Grækenland er blevet fokuspunkt i Europa. Det er her at både krisen har fået den mest akutte form, men også her hvor det revolutionære svar fra masserne har været mest fremtrædende. Vi er stolte af at præsentere Greece on the Brink , en dokumentar der følger den græske krises udvikling fra et marxistisk perspektiv.

Dokumentaren giver en grundlæggende indsigt i den dybe krise som Grækenland står i, i dag. Grækenland overtog EU-formandskabet i starten af året. Ved forskellige festlige fejringer af dette, har europæiske og græske politikere forsøgt at berolige offentligheden, ved at påstå at de værste dele af krisen er ovre. Men realiteten er en ganske anden.

Landet, som er i recession for syvende år i træk, er i en tilstand af desintegration på alle niveauer: finansielt, socialt og politisk. Den græske befolkning har været nødt til at ændre deres liv radikalt. Arbejdsløshed, hjemløshed og selvmordsrater har nået rekordniveauer. Suppekøkkener springer op overalt og landets offentlige aktiver er sat til salg.

Besøg dokumentarens hjemmeside HER

Gennem de såkaldte "redningspakker" er landet i realiteten blevet en slave af Troikaen, som består af EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank og den Internationale Valutafond. De mekanismer der findes i tilbagebetalingsprogrammerne, minder om de strukturelle tilpasningsprogrammer som IMF og Verdensbanken gennemfører i udviklingslande. Disse redningspakker har ikke hjulpet det græske folk, men kun gavnet den finansielle sektor.

Besøg dokumentarens facebook-side HER

De seneste års kampe imod disse tiltag har været imponerende. Utallige demonstrationer, generalstrejker og besættelser af pladser, er blevet organiseret af masserne. Men statens repression har også været massiv. Dette har sikret en punktlig betaling af renter til de store banker og virksomheder, mens almindelige mennesker er blevet presset til bristepunktet.

En lille gruppe fra IMT – kun udrustet med et håndholdt kamera – har rejst til Grækenland og interviewet politiske aktivister om den sociale og politiske situation og har fået nogle hårrejsende historier om den elendighed der eksisterer. Gruppen besøgte avis-kooperativet Efimerida ton Syntakton og den besatte tidligere statslige nyhedskanal ERT, som nu drives under arbejderkontrol. Dokumentaren dækker også de store ændringer i det politiske landskab, i det at venstrefløjspartiet SYRIZA efter sidste valg er blevet det primære oppositionsparti.gotb fb pic2

For at sætte den græske krise i en international kontekst, besøgte gruppen også den marxistiske teoretiker Alan Woods i London og forsøgte at finde rødderne til den græske krise i den internationale krise i det kapitalistiske system. For at udforske andre lande med lignende forhold, tog holdet også til Italien for at tale med Claudio Bellotti - forfatteren til "Crisi, Debito, Default – Rompere con l'utopia" - om hans argumentation for en radikale tilgang med at annullere gælden helt og hvad dette vil betyde for landets fremtid.

Dilemmaet fremstår klart i slutningen af dokumentaren. Fra massernes synspunkt, er det eneste reelle alternativ til den nuværende elendighed og faldende levestandard, omstyrtelsen af selve det system der producerer alle de problemer menneskeheden står overfor i dag og dets erstatning af en socialt ejet, demokratisk kontrolleret og rationelt planlagt økonomi.

Dokumentaren distribueres online under Creative Commons licens, hvilket vil sige at den er gratis tilgængelig for alle. Men ikke desto mindre kan du hjælpe med at finansiere vores arbejde, ved at give en donation .

gotb header

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.