honduras1Honduras political crisis / Image: Flickr, Yamil GonzalesDen 26. november blev der afholdt valg i Honduras. Valget var delt i to lejre: Dem, der støttede den nuværende præsident Juan Orlando Hernández (JOH), som søger genvalg, og dem, der støttede kandidaten fra ’Alliancen mod diktaturet’, Salvador Nasralla. Den første blok består af de mest reaktionære kræfter, der ønsker at opretholde deres privilegier, først og fremmest Nationalpartiet som er oligarkiets vigtigste politiske værktøj. Den anden blok omfatter massen af arbejdere, bønder, arbejdsløse, studerende, husmødre ... alle de der har fået nok af at blive udnyttet, fået nok fattigdom, vold og mangel på demokrati og stræber efter en dybtgående samfundsændring.

Denne søndag den 3. december 2017, blev der afholdt en af de største demonstrationer i Honduras historie, der kan sammenlignes med demonstrationen den 5. juli 2009, da den afsatte præsident Manuel Zelaya forsøgte at vende tilbage til landet midt under det kup, som bragte Micheletti til magten.

Disse valg var fuldt af uregelmæssigheder og direkte valgsvindel for at sikre Nationalpartiets triumf. Der blev fysisk handlet med stemmer, og det regerende parti regnede med, at en stor del af folket ville udeblive fra valget, men de mødte massivt op for at stemme og besejrede partiet. Men ikke desto mindre, blot et par timer efter lukningen af valgstederne, erklærede Juan Orlando Hernández sig selv vinder uanset befolkningens mening.

Juan Orlando Hernandez left and Enrique Peña Image Presidencia de la RepúblicaJuan Orlando Hernandez til venstre og Enrique Peña / Image: Presidencia de la RepúblicaHele statsapparatet er i lommen på oligarkiet, men indtil nu [i skrivende stund] har de ikke formået at indsætte deres kandidat på grund af massernes reaktion. I sidste ende vil kampen om valgets resultat blive afgjort på gaden.

Den øverste valgdomstol (TSE) var nødt til i første omgang at erkende, at Salvador Nasralla havde en føring på omkring 5 procent i stemmeoptællingen. Onsdag d. 29. november gik det computersystem, der udførte optællingen, ned. Den undskyldning, der blev givet, var at harddisken var fuld, hvilket er absolut latterligt og uacceptabelt for et valg, der har kostet millioner af lempiras for Honduras befolkning. Da it-systemet blev genoprettet, var pludselig foran i optællingen.

Det honduranske folk forstod tricket, og de svarede igen med et enormt oprør, der ikke var forberedt eller indkaldt af nogen central organisation, men af ​​lokale grupper og frem for alt var motiveret af de arbejdende massers forargelse og vrede. Statens reaktion var undertrykkelse. Det er en hån, at de nu beskylder oppositionen for " at så splittelse og vold". Staten har brugt tåregas mod demonstrationerne, og i arbejderklassekvartererne er befolkningen blevet beskudt, og flere mennesker er blevet dræbt. Dette har ikke stoppet de landsdækkende protester.

Som svar på den ustoppelige revolutionære bevægelse, dikterede Juan Orlando Hernández onsdag aften (den 29. nov., red.) et udgangsforbud, under hvilket folk ikke må mødes, demonstrere eller endda forlade deres hjem mellem kl. 18.00 og kl. 06.00 den følgende morgen. I et forsøg på at skræmme demonstranterne, udviste de væbnede styrker særlig brutalitet den aften og nat. Staten arresterede omkring 100 mennesker, på sociale medier kunne man se billeder af de bevæbnede tropper, der sadistisk tæskede befolkningen på gaderne. En 19-årig kvinde, Kimberly Fonseca, blev dræbt, da militæret skød efter den gruppe hun var sammen med. Det dramatiske billede af hende, liggende på gaden med en strøm af blod fra hendes hoved, er en scene, der i sig selv viser os det sande ansigt af Honduras’ påståede demokrati.

Oppositionskandidaten, Nasralla, appellerer til OAS, EU og USA om at rette op på valgets uregelmæssigheder. Oppositionskandidaten kommer fra et parti, der ikke kan betragtes som venstrefløj, men han er blevet tvunget til at adressere problemet med sult blandt folket og har lovet at løse det. Således udgør Nasralla en slags kanal, hvorigennem folkets utilfredshed er blevet udtrykt. Valget er ikke blevet vundet takket være Nasralla, men på trods af ham. Folk vil kræve indfrielse af deres krav, hvis de formår at besejre regimet. I en periode med global kapitalistisk krise mener vi, at det kun er muligt at løse sociale problemer ved åbenlyst at konfrontere det kapitalistiske system, og tage de økonomiske magmidler - som nu kontrolleres af korrupte kup-oligarker og deres imperialistiske allierede - under arbejdernes demokratiske kontrol ved at etablere en planøkonomi. Til dette er det nødvendigt at organisere en revolutionær tendens, der kæmper inden for massebevægelsen og forsvarer et socialistisk program baseret på arbejderdemokrati.

Salvador Nasralla Image Byga99Salvador Nasralla / Image: Byga99Nasralla og ledelsen af hans parti Frihedspartiet har under kampen ført folket bag lyset. Det eneste, de organiserede, var en demonstration mod TSE dagen efter valget, men selve bevægelsen udviklede sig og har antaget nationale proportioner med hundredvis af spontane protester fra befolkningen i hele landet. Det var først, da udgangsforbuddet blev dekreteret af JOH, at ledelsen af Frihedspartiet, gennem Manuel Zelaya, opfordrede til aktiv handling: at udfordre udgangsforbuddet med cacerolazos (at slå på gryder og pander) i de fattige kvaterer og indkaldelse til en national march søndag den 3. december.

Det honduranske folk fik igennem cacerolazo en måde at manifestere deres utilfredshed på. Det var en stor succes. Der er folk, der sammenligner, hvad der skete torsdag aften med nytårsaften, både i forhold til antallet af ​​mennesker på gaden og mængden af ​​støj, som viser denne protests massive karakter. Folket reagerede på oligarkernes voldelige militante kup og trodsede udgangsforbuddet i hvert eneste af landets arbejderkvarterer.

Bevægelsens svaghed i dens første stadier har hovedsageligt været dens relative mangel på centralt fokus. Søndagens (den 3. december, red.) march var et samlingspunkt og bevægelsen havde massekarakter. Demonstrationerne foregik på nationalt plan i de vigtigste byer og bydele som Tegucigalpa, San Pedro Sula eller Choluteca. Der kunne snildt have været så mange som 300.000 mennesker på gaderne (i et land med en befolkning på ca. 9 millioner). Det står klart, at denne kamp bringer nye lag ud, som ikke deltog i 2009 (i kampen mod kuppet). Blandt folkene på gaderne er der en voksende modvilje mod regimet og stigende skepsis overfor det kapitalistiske system.

Individet kan spille en rolle i historien. Hernández har i sin besættelse af at bevare magten skærpet modsætningerne, og endda skabt utilfredsheden inde i selve Nationalpartiet. Han repræsenterer intet andet end et dekadent og uholdbart kapitalistisk system, der drives af et råddent regime, men han har også sine egne personlige ambitioner. Den herskende klasse i Honduras er ikke i stand til at sikre et minimum af borgerligt demokrati, og enhver demokratisk erobring vil skulle tilkæmpes gennem arbejdernes og bøndernes kamp på gaden.

Nasralla siger, at før optællingssystemets sammenbrud var mere end 70 procent af valgstedernes resultater talt op og han var 117.671 stemmer foran. Efter at systemet brød sammen blev stemmearkiverne digitaliseret og viste at JOH var foran. For at gøre dette blev nye 'optegnelser' udskrevet og optaget uden underskrifter, og nye optegnelser blev scannet fra Nationalpartiets kontorer, som derefter blev fodret ind i optællingssystemet. For oligarkiet er demokrat enkelt: Hvis resultaterne ikke er i din favør, så fix resultaterne.

Midt i protesterne accepterede TSE at gennemgå registrene fra 1.006 af valgstederne med uregelmæssigheder ud af de i alt 12.900 valgsteders optegnelser. Men oppositionen kræver, at 5.179 valgsteders optegnelser, som blev tilføjet efter systemets sammenbrud, tælles op igen og de har fremlagt en komplet liste over dem. Derudover kræver oppositionen en genoptælling i tre depratementer, hvor stemmedeltagelsen var langt over gennemsnittet, og hvor Nationalpartiet vandt. Det er i disse departementer, at valgsvindlen var koncentreret. Oppositionens krav er ganske begrænsede set i lyset af et sådant bedragerisk valg, men TSE nægter at efterfølge selv disse elementære krav.

Efter den enorme mobilisering den 3. december pressede TSE hurtigt optællingen igennem af de 1.006 valgsteder med ureglemæssigheder, hvilket resulteret i en lille føring til JOH med 42,98 procent af stemmerne, mens Nasralla fik 41,39 procent. Hverken ’Alliancen imod diktaturet’ eller folket vil acceptere dette 'resultat'. De vil kæmpe for at få genoptalt de stemmer, som de mener, der er blevet svindlet med. Kampen har allerede skabt sprækker i statsapparatet. TSE-magistraten, Marco Ramiro Lobo, har kritiseret processen og opfordret til en genoptælling af resultaterne fra de 5.000 valgsteder. Staten kunne på grund af massebevægelsens nuværende styrke forsøge at forlænge processen og håbe på at bevægelsen bliver udtrættet og dør.

Imperialisterne ønsker at deres betroede historiske allierede skal herske over Honduras, men deres enorme prestigetab kaster en skygge af tvivl over, hvorvidt de kan holde tingene under kontrol, især efter at have været vidne til de store protester. Imperialisterne vil derfor ikke udelukke muligheden for, at Nasralla kommer til magten, og forsøger derfor at kontrollere ham, så han holdes inden for sikre grænser. OAS har anmodet om, at få mere end 5.000 valgresultater genoptalt. Men for imperialisterne, på trods af Nasrallas medgørlighed, er dette ikke den mest sikre mulighed. De frygter de masser, der står bag Nasralla, og som er klar til at kæmpe, ikke kun for at slippe af med JOH, men også for at løse deres presserende økonomiske og sociale problemer. Den eneste garanti for sejr er, at arbejderne og bønderne sammen med resten af ​​folket tvinger regimet og dets imperialistiske herrer til at trække sig tilbage.

2009 Honduras demonstration Image Flickr eduardoferreira2009 demonstration i Honduras / Image: Flickr eduardoferreiraMassernes vilje til at kæmpe har haft effekt selv i politiets rækker. Statsapparatet begynder lige så stille at slå sprækker. I hovedstaden Tegucigalpa har en enhed i Cobras uropolitiet gjort mytteri og krævet højere lønninger og har erklæret, at de ikke er villige til at angribe folket. Der har været trusler fra militærpolitiet om at gribe ind overfor andre politienheder. Mytterier i politiet spredes til andre dele af landet, og der har været tilfælde af fraternisering med folket. Politibetjente trodser deres overordnede og lægger deres enheder i hænderne på underofficererne.

Det honduranske folk har bevist sit store revolutionære potentiale. Jeres kamp er en inspiration. I må stole på jeres egen styrke og ingen andre. Frihedspartiets ledelse har ikke udstedt en klar handlingsplan for de kommende dage. Ifølge massernes dagsorden er det næste skridt en national strejke i de følgende dage. Men der er brug for en reel generalstrejke, hvor arbejdspladserne besættes og produktionen bliver lammet og arbejdsklassen viser sin styrke. Frihedspartiets ledelse og fagforeningerne må organisere kampen ad den vej. Generalstrejken er en del af den revolutionære tradition i det honduranske proletariat: Vi skal genoprette arven fra 1954-bevægelsen.

Generalstrejken må organiseres på et fundament af komiteer i nabolagene og på arbejdspladserne, koordineret på lokalt, departementalt og nationalt niveau med valgte og tilbagekaldelige delegerede. Sådanne kampkomiteer skal også træffe de nødvendige foranstaltninger til selvforsvar mod statens brutale, undertrykkende offensiv.

Endelig må kampen for at forsvare valgresultatet være tæt forbundet med kampen for arbejde, fagforeningsrettigheder, boliger, uddannelse og sundhedspleje for alle, og disse krav kan kun opnås gennem ekspropriation af de fem oligarkiske familiers ejendom. Disse fem familier udgør kernen i de 3 procent af befolkningen, der kontrollerer 40 procent af den nationale produktion og holder 70 procent af befolkningen i fattigdom. De fem familier er dem, der står bag 2009-kuppet, og det nuværende forsøg på at berøve det arbejdende folk deres demokratiske valgresultat. Kampen for demokratiske rettigheder er derfor uløseligt forbundet med kampen for oligarkiets ekspropriation.

Den Internationale Marxistiske Tendens udtrykker sin fulde solidaritet med det honduranske folk. Jeres kamp er et stjerneklart eksempel for os alle. Latinamerikas mest bevidste arbejderes opmærksomhed er vendt mod jer. En sejr for jeres bevægelse vil være en inspiration for verdens arbejdere og hele Latinamerika og vil have en øjeblikkelig indvirkning i den centralamerikanske region og Mexico, som i løbet af få måneder højst sandsynligt vil få et lignende valgscenarie. Kammeraterne i IMT i Honduras deltager allerede, i det omfang vores styrke tillader det, i massebevægelsen.

Vi opfordrer til international solidaritet og brud med mediernes blokade for rapportering om, hvad der sker i Honduras. Arbejder-, ungdoms- og aktivistorganisationerne må overalt organisere protester foran Honduras ambassader for at kræve kræve stop for undertrykkelsen og respekt for valgresultatet, ud over at undsige de regeringer og internationale organisationer, hvis stilhed er medskyldig i kuppet i Honduras.

Det honduranske folk fortjener et liv i værdighed, med job, sundhedspleje og anstændig uddannelse. Hvis dette slag tabes, vil mareridtet fortsætte. Det er en afgørende kamp, ​​der godt kan vindes. De, der planlagde kuppet, ønsker ikke at forlade magten, vi må tvinge dem til det igennem massernes revolutionære handling.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på marxist.com den 5. december 2017.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]

Del

Yderligere information