Forside nr18LEDER: EU er ved at at gå i opløsning. Imens sidder politikerne magtesløse til det ene topmøde efter det andet uden at nå en løsning på et eneste af de problemer, der kommer væltende. Processen mod øget integration og union i Europa er gået i bakgear. Schengen er suspenderet i to år og land efter land lukker grænserne. Uden den frie bevægelighed smuldrer grundlaget under euroen og endnu vigtigere det frie marked. Til sommer skal briterne stemme om fortsat medlemskab af EU, en afstemning hvor meningsmålingerne lige nu står til fifty-fifty. Et såkaldt Brexit vil accelerere de centrifugale opløsningstendenser yderligere.

EU's opløsning er et udtryk for et system i dyb, dyb krise. Den europæiske økonomi er her, 8 år efter at krisen satte ind, endnu ikke kommet sig. BNP var stadig lavere i slutningen af 2015 end ved højdepunktet i starten af 2008. Siden 2013 har der været ”opsving” i den europæiske økonomi, men et ekstremt svagt et. Første kvartal 2015 var et højdepunkt med en vækst på 0,6%, hvorefter væksten faldt kvartal for kvartal resten af året og endte i en årlig vækstrate på 1,3%. Absolut ikke imponerende!

Slet ikke når man tager i betragtning, at den Europæiske Centralbank (ECB) det sidste år har gennemført et program med kvalitative lettelser (QE), hvor de har pumpet 60 mia. euro ud i økonomien hver måned, i et forsøg på at skabe vækst og forhindre deflation. Mål de kun lige akkurat har opfyldt. De provinsielle danske medier fremstiller deflation (dvs. faldende priser) som noget positivt, men i virkeligheden er de faldende priser tegn på den krise, som økonomien befinder sig i. Prisfald afspejler overproduktion og lover ikke godt for fremtiden: hvem vil købe en vare i dag, som er billigere i morgen? ECB's syn på fremtiden afspejles i deres beslutning om at øge QE til 80 mia. euro om måneden og at sænke renten, der allerede længe har været negativ, endnu længere.

Kapitalismen befinder sig i en organisk krise – det er den, der underminerer al anden stabilitet og skaber krise på alle andre niveauer: socialt, politisk, mellem nationer og mellem klasser. Borgerskabets strateger er paralyserede. Forsiden på the Economist i starten af februar illustrerede problemet med et billede af en centralbankdirektør bærende en bazooka med teksten ”Out of ammo?” Svaret er: ja - centralbankerne er løbet tør for ammunition. Den ekstreme turbulens på aktiemarkederne, ikke mindst i Kina, tyder på et kommende krak i verdensøkonomien. Hvis – eller snarere når – det sker, vil det hive tæppet væk under den svage vækst. Et krak der vil føje spot til skade i en europæisk økonomi, der aldrig er kommet sig efter 2008.

Alle steder forsvinder tilliden til det politiske system, og de gamle partiers opbakning kollapser. EU har vist sige ude af stand til at håndtere flygtningestrømmen, de lever ikke engang op til deres egne utilstrækkelige løfter: EU's medlemsstater indgik en aftale om relokering af 66,400 flygtninge fra Grækenland, men staterne har hidtil kun lovet 1.539 pladser, og bare 325 relokeringer er faktisk fundet sted.

Selvom borgerskabet i samtlige EU lande har en objektiv interesse i at fastholde Schengen, indgå en aftale om fordeling af flygtninge, og at Storbritannien bliver i EU, presses de af situationens egen indre logik til at tage kortsigtede beslutninger. Cameron i England måtte love en afstemning om EU for at genvinde regeringsmagten. Merkel i Tyskland presses af det EU-kritiske, racistiske parti, AfD, der gik markant frem ved de tre delstatsvalg i marts, til at stramme op overfor flygtninge og fjerne sig yderligere fra en fordeling. 

Optrevlingen af EU er endnu et symptom på et system i terminalt forfald. Det reaktionære politiske etablissement står magtesløse. Men mens det gamle system er døende, kæmper et nyt system for at blive født. Men intet system, ingen herskende klasse, har af sig selv forladt scenen. Kapitalismen forsvinder først, når det væltes af arbejderklassens bevidste bevægelse. Før det sker vil kapitalismens dødskramper få uhyrlige udtryk. Med Rosa Luxemburgs ord byder fremtiden på et af to scenarier: socialisme eller barbari. 

[Gå med i kampen for en anden verden - gå med i Revolutionære Socialister]

Bragt i Revolution Nr. 18, april 2016. Tegn abonnement på Revolution fra 100 kr om året.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.