zelensky Image Офіс Президента УкраїниAnholdelse af forskellige aktivister bliver rapporteret hver dag. Vi må stå i opposition til Zelensky-regeringens kyniske træk, hvor de arresterer og truer politisk opposition uden bevis for, at de har gjort noget som helst forkert. Billede: Офіс Президента України

Følgende er en artikel skrevet af vores kammerater fra Den Marxistiske Tendens i Ukraine, som oprindeligt udkom den 21. marts

Zelenskyjs regerings kyniske brug af invasionen til at retfærdiggøre undertrykkelse af politiske modstandere fortsætter. 11 forskellige organisationers politiske arbejde er blevet kriminaliseret under den væbnede konflikt. Nogle af disse organisationer er ganske vist farcer og har medlemmer, der ser positivt på den russiske invasion, men intet bevis om samarbejde med Rusland er blevet fremlagt.

En håndfuld af organisationernes medlemmer jublede faktisk over den russiske invasion, men langt de fleste er blot modstandere af Zelenskyjs regering og har ikke gjort noget for aktivt at støtte den. Én af disse organisationer er Venstreoppositionen, der er aftageren til Ukraines Kommunistiske Parti (UKP). UKP fik deres mulighed for politisk arbejde indskrænket ved afkommuniseringslovene fra 2015. Det er værd at bemærke at UKP’s søsterparti, Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti, ikke har gjort tingene lettere for UKP med deres skamfulde opbakning til Putins invasion eller ved at fjerne sig yderligere fra de Ukrainske arbejdere, der er modstandere af den russiske invasion.

Der er heller ikke fremført noget bevis for, at de store borgerlige partier (Oppositionblok), der historisk har støttet tættere økonomisk samarbejde med Rusland, skulle have samarbejdet med invasionen. ’Oppositionsplatform – For Livet’ (OPFL), der har 43 parlamentsmedlemmer i Radaen (Det ukrainske parlament), er blandt de partier, der bliver anklaget for at ”samarbejde med aggressoren”.  I virkeligheden havde OPFL smidt et af deres parlamentsmedlemmer ud for at støtte den russiske invasion. Derudover havde OPFL fremlagt en udmelding, der krævede at Rusland skulle stoppe deres angreb, og de havde opfordret deres medlemmer til at tilslutte sig Territorialforsvaret. OPFL blev det andenstørste parti ved det seneste parlamentsvalg i 2019 med 1,9 millioner stemmer (13%). De tre parlamentariske partier, der er blevet kriminaliseret, fik tilsammen 2,7 millioner stemmer (18%).

Andre partier, der ikke er repræsenteret i parlamentet, virker til at være blevet forbudte, fordi deres navn indeholder ”Socialist” eller ”Venstre”, eller fordi deres medlemsbase ligger i den etnisk russiske del af befolkningen. Det centrale her er, at dette intet har at gøre med interesser om nationalt forsvar men derimod Zelenskyjs partis interesse i at have et magtmonopol efter en potentiel våbenhvile.

Der er også blevet rapporteret om talrige anholdelser af aktivister. For eksempel er Yuriy Tkachev, der arbejder for den Odessa-basserede avis Timer, blevet arresteret i sit hjem af den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU). Tkachev har rapporteret rimeligt neutralt omkring konflikten. Han har for eksempel informeret beboere om ødelæggelsen forårsaget af russisk beskydning og luftangreb. Ikke desto mindre er han blevet sigtet for håndtering af sprængstof og våben. Tkachev var central i rapporteringen om massakren i Odessa 2. maj 2015.

Anholdelser af forskellige aktivister bliver rapporteret hver dag. Vi må stå i opposition til Zelenskyj-regeringens kyniske træk, hvor de arresterer og truer politisk opposition uden bevis for, at de har gjort noget som helst forkert. Der er ingen tvivl om, at dem der sidder på magten godt ved, at smædekampagner om samarbejde med Rusland kan afskrække og demoralisere fremtidig modstandsstemning, når virkeligheden vender tilbage til det oligarkiske styre, der er status quo. Dette er den grundlæggende årsag til, at så mange forskellige organisationer bliver klumpet sammen med denne lov.

Ud over at gøre 11 organisationer forbudte, har Zelenskyj også brugt den magt undtagelsestilstanden giver ham til at kombinere alle landets TV-stationer til én samlet TV-station under regeringens kontrol. Dette har belejligt givet ham mulighed for at undertrykke en TV-station, der var forbundet med Poroshenko og havde kritiseret Zelenskyjs stilling til spørgsmålet om at opgive NATO-medlemskab. Dette var sandsynligvis Poroshenkos kyniske forsøg på at opnå en politisk fordel. Uanset hvad, er det tilfældet, at regeringen nu har forhindret TV-udsendelser med noget som helst kritisk indhold eller nogle kritiske holdninger – heller ikke selvom dette indhold aldrig ville kunne blive anklaget for støtte den russiske invasion. 

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]