fascists-ukraineDen 26. maj var den hidtil blodigste dag i Kievs "anti-terror" operation, hvor ukrainske styrker brugte kampfly og kamphelikoptere til at bekæmpe oprørere, der havde overtaget lufthavnen i Donetsk. Det er det klare budskab den nye præsident Poroshenko sender til Folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk.

Efter at være valgt, erklærede han sig som tilhænger af AntiTerror-Operationen, men også at han ville have den til at være kort og skarp og at han ønsker at de ukrainske styrker der deltager i den, skal være fuldt udrustet med de nødvendige våben. MiG-29 og SU-21 jagerfly, samt Mi- 24 kamphelikoptere blev brugt i operationen, som efterlod over 30 militsfolk døde. En talsmand fra Donetsk Folkerepublik sagde, at de fleste blev dræbt, da lastbiler, som transporterer sårede krigere til hospitalet, blev angrebet af regeringstropper. Mindst én civil blev dræbt af regeringens artilleriild nær banegården og to mere i Sloviansk af artilleriild fra regeringsstyrkers stillinger (se video nedenfor).

En ildevarslende erklæring fra "ATO" talsmand Vladyslav Seleznoiv meddelte i dag, at ved midnat vil alle oprørere i Donetsk have "overgivet sig eller være blevet dræbt." Han præciserede, at placeringen af ”alle terroristmålene i Donetsk" var etableret, og at de ville blive ramt med "særlige højpræcisionsvåben." Det afslører både kynisme og den stigende nervøsitet i Kiev konfronteret med ATO's hidtidige manglende succes. Kynisme fordi det er åbenlyst, og erfaringerne fra Irak og Afghanistan viser dette med tydelighed, at der ikke eksisterer "højpræcisionsvåben", som kun rammer "terrorister", uden at forårsage "collateral damage" [civilie følgeskader]. Nervøsitet, fordi den stigende brug af artilleriild, jagerfly og kamphelikoptere afslører Kievs manglende evne til at vinde denne borgerkrig med almindelige tropper på jorden - som gentagne gange har nægtet at adlyde ordrer og har fraterniserede med ubevæbnede civile i de seneste par uger. Der bliver forberedt et blodbad. I går i Sloviansk blev artilleriild brugt mod boligområder, som dræbte en kvinde i nærheden af Pædagogisk Institut og også ramte det psykiatriske hospital. Så meget for "højpræcisionsvåben"!

Den slags handlinger vil kun styrke anti-Kiev følelserne i begge regioner. Allerede søndag den 25., marcherede en gruppe på 3.000 mennesker, hvoraf nogle bar røde flag, mod den lokal oligark Akhmetovs private bopæl i Donetsk for at storme den. Det var kun tilstedeværelsen af militserne, der stoppede dem (se video). Akhmetov nu har forladt regionen og søgt tilflugt i Kiev.

Det er virkeligheden bag al den snak om at forhandle med oprørerne, snakken om amnesti og dialog med Rusland. Som vi har forklaret før, har både Tyskland og Rusland presset på for en forhandlingsløsning. Tyske kapitalister er åbenlyst imod sanktioner rettet mod Rusland, som de selv ville blive ramt hårdest af. De har investeret i Rusland og er afhængige af russisk olie. På den anden side har Putin allerede taget Krim, som han ikke vil give tilbage, men han er ikke rigtig interesseret i at invadere Ukraine for at overtage Donetsk og Luhansk. Hans mål i konflikten er et Ukraine, hvor Rusland har indflydelse, i modsætning til et Ukraine der er medlem af NATO og fuldstændig allieret med vestlige interesser.

Dette er betydningen af al den seneste snak om en køreplan for en forhandlingsløsning. Betingelserne vil være: en amnesti til oprørerne, direkte forhandlinger mellem Kiev og oprørerne under russisk tilsyn og en føderal forfatning for Ukraine som vil sikre Rusland indflydelse på dets interne politikker. Putin har allerede sagt, at han glædede sig over valget, at han ville trække tropper tilbage fra grænsen og udenrigsminister Lavrov sagde, at han var parat til at tale med den nye ukrainske præsident.

I realiteten har Putin solgt oprørerne, som havde illusioner til, at han ville komme til undsætning. Forståeligt nok er de ikke parate til at indgå i eventuelle forhandlinger, medmindre og indtil Kiev standser deres militære angreb. På nuværende tidspunkt vil mange af oprørerne føle, at for meget blod allerede er blevet udgydt, og de vil ikke længere være tilfredse med en føderal løsning. På sin side forsøger myndighederne i Kiev for enhver pris at genvinde kontrollen over Donbas, før eventuelle forhandlinger finder sted, selvom det resulterer i et blodbad.

Samtidig fortsætter angrebene på demokratiske rettigheder, da bevæbnede bøller angreb Kommunistpartiets by- og regionale organisationskontorer i Dnepropetrovsk om aftenen den 26. maj. Paramilitære bøller, der identificerede sig selv som en del af Maidans 44. Centuria, beslaglagde partiets bykontorer og besatte dem.

Denne artikel blev bragt den 27. maj 2014 på IMT's hjemmeside marxist.com

 

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.