et job at gå tilbage til, når strejken er forbi. For at få alle med i strejken, er du nødt til at vise arbejderne, at du har tænkt dig at vinde. Det gælder især i betragtning af, at de indtil nu konsekvent har givet efter for kapitalisternes krav.
Den passive støtte, der i øjeblikket er til strejken, skal gøres aktiv. Det er godt, at alle fagforeningsledere har udtrykt deres støtte, men vi skal i gang med at mobilisere på arbejdspladserne. Spørgsmålet om retten til en overenskomst vedrører alle.
Bare ved at mobilisere tillidsrepræsentanter og fagforeninger kan man få tusindvis af mennesker ud til støttedemonstrationer over hele landet - og hvis man begynder at diskutere spørgsmålet seriøst på folks arbejdspladser, er der tale om titusinder.
Sådan en bevægelse ville også overbevise de arbejdere, der endnu ikke strejker hos Tesla, om at gå med i strejken. Hvis man kan gøre den delvise strejke til fuldskala, er det ligegyldigt, hvor meget Elon Musk forsøger at omgå sympatitiltagene.
Men hvis man for alvor skal mobilisere folk, bliver man nødt til at vise, at man er parat til at kæmpe for mere end bare de samme gamle overenskomster med arbejdsvilkår, der allerede er uholdbare. Det skal være det første skridt i en modoffensiv mod kapitalen: Mod det stigende pres på arbejdspladsen og for straks at vende de seneste års reallønsfald.
I stedet for at “skide på Musk” som Säikkälä gør, burde vi tale om, hvordan det kan indlede “en verdensomspændende kamp mod Tesla”, som formanden for transportarbejdernes fagforening Tommy Wreeth har sagt. Potentialet er der helt klart. Det er derfor, Elon Musk er så indædt besluttet på at besejre de svenske arbejdere.
En sådan kamp ville bryde med de svenske fagforeningers årtiers politik om klassesamarbejde, og det er præcis, hvad der er brug for. Klassesamarbejde under kapitalismens krise betyder kun, at arbejderne giver efter for kapitalisternes krav. Det skal der sættes en stopper for.
- Mobiliser bredt mod Teslas strejkebrydere!
- Fortsæt med at udvide sympatistrejkerne!
- For en kæmpende arbejderbevægelse!
- Længe leve arbejderklassens styrke - længe leve den internationale solidaritet! Sammen kan vi vinde!
