de gule vesteTilbage i november startede en af de vigtigste protestbevægelser, Frankrig har set siden ’68. Bevægelsen blev kendt verden over som ”De Gule Veste”. Mere end 20 uger efter bevægelsens start går folk fortsat på gaderne. Macron-regeringen har forgæves forsøgt at kvæle bevægelsen med både reformer og politi. Statsrepressionen eskalerer, og flere demokratiske rettigheder ryger i svinget.

De Gule Veste startede, som et svar på Macron-regeringens foreslåede stigning af skatten på brændstof. Stigningen, der blev fremlagt som et klima-tiltag, var bare en anden måde, hvorpå de fattigste skulle tvinges til at betale, for klimaforandringer forårsaget af de rige og store virksomheder. Dét lurede store dele af de laveste lag i det franske samfund og gik derfor på gaden.

Det varede dog ikke længe, før bevægelsen voksede fra vreden over den foreslåede skattestigning og i stedet krævede, at præsident Macron skulle gå af. Det blev især tydeligt, at konflikten handler om meget mere end en skattestigning på brændstof, da Macron blev tvunget til at trække skattestigningen tilbage og annoncere en række positive reformer i et forsøg på at kvæle bevægelsen allerede i december. Macrons tiltag havde dog ikke den ønskede effekt, og fem måneder senere ulmer konflikten stadig. Dette vidner om, hvor dybt frustrationen stikker i det franske samfund.

Desperat Macron

Macrons forsøg på at drukne De Gule Veste har været mange. I bevægelsens spæde begyndelse insisterede han på, at han ikke ville bukke under for bevægelsens krav. Kort tid efter måtte han dog trække i land og ”suspendere den foreslåede skattestigning. Som bevægelsen blev større, mere radikal og begyndte at kræve Macrons aftræden, skrottede han skattestigningen helt og annoncerede i stedet reformer, der kommer til at koste staten 10 milliarder euro og som betyder, at Frankrig overskrider EU’s budgetkrav.

Disse inkluderer blandt andet en reform, som Macron har forsøgt at få til at lyde som en stigning i mindstelønnen. Det, der står med småt, er dog, at tiltaget ikke er en reel stigning i mindstelønnen, da det ville have været en udgift for virksomhederne. Derimod fungerer reformen som en støtteordning fra staten. En støtteordning, der i øvrigt allerede var planlagt. Det er ikke alle, der er kvalificerede til at modtage støtten, og den tæller altså ikke som en del af lønnen. Men Macrons tiltag er højst et plaster på såret. De løser ingen af de reelle problemer, og De Gule Veste er fortsat på gaden.

Juridisk og voldelig undertrykkelse

Macrons seneste forsøg på at dæmpe De Gule Veste var at invitere hele landet til offentlig debat, der varede tre måneder. I et åbent brev til det franske folk stiller Macron en række spørgsmål, såsom ”Bør Frankrig have flere folkeafstemninger?” Gennem rådhusmøder og online spørgeskemaer ønsker Macron at starte en offentlig diskussion om netop de problemstillinger.

Men Macrons gestus klinger hult, når man vender hovedet, og ser på, hvad der foregår. Ikke kun på gaden, men også i retssale i Frankrig. Med den ene hånd inviterer Macron til dialog, mens han med den anden underskriver en lov mod optøjer, der medfører bødestraf og i værste tilfælde fængel til folk, der er engageret i eller tilnærmelsesvist i nærheden af begivenheder, der anses som forstyrrende for den offentlige ro. En defacto ulovliggørelse af demonstrationer.

Folk, der deltager i bevægelsen, risikerer alvorlige juridiske og økonomiske konsekvenser. Den nyindstillede lov bliver i stor stil brugt som et værktøj til at undertrykke bevægelsen. Ifølge Frankrigs Indenrigsministerium har 8.000 mennesker været i politiets varetægt og der er faldet 1800 domme, som følge af De Gule Vestes aktiviteter.

Flere er blevet holdt i politiforvaring for at være iført beskyttelsesbriller for at beskytte sig mod tåregas, mens mange bliver dømt for at deltage i en gruppe, der forbereder vold og destruktion. En vag anklage, der gør det muligt at dømme aktive demonstranter i De Gule Veste uden reelt belæg. Udover høje bøder og endda fængselsstraf bliver demonstranternes demokratiske rettigheder angrebet, og flere fra De Gule Veste har fået frataget retten til at stemme til valg. Politiets håndtering af sager relateret til De Gule Veste har været under kritik af den franske advokatsammenslutning. Eksempelvis har politiet i stedet for ordinære politirapporter udfyldt noget, der minder om multiple-choice spørgeskemaer.

Jo mere Macron og det franske borgerskab mister kontrollen, jo hårdere strammer de grebet om bevægelsen. De har bevist, at hverken stemmeret eller retssikkerhed er en for dyr pris at betale for at komme De Gule Veste til livs og bevare deres egen magt. De demokratiske rettigheder, som både politikere og medier normalt hylder, bliver fjernet én for én, når den herskende klasses position er på spil. Med De Gule Veste er det blevet tydeligt, hvor skrøbelige de demokratiske rettigheder er, og hvor hurtigt de kan forsvinde. Selv i et land, der normalt bliver anset som værende et stabilt, vestligt demokrati.

Den retslige undertrykkelse kommer oven i den voldelige politiundertrykkelse, De Gule Veste har lidt under fra starten af. Siden december har kampklædt politi brutalt brugt tåregas, vandkanoner og andre midler mod De Gule Veste, hvilket har resulteret i tusindvis af sårede og flere dødsfald. Mens Macron sidder på diverse rådhuse i Frankrig og diskuterer, om Frankrig burde have flere folkeafstemninger, mister demonstranter liv og lemmer på gaden i sammenstød med politiet.

Borgerskabets hykleri

Macrons seneste forsøg på at dæmpe urolighederne i Frankrig kommer ikke til at løse noget. Der skal mere end dialogkaffe til at ændre de økonomiske omstændigheder, der er katalysator til den ulighed og de nedskæringspolitikker, som folk har fået nok af. Alt imens, at helt almindelige franskmænd har svært ved at få en hverdag til at hænge sammen økonomisk, donerer store virksomheder let hundrede af millioner til genopbyggelsen af Notre Dame. Det er, naturligvis donationer, som giver dem enorme skatterabatter. Dette hykleri er benzin på den vrede og indignation, som har drevet folk på gaden de sidste 20 uger. En af De Gule Veste, Ingrid Levavasseur, udtalte: ”Der er en voksende vrede på de sociale medier over store virksomheders passivitet, når det kommer til social elendighed, mens de viser, at de er i stand til at mobilisere vilde summer penge natten over for Notre Dame”.

På trods af Macrons forsøg på at bruge Notre Dame-branden til sin egen fordel og forene landet har det i virkeligheden udstillet borgerskabets hykleri og gjort det endnu tydeligere, at de rige og deres præsident er ligeglade med det laveste lag af det franske samfund. Alt dette skaber mulighed for, at De Gule Veste kan få nyt momentum. Bevægelsen har fra start af lidt under mangel på ledelse, hvor hverken fagforeningerne eller venstrefløjen er trådt til. Hvis bevægelsen ikke skal ende med at træde vande, må især fagforeningerne komme på banen og hjælpe med at ramme den herskende klasse, hvor det gør ondt. En 24-timers generalstrejke vil lamme landet og vise både arbejderklassen og ”de riges præsident”, Macron, hvem, der har den reelle magt i samfundet.

De samme frustrationer over ulighed, nedskæringer og forringelser af arbejderklassens levevilkår, der har skabt eksistensbetingelserne for De Gule Veste, bobler under overfladen i hele Europa og resten af verden. Derfor er det vigtigt, at vi følger med og tager ved lære af de erfaringer, De Gule Veste har draget og fortsat drager.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.