mafr arbejdermuseetI midten af januar, blev den nye bog fra Forlaget Marx Rosa Luxemburgs revolutionære arv” præsenteret i Berlin - 100 år efter at Luxemburg blev myrdet af kontrarevolutionære frikorps. En historisk begivenhed af enorm betydning, som netop fandt sted i Berlin.

100 år senere, præsenterede den nye bogs forfatter, Marie Frederiksen, Luxemburgs revolutionære ideer til et pakket møde med 80 deltagere arrangeret af Der Funke, IMT’s tyske sektion. Dagen efter deltog IMT med en energisk blok i mindedemonstrationen for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, der blev myrdet sammen med Rosa.

Mødet i Berlin blev startskuddet til en succesfuld turné, hvor bogen og Rosa Luxemburgs ideer blev præsenteret forskellige steder i landet (og en enkelt gang på den anden side af Sundet).

På Københavns Universitet blev bogen præsenteret på et møde på CSS (Center for Samfund og Sundhed) om reform eller revolution og senere på et velbesøgt møde på KUA (Københavns Universitet Amager) med 40 deltagere. Begge møder var arrangeret af Marxistiske Studerende. Søsterorganisationen i Sverige havde også inviteret Marie Frederiksen til et møde i Lund, som blev det største møde, organisationen dér længe havde holdt.

arbejdermuseetTuren gik også vest for Storebælt. Selv om hverken Marxistiske Studerende eller Revolutionære Socialister endnu ikke har nogen organiseret tilstedeværelse på Fyn - noget der forhåbentlig ændrer sig snart - var interessen for Luxemburgs revolutionære ideer også stor i Odense.

I Århus havde Enhedslisten og Socialistisk Ungdomsfront (SUF) inviteret Marie Frederiksen til at tale til deres ideologiske fredagsbar, et initiativ for at fremme skolingen blandt medlemmerne i Enhedslisten og SUF i Århus. Oplægget blev fulgt af en levende og meget interessant debat blandt de omkring 30-40 fremmødte. Et par uger senere gik turen igen til Århus, til SUF’s nationale skolingsseminar.

Det var tydeligt fra diskussionerne, at Rosa Luxemburgs revolutionære arv er yderst relevant for diskussionerne på venstrefløjen i dag. Rosa Luxemburg formulerede spørgsmålet om reform versus revolution som et spørgsmål om at “være eller ikke at være” for venstrefløjen. Rosa mafr lundLuxemburg advarede om, at opgav venstrefløjen (dengang repræsenteret ved det tyske socialdemokrati, SPD) målet om en socialistisk revolution, og begrænsede sig til kampen for reformer, ville hele SPD miste sin eksistensberettigelse. Ser man på Socialdemokratiets rolle i dag, er det tydeligt, hvor meget Rosa Luxemburg fik ret: de er gået fra at være et revolutionært parti, til at blive de vigtigste støttepiller for det kapitalistiske samfund. Mod den reformistiske degenerering i toppen af SPD satte Rosa Luxemburg den marxistiske teori, som grundlag for venstrefløjen, som et fuldstændig essentielt værktøj i kampen for en socialistisk verdensrevolution. Stadig i dag er forsvaret af den revolutionære socialisme en debat på venstrefløjen, og Rosa Luxemburgs ideer er essentielle i den debat.

Bog-turneen sluttede af med manér på kvindernes internationale kampdag, den 8. Marts. På denne vigtige mærkedag havde Arbejdermuseet inviteret Marie Frederiksen til at tale i arbejderbevægelsens historiske festsal om Rosa Luxemburg til deres 8. Marts-arrangement. Mødet var udsolgt og stemningen var høj blandt de 200 deltagere. Mødet endte i Rosa 8marts mafrLuxemburgs ånd: med en optimistisk tiltro til at arbejderklassen vil bevæge sig for at ændre samfundet og gøre en ende på al undertrykkelse. Samme aften holdt Revolutionære Socialister møde om Luxemburg, kvindekamp og klassekamp i Indre by Kulturhus med 60 deltagere.

Interessen for Rosa Luxemburgs ideer, især blandt unge, viser, at noget er under forandring. At unge radikaliseres og leder efter alternativer til det nuværende samfund med dets ulighed og undertrykkelse. Flere og flere indser, hvad Rosa Luxemburg for mere end 100 år siden forklarede, som det valg historien har stillet menneskeheden: Valget mellem socialisme eller barbari.

Bogen kan købes her

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.