9148742945 1b7d2dc5ce bFoto: Fernando H. C. OliveiraVM-værtslandet Brasilien er et af de udviklingslande, hvis økonomiske udvikling man priser mest: ”Det Brasilianske Økonomiske Mirakel”. Ser man på Brasiliens skyggesider, så er det dog svært at tro, at der her er tale om et gudsbenådet mirakel.

Brasilien er et splittet land, et modsætningernes land, og et land hvor uligheden vokser ud af kontrol. Det såkaldte økonomiske mirakel er ikke, som kapitalisterne vil have os til at tro, skabt ud fra innovative pionerer, der som moderne Titanere har trukket Brasilien og dens arbejderklasse op af dyndet og gjort det til et rigt og lovende samfund. Nej, Brasiliens økonomi piggybacker primært på den kinesiske gennem sin massive eksport af ressourcer og råmaterialer. Og gennem sine høje renter, der som en anden skøge, lokker udenlandske investorer til at spille hasard med Brasiliens gæld. Dertil kommer et omfattende privatiseringsprogram af offentlige aktiver og en spekulativ boligboble.

Indignationen vokser

Ud af de modsætninger er de utilfredse indignerede masser vokset. En udvikling der foregik under tidligere præsident, og tidligere fagforeningsmand, Lula da Silva, fra Arbejderpartiet PT, der var præsident under det økonomiske opsving og som gennemførte en række reformer, men som ikke ændrede grundlæggende på den stigende ulighed og massernes problemer.

Denne spirende utilfredshed brød ud i lys lue i sommeren sidste år, da stigende bus-priser blev den berømte dråbe, som fik millioner af Brasilianere til at demonstrere. Det regerende arbejderparti PT, nu under præsident Dilma, slog hårdt ned på demonstrationerne og indsatte militæret, som efterlod flere døde, hundrede sårede og et ukendt antal arresteret. Magthavernes terror virkede, og de store demonstrationer døde ud, men under overfladen dvæler indignationen stadig.

VM som propaganda

Derfor falder VM meget belejligt. Siden mennesket har ladet sig lede af politik, har sport fungeret som det ultimative propagandamiddel. Det mest berømte eksempel er Romerigets amfiteatrer, men det er i vor egen tid, i de 20 og 21 århundrede, at vi ser, hvordan sport som propagandamiddel er blevet udviklet til perfektion. VM og OL er i den globaliserede verden af storpolitisk interesse. Begivenheder bliver promoveret til at fremme samhørighed og solidaritet, men som i stedet fremmer nationalismen. Dertil er det ikke nogen hemmelighed, at disse begivenheder udelukkende bliver båret frem af virksomheders sponsorater i deres evige krig mod den frie menneskelige bevidsthed.

I de sidste par år har vi set, hvordan disse propagandabegivenheder i deres perverterede udstilling af værtslandenes pompøsitet, ødsler landets resurser væk, udnytter billig arbejdskraft og ser stort på grundlæggende menneskerettigheder.

De fattige flyttes

Når man skal bygge en ny superarena i en storby, vil det være ret dyrt, hvis man skulle rive et kommercielt kvarter ned. Det er meget mere praktisk og billigt at smide de fattige væk fra deres områder. I Brasilien har det betydet tilstande, der bedst kan betegnes som etniske udrensninger af de fattige. Således har Amnesty beskrevet, hvordan Brasilianske politienheder udrenser Favella efter Favella (de fattiges kvarterer), efterfulgt af bulldozerens ødelæggende indmarch. Og motivet er ikke kun at bygge nye hoteller, men også at slippe af med uønskede elementer, som kan fjerne fokus fra den illusion, som Brasiliens magthavere forsøger at skabe om deres land op til VM.

Regeringen skyer ingen midler i deres udrensning, og de fattige som i desperation over deres materielle vilkår er tyet til kriminalitet, møder en helt ny form for brutalitet, hvor myndighederne tilsidesætter alle menneskerettigheder; totur og forsvindinger er blevet en del af disse desperate menneskers dagligdag. En særlov hæver fodboldforbundet FIFA over brasiliansk lov.

I de vestlige medier har der været en smule fokus på skyggesiden af VM i Brasilien; men det vil blive helt overskygget i den massive dækning, når VM starter – Der er trods alt for mange penge i propaganda, og for lidt i fattige menneskers liv og rettigheder.

 

Denne artikel blev bragt i juni-nummeret (Nr. 94) af Socialistisk Standpunkt. Tegn abonnement HER

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.