EU flagEuropaparlamentsvalget nærmer sig og i alle lygtepæle hænger kandidaterne og smiler. Men der er ikke meget at smile af: Europa blev hårdt ramt da krisen satte ind i 2008 og her 6 år senere befinder europæisk kapitalisme sig stadig i en blindgyde med mere end 26 mio. arbejdsløse, svarende til 10,7 % af den samlede arbejdsstyrke. For ungdommen tilbydes ingen fremtid: blandt de 15-24-årige nåede arbejdsløsheden i 2012 helt op på 23 % og i Spanien og Grækenland er den på næsten 60%. Desværre er der ingen af kandidaterne der tilbyder et socialistisk alternativ, som er den eneste løsning, i forhold til det kriseramte EU.

EU en kapitalistisk klub

Historisk set var dannelsen af EU et forsøg fra de europæiske kapitalisters side på at befri økonomien i Europa fra nationalstatens snævre grænser. Som resultat af de borgerlige revolutioner, for hundrede af år siden, spillede nationalstaten en progressiv rolle til at skabe og beskytte nationale markeder. Men med udviklingen af produktionsmidlerne blev nationalstaten en bremse på den videre udvikling, ikke mindst i Europa med mange små stater. Derfor havde de europæiske kapitalister brug for at danne en økonomisk blok i et forsøg på at konkurrere mod de økonomiske supermagter USA og Japan og nu også Kina.

Men forsøget på enhed forpurres konstant af de interne modsætninger i Europa selv. Krisen har tydeliggjort at økonomierne trækker i forskellige retninger. I den nuværende verdenssituation med enorm økonomisk, politisk og diplomatisk ustabilitet oplever den europæiske enhed gang på gang stød pga. modsatrettede interesser. Som ordsproget siger: når krybben er tom biddes hestene.

Forsøget på at forene Europa på kapitalistisk basis forbliver, som Lenin sagde i starten af det tyvende århundrede: ”en reaktionær utopi”. En utopi fordi ægte enhed er uopnåelig under det kapitalistiske markeds konkurrence. En reaktionær utopi fordi at hvis det blev opnået, ville det ske på ryggen af den europæiske arbejderklasse.

Der er altså intet progressivt i EU. EU kræver nedskæringer og angreb på arbejderklassen overalt og kan ikke reformeres til en eller anden slags ”socialt Europa”. Derfor kan vi på ingen måde gå ind for den Europæiske Union.

Nej til patentdomstolen

I sammenhæng med valget til Europaparlamentet skal vi i Danmark stemme om patentdomstolen, da det i Danmark betragtes som afgivelse af suverænitet og derfor ifølge grundloven kræver en folkeafstemning. Afstemningen er så demokratisk indrettet at selvom mere end halvdelen af dem der stemmer er imod, så gælder det kun hvis mere end 30% af samtlige stemmeberettigede har stemt nej. Har for få stemt, så går forslaget igennem.

Bliver det et ja, overføres al magt vedrørende patenter til EU's patentdomstol. Jakob Lindblom fra Folkebevægelsen mod EU skriver på sin blog at patentdomstolen er: ”en særdomstol, hvis dommere kommer fra patentverdenen og skal tilbage til den efter endt turnus. Et ja vil dermed tilgodese snævre patentinteresser, og dommerne har ingen interesse i at lægge sig ud med patentverdenen eller se det fra almene hensyn, som det normale retsvæsen skal.” (LINK)

I dag kan patenter endnu afvises i danske domstole, med henvisning til almenvældets interesser. Med et ja vil antallet af patenter der gælder i Danmark vokse markant (alle patenter i EU vil så gælde her og estimater peger på en ti-dobling af antallet) og det vil naturligvis skade udviklingen af nye opfindelser. Langt de fleste patenter ejes af store multinationale selskaber, der ofte er mere interesserede i at holde på deres privilegerede position i markedet, end at udvikle ny teknologi, for ikke at tale om de såkaldte patenttrolde. Disse er firmaer der udelukkende lever af at købe patenter og sagsøge andre.

Derudover ser det ud til at de områder der udstedes patenter på udvides, både med levende planter og gener, hvilket kan have store konsekvenser for sundhed, fødevaresikkerhed og bl.a. for bønderne i fattige lande.

På nuværende tidspunkt er software patenter forbudt herhjemme og i EU, men alligevel er der tilladt over 50.000 softwarepatenter under det nuværende europæiske patentsamarbejde. Jakob Lindblom skriver: ”Bliver Danmark underlagt EU’s Patentdomstol, så kan Danmark ikke opretholde sit forbud mod softwarepatenter, og det vil koste alle computerbrugere dyrt i øgede udgifter – fra det lille tømrerfirma til private brugere og egentlige IT-firmaer.”

Derfor anbefaler vi at man stemmer nej til patentdomstolen.

Nej til nationalisme

På den anden side er alternativet til både hele EU og patentdomstolen ikke en masse ”små” nationale kapitalismer. EU er et symptom på kapitalismens voksende globalisering og at produktionskræfterne er vokset ud over nationalstatens snævre grænser. Denne vækst i produktionsmidlerne er progressiv, i og med den øger verdens velstand og dermed potentielt levestandarden for hele verdens befolkning. At dette kun er potentielt, kan vi se i den nuværende krise, hvor levestandarden falder for det store flertal. Men at ønske sig tilbage til småproduktion i nationalstaterne er lige så reaktionært som kapitalisternes EU. Ikke mindst for lille økonomi som den danske, er det at stikke folk blår i øjnene at tale om Danmark ud af EU på kapitalistisk basis. Dansk økonomi er fuldstændig bundet til den europæiske, først og fremmest den tyske.

De danske kapitalister og deres politiske håndlangere bruger EU som undskyldning for at føre nedskæringspolitik og forsøger at fralægge sig ansvaret. Men problemet er ikke EU i sig selv, men en kapitalisme i dyb, dyb krise. Uanset om EU eksisterede eller ej, ville kapitalismen ikke kunne bring fremgang. Uanset om EU eksisterede eller ej, måtte kapitalisterne og deres politiske repræsentanter uundgåeligt angribe velfærden og danske arbejderes løn- og arbejdsvilkår, for at forsvare deres position på verdensmarkedet og bevare de internationale finanskapitalisters tillid. Ligesom EU ikke kan reformeres, findes der heller ikke en løsning uden for EU, hvis vi bliver indenfor kapitalismens grænser. Derfor mener vi også at Folkebevægelsen Mod EU, og dermed også Enhedslistens politik, er helt og aldeles utilstrækkelig og ender i nationalisme, der er lige så lidt progressivt som forsvaret af EU.

For et Europas Forenede Socialistiske Stater

Der findes ikke altid sort/hvide svar, ligesom der ikke altid er en progressiv side i en krig. Vi mener hverken at det er muligt at støtte EU eller på den anden side blot at sige ”Danmark ud af EU”. Der er brug for modstand mod EU, som er kapitalisternes våben mod arbejderklassen, men samtidig at forklare at det eneste alternativ til EU er et Europas Forenede Socialistiske Stater. Det er det alternativ Enhedslisten burde fremsætte.

Desværre valgte partiet på sidste årsmøde at fortsætte med at støtte Folkebevægelsen mod EU frem for at opstille egne kandidater. Folkebevægelsen er, som navnet antyder, en folkebevægelse, dvs. et klassesamarbejde på tværs af politiske skel. Folkebevægelsen er imod EU, men kan ikke fremsætte et politisk alternativ og kan derfor kun ende ud i en nationalistisk politik, uden at svare på de problemer som arbejdere og unge står overfor i Danmark (eller resten af EU). I Folkebevægelsens idegrundlag fremgår det således, at det er ”… uden for Folkebevægelsens målsætning at arbejde for noget bestemt samfundssystem eller for politisk stillingtagen til problemer uden forbindelse til EU. Anerkendelse af denne begrænsning er en betingelse for tilslutning til Folkebevægelsen mod EU”. (Læs om Enhedslistens beslutning i denne artikel fra sidste år: LINK)

Til sidste Landsmøde i Enhedslisten var det toppen, der havde stillet forslag om at stille op selvstændigt til Europaparlamentet. At en del delegerede så det som en styrkelse af den parlamentariske del af partiet, er der ingen tvivl om. Alligevel var det forfejlet at forsvare en støtte til Folkebevægelsen. Også selvom det skete i protest mod højredrejningen i partiet, som flere på partiets såkaldte venstrefløj sagde. Uden et klart teoretisk grundlag, ender man i opportunisme, som det var tilfældet her.

På Enhedslistens hjemmeside kan man læse hvorfor de anbefaler at stemme på Folkebevægelsen. Her opstilles en række udmærkede krav:

Stop nedskæringspolitikken - Ja til jobskabelse og velfærd
Nej til euro og finanspagt
Nej til social dumping - For ordentlige arbejdsvilkår.
Beskat finansielle transaktioner
For retten til at gå foran med miljøregulering og forbrugerbeskyttelse
Menneskerettigheder over profit
For en handelspolitik til gavn for velfærd og demokrati
Nej til et lukket Europa
For en human og solidarisk flygtningepolitik

Men der siges intet om hvordan disse krav skal opnås? Mener Enhedslisten de kan opnås i et Danmark udenfor EU? Vi mener det er fuldstændig utopisk at tro, at ordentlige arbejdsvilkår, miljøbeskyttelse, job og velfærd kan opnås indenfor kapitalismens rammer, hvad enten det er inden- eller udenfor EU. Og det mener vi Enhedslistens bør sige klart. Uden et alternativ bliver Folkebevægelsen som Enhedslisten selv skriver: en kvik vagthund. Men arbejderklassen har ikke brug for vagthunde, de ar brug for en grundlæggende ændring.

En af de andre argumenter Enhedslisten fremfører som grund til at stemme på Folkebevægelsen er, at ”Det er en stemme imod EU – men uden højrefløjens bitre smag af nationalisme og fremmedhad.” Problemet er, at det ender stik modsat. Dansk Folkeparti bruger Europaparlamentsvalget med fuld energi til at love guld og grønne velfærdsskove, hvis bare Danmark ryger ud af EU. Til gengæld kan Folkebevægelsens kandidater intet alternativ fremsætte. Manglen på et venstreorienteret alternativ til EU, giver DF et øget spillerum, som afspejles meget tydeligt i meningsmålingerne. På den anden side har manglen på et internationalistisk socialistisk alternativ trukket Enhedslisten ind i en uhellig alliance med netop DF og andre borgerlige partier på spørgsmålet om den såkaldte ”velfærdsturisme” med børnechecks o.l. LINK

Det er tydeligt, at kandidaterne fra Socialdemokratiet og SF forsøger at udnytte dette politiske tomrum på venstrefløjen, som Enhedslistens fravær giver, til at fiske stemmer til Europaparlamentsvalget blandt Enhedslistens vælgere. De har fordelen af at kunne fremstå som internationalister, i manglen på en internationalistisk linje fra Enhedslisten, og bruger en venstreorienteret retorik i deres valgkampagne. Men man må ikke tage fejl: Den politik de vil føre i EU, vil ikke adskille sig fra den de har ført i regering herhjemme. Revolutionære Socialister anbefaler derfor at man stemmer på Enhedslistens kandidater på Folkebevægelsens liste. Men vi fastholder, at Enhedslisten bør stille op selvstændigt og fremføre en internationalistisk socialistisk linje.

Over hele Europa ser vi bevægelser vokse frem i protest mod nedskæringer og angreb på rettigheder, løn- og arbejdsforhold. Det er bevægelser der leder efter et alternativ til krisen – et alternativ der ikke kan findes inden for kapitalismens rammer. Det er det alternativ Enhedslisten og resten af venstrefløjen i Europa burde fremsætte. Som Marx skrev for længe siden: ”Arbejderklassen har intet fædreland” – det er ikke mindre sandt i dag. Arbejderklassen i Europa må stå sammen i kampen for en socialistisk revolution, som første skridt på vejen til en verdensrevolution. Det eneste reelle modsvar til EU er et Europas Forenede Socialistisk Stater!

Yderligere information