Billede: ΠΑΜΕKlassekampen er endnu engang på dagsordenen i Grækenland. Under parolerne “Vores løn er ikke nok, regningerne kan ikke betales” og “Lønforhøjelser målt mod forhøjede priser, så der er en acceptabel levestandard for alle” gik hundredtusindvis af græske arbejdere i generalstrejke onsdag d. 6. april.
Dybe frustrationer og en stigende radikalisering har ulmet under overfladen blandt de græske arbejdere i lang tid. Grækenland var blandt de lande med højest dødelighed under Corona-pandemien; den økonomiske krise er dyb og inflationen har udhulet lønningerne i sådan en grad, at flertallet af arbejdere, særligt i den private sektor, har været nødsaget til at skære ned på basale fornødenheder som mad og varme.
D. 6. April indkaldte de to største fagforeninger, GSEE og ADEDY, til en 24 timers generalstrejke. Samtidig med strejken blev der organiseret store demonstrationer i over 70 byer, hvor titusindvis af unge arbejdsløse gik på gaden til kamp for bedre leveforhold. Byggepladser stod tomme, produktionen på fabrikker blev sat i stå, den offentlige transport blev lukket ned af arbejderne og skolerne stod tomme.
Omfanget af strejken og den brede opbakning til strejkebevægelsen vidner om den voksende radikalisering i Grækenland. Den vidner om, at den græske arbejderklasse ikke vil se passivt til, mens de bliver bedt om endnu engang at spænde livremmen ind, samtidig med at de græske kapitalister gang på gang får kastet milliarder i ryggen af deres lakajer i regeringen og i den Europæiske Centralbank.
