Prisstigninger har udløst store demonstrationer i Grønland. Dermed spreder den igangværende globale protestbevægelse sig til det nordligste nord. Fuld støtte til grønlændernes kamp for et værdigt liv.
»Den måske største demonstration nogensinde i Grønland«. Sådan beskriver danske medier den demonstration, der fandt sted i Nuuk onsdag d. 20. november, hvor over 2000 deltog. Demonstrationen blev udløst af finanslovens massive afgiftsstigninger, der netop er blevet vedtaget af det grønlandske landsstyre Naalakkersuisut, der udgør regeringen i landet.
En demonstration på 2000 mennesker kan måske ved første øjekast virke beskedent, hvis man sammenligner med de enorme bevægelser, som har fundet sted igennem året rundt om i verden. Men med Nuuks befolkning på under 20.000 indbyggere er en demonstration på 2000 ret markant, det svarer til, at over 10% af byens indbyggere deltog. Demonstrationen var heller ikke kun forbeholdt Nuuk, også i byerne Sisimiut, Narsaq, Aasiaat og Paamiut blev der demonstreret.
I 2016 lå gennemsnitsindkomsten i Nuuk på 220.000 kr. om året før skat, mens den ude i bygderne var helt nede på 98.000 kroner årligt. Til sammenligning var gennemsnitsindkomsten i Danmark i på 294.000 kr. i 2016, og leveomkostningerne i Grønland er væsentligt højere end i Danmark. Allerede inden de nye afgifter trådte i kraft, var priserne på dagligvarer enormt høje: et kilo sukker stiger fra 21,95 kr til 26,5 kr, en pose Matador Mix, der før kostede 65,95 kr, koster nu svimlende 66,95 kr, en pakke cigaretter stiger fra 82 kr til hele 86,50 kr og en Carlsberg på flaske der før kostede 18,50 kr koster i fremtiden 19,25 kr!
Nok er nok
Demonstranternes kampråb var »naammaleqaaq, naammaleqaaq« (nok er nok). Som kampråbet indikerer, så handler protesterne om langt mere end blot forhøjede afgifter på cigaretter, alkohol og sukker. Afgifterne var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Utilfredsheden over pressede levestandarder har længe ophobet sig under overfladen, og utallige skandalesager har tyndslidt almindelige grønlænderes tiltro til landets politikere.
En af de seneste sager om politikernes korrupte nepotisme har impliceret hele Inatsisartut (Grønlands landsting, som svarer til det danske folketing). I marts vedtog politikerne i Inatsisartut, at bygge 25 boliger i Nuuk til landstingets egne medlemmer! Dette sker i en situation, hvor det store flertal af grønlændere presses af stigende boligpriser.
Det var derfor ikke tilfældigt, at demonstrationen fandt sted ude foran Inatsisartut. Stemningen ved demonstrationen var karakteriseret af vrede, og da landets politikerne fik lov til at komme til orde for at retfærdiggøre de nye afgifter, som uden varsel var trådt i kraft med øjeblikkelig virkning, blev de buhet ud under tilråbene ”naammaleqaaq, naammaleqaaq”.
Demonstrationen udtrykte en generel utilfredshed over politikernes måde at forvalte landets økonomi på, hvor forhastede hemmeligholdte tiltag er normen. Flere demonstranter, der blev interviewet, udtrykte også en følelse af dyb uretfærdighed over, at det igen er almindelige mennesker, der allerede er presset økonomisk til bristepunktet, der skal tvinges til at bære de økonomiske byrder. Som en demonstrant sagde til Information: »Som jeg har skrevet på skiltet, kan de lige så godt bare tage alle mine penge. Jeg er både elev og far, og jeg har 40 kroner og 62 øre stående på min konto. Det er hårdt at bo i Grønland - hvornår er nok nok?« (Information.dk, 22.11 19)
Sænkede selskabsskatter og lufthavnsgæld
Det er ikke overraskende, at finansloven indeholder angreb på almindelige grønlændere. De grønlandske politikere forsøger at lukke det gabende hul i finanslovsaftalen, som de selv har skabt ved bl.a. at sænke selskabsskatten med 5 procentpoint. Samtidig med at politikerne hiver flere penge op af lommerne på almindelige grønlændere, så forærer de millioner af kroner til landets virksomheder. Landsstyret sender de rige på juleferie med et endnu større overskud på kontoen, mens arbejdere og fattige betaler regning i form af dyrere dagligvarer.
Ansvaret for den desperate økonomiske situation i Grønland kan imidlertid ikke kun placeres på skuldrene af de grønlandske politikere. Hovedansvaret for den nuværende situation med en presset økonomi er resultatet af knap 300 års dansk kolonistyre. Ultimativt set er det den danske stat og de danske politikere, der er ansvarlige for undermineringen af levestandarden og udhulingen af de sociale ydelser i Grønland.
Dansk imperialismes seneste involvering i Grønland har også medvirket til at øge hullet i Grønlands statskasse. Da de grønlandske politikere i 2018, sammen med den danske stat, kastede sig ud i det politisk kontroversielle og økonomisk tvivlsomme projekt om at bygge to nye lufthavne, investerede landsstyret, hvad der svarer til 25% af landets BNP i det dyre infrastrukturprojekt. Denne investering har skabt en omfattende gæld, som politikerne nu forsøger at dække ved at få almindelige arbejdende grønlændere til at betale regningen. RS har tidligere dækket denne sag, og en længere analyse af lufthavnssagen kan findes på marxist.dk.
På sociale medier bliver der blandt grønlændere nu diskuteret behovet for, at demonstrationerne fortsætter og spredes, og ideen om en strejke (endog generalstrejke) som middel til at tvinge politikerne til at lytte til befolkningens krav bliver også åbent diskuteret. Dette er fuldstændig korrekte ideer.
Det grønlandske masser er ikke alene med deres frustrationer. Vi har over det seneste år set massebevægelser udvikle sig i ét land efter det andet. Det kapitalistiske system befinder sig i en blindgyde, og over hele verden føler arbejdere og unge sig presset til at tage affære imod de angreb, de er under. Med demonstrationerne i Grønland skriver grønlænderne sig ind i rækken af de bevægelser, der foregår over resten af verden.
Demonstrationerne i Grønland er en kæmpe inspiration for den danske arbejderklasse, der ligesom de grønlandske arbejdere, også har oplevet årtier med angreb fra arbejdsgiverne og politikere. Kampen for at vende denne udvikling og skabe et samfund, hvor økonomien er indrettet af flertallets interesse, er en fælles kamp, og de danske arbejdere må derfor bakke op om grønlændernes kamp.
Et angreb på én, er et angreb på alle!
